Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 22. 7. august 1902 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
*
/
No. 22 ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT.
med de svenske, som brydes ikke længer end 18 km.
derifrå i Bjufs stenkulsgruber.
praktisere ad elektromagnetisk vei og er bragt til ud
førelse ved Westinghouse-Newellbremsen.
Bremsen bestaar, som det sees af vedføiede fig.,
af en hesteskomagnet, der har en for dens gliden paa
skinnen hensigtsmæssig form, og som er forarbeidet
af blødt staal, for at den uundgaaelige glidning kan
falde paa magnet-bremseskoens udvexelbare undre del
istedetfor paa skinnen. Ved bremsning sendes strømmen
fra de som generatorer arbeidende vognmotorer gjen
nem elektromagnetens viklinger. Bremseskoen er ved
fjedre befæstet til vognens understel paa saadan maade,
at den, naar eleklromagneten er strømløs, svæver over
skinnen. Ved en særlig anordning af vægtstænger er
derhos bremseskoen förbunden med to hjulbremse
klodser. — To saadanne skinnesko udgjør den nor
male udrustning for en vogn med to hjulaxler. Har
vognen fire axler anvendes otte skinnesko.
Det vil fremgaa af ovenstaaende udredning, at
spørgsmaalet om udnyttelsen af vore torvmyrer er af
overordentlig vidtrækkende statsøkonomisk betydning,
og at et energisk og förståndigt arbeide for at indføre
torvfyring i større skala vil indspare for landet ad
skillige millioner kroner aarlig, seiv om kul som et
mere koncentreret brændstof, enten alene eller blandet
med torv, endnu i stor udstrækning maa benyttes specielt
af vore jernbaner og dampskibe.
Det vil ligeledes fremgaa, at man nu har opnaaet
ved hjælp af hensigtsmæssigt maskineri at fremstille
torven saa billig, at den seiv i store afstande fra
produktionsstedet kan konkurrere med stenkul.
Endelig har man ved mange forsøg konsta
teret, at torven gjennemgaaende egner sig ligesaa
godt til fyring i stor skala som stenkul og i enkelte
henseender staar over disse.
Ingen bremse kan udvikle en større bremse
drift, end vognens adhæsion tillader. Forsøger
vognføreren paa nogen maade at forhøie bremse
kraften udover denne grænse, vil hjulene klemmes
fast, vognen vil glide videre paa skinnerne og
vil paa horisontal bane behøve en forholdsvis lang
strækning for at kunne bringes til at staa stille,
medens den i et stærkt fald under særlige om
stændigheder overhovedet ikke vil kunne stoppes.
Vognen glider da med tiltagende hastighed nedad
stigningen og vil derunder som regel gaa af sporet.
Er skinnerne slibrige, er et fald paa 40 —50 °/oo fuld
stændig tilstrækkeligt til at fremkalde denne fare, lige
overfor hvilken vognføreren staar ganske magtesløs.
Mange og store ulykker er foraarsaget paa den maade.
Bremsen virker paa følgende maade. Stiller vogn
føreren regulatorhaandtaget paa bremsestilling, brydes
forbindelsen mellem arbeidsledning og motor, og dennes
klemmer ligger nu til en strømkreds, som dannes
af skinnemagnetens viklinger og regulermodstande.
Vognens levende kraft driver nu motorerne som gene
ratorer, og ved den strøm, som disse sender gjennem
magnetspolerne, opstaar et kraftigt magnetfelt. Den
næste følge er, at skinneskoen ved magnetisk tiltræk
ning lægger sig mod skinnen, idet fjedrene spændes.
Der vil nu indtræde en glidende friktion mellem skinne
sko og skinne; denne friktion vil være meget stærk
paa grund af det betydelige tryk, der kan gaa op
til 2000 kg. pr. skinnesko. Denne friktion udøver
paa skinneskoen et horisontalt tryk i retning modsat
fartretningen, og dette tryk bliver ved vægtstangsystemet
overført paa hjulbremseklodsene, som lægger sig fast
mod hjulene. Den bremsevirkning, som paa denne
maade opnaaes, er, som det vil sees, af tredobbelt
art: først en breraseeffekt som ved en kortslutnings
brernse bestaaende i, at vognmotorerne bringes til at
løbe som generatorer; for det andet en bremsevirkning
svarende til den elektromagnetiske bremse, idet skinne
skoen trykkes mod skinnen, og for det tredie en bremse
virkning, modsvarende en lufttrykbremse, idet bremse
klodsene med et betydeligt og med aftagende hastighed
tiltagende tryk presses mod hjulene.
Men seiv bortseet fra den farlige gliden kan paa
slibrige skinner i det hele vognen ikke bremses paa
en tilfredsstillende kort strækning. Under de gun
stigste omstændigheder — altsaa med udnyttelse af
den samlede vognvægt for bremsen og vel øvet vogn
personale — kan seiv den letteste vogn paa slibrig
skinnegang med en kjørehastighed af 20 km. i timen
ikke stoppes paa mindre strækning end 19—20 m.
Det gjælder derfor at finde et bremsesystem, som
gjør det muligt med bremsevirkningen at gaa ud over
adhæsionen, for paa den maade at sikre den nødvendige
forkortelse af bremsestrækningen ved glatte skinner.
Som et middel hertil frembød sig først skinne
bremsen, som her og der er benyttet som mekanisk
bremse, men selvfølgelig uden resultat; thi det er uden
videre klart, at en mekanisk skinnebremse aldrig kan
have bedre bremsevirkning end en hjulklodsbremse.
Derimod er skinnebremsen særdeles anvendelig, dersom
det ved dens konstruktion gjøres muligt, at det tryk,
hvorved det presses mod skinnen, ikke samtidig til
svarende formindsker vognvægten, Dette lader sig
System Westingdiouse-Newell.
Elektrisk skinnebremse
137
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
