Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 2. 15. januar 1903 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Saa er imidlertid ingenlunde tilfældet.
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT.
No. 2
forsikret at stolperne kunde bære. Og naar man lader
anlæggene forfalde, er vedligeholdet billigt ; det er klart.
de relative arbeids- og vedligeholdsomkostninger pr.
abonnent.
At vi her i Norge skulde kunne regne med mindre
vedligeholds- og værdiforringelsesfaktor end i andre
lande lader sig neppe høre. Seiv om man vil gaa
saa lavt ned som til 6 pct. for baade almindeligt ved
ligehold og værdiforringelse tilsammenlagt — hvad
der neppe vil være försvarligt —, vil der dog, ibe
regnet 4 pct. forrentning af de laante kapitaler, kræ
ves mindst 10 pct. bruttooverskud paa telefondriften,
for at denne skal kunne bære sig.
Man vil af hvad jeg her har anført altsaa se, at
i Frankrig, i Tyskland, i England, i Amerika beregner
man som udgifter, der foranlediges ved anlæggenes
vedligehold og værdiforringelse, fra mindst 6 til over
lo pct. Kun her i Norge er forholdet et helt andet.
Om værdiforringelse er her overhovedet ikke tale,
og telegrafvæsenets aarlige vedligeholdsudgifter udgjorde
i tidsrummet fra 1855—69 gjennemsnitlig 3 pct., fra
1870—80 2,3 pct. og har senere udgjort 1,8 pct.
Naar man ser disse tal, kunde man næsten ledes til
at forvente, at en fortsat udvikling vil medføre, at
vedligeholdet intet vil koste.
Udgiftsbudgettet for indeværende termin er, som
nævnt, indbefattet ca. 1 pct. til vedligehold. Der skulde
da altsaa til vedligehold, værdiforringelse og forrent
ning yderligere kræves et overskud af 9 pct.
Nu, de nævnte gjennemsnitsprocenter for vedlige
holdets kostende er trukket ud af telegrafvæsenets
regnskaber og maa saaledes forudsættes at være kor
rekt angivne; man skulde da deraf kunde slutte, at
fra 1,8 til 3 pct. raaatte være fuldt tilstrækkeligt til
vedligehold af telegraf- og telefonlinier i dette land
med dets endog særlig vanskelige terræn- og klima
tiske forholde.
Da der nu er nedlagt i telefonanlæg udenfor
Kristiania ca. 7L2 mill., vil der altsaa kræves ca.
675000 kr. bruttooverskud af telefondriften, for at
denne ikke skal give tab.
For indeværende termin er der beregnet for tele
grafen og telefonen udenfor Kristiania tilsammen et
overskud af kr. 360000.
Man vil af dette forstaa, at der mangler saa
meget paa, at rigstelefonen er en lønnende forretning
for staten, at det har i og for sig mindre at betyde,
hvorvidt min skjønsmæssige beregning af rigstelefonens
virkelige udgifter skulde divergere nogle tusen kroner
— den ene eller den anden vei — fra det absolut
sande. *
For det første har i virkeligheden vedligeholdet
medført større udgifter, end tallene angiver, idet særlig
under de senere tiders overmaade omfattende bygnings
periode vistnok meget betydelige udgifter, som i virke
ligheden vedkommer vedligeholdet, er ført paa nyanlæg.
At saa er tilfældet, fremgaar tydelig af statisti
kens tal. Medens der nemlig i 1895 vedligehold
af telegrafens linienet medgik kr. 281032.90, krævede
vedligeholdet i 1896 — det første aar, hvori telefon
anlæg i større maalestok blev udført — kun kr.
11 545.24. Og dette var altsaa netop i den tid, da,
som jeg strax skal berøre, vedligeholdet stillede særlig
store krav. Dette gjaldt særlig terminerne 1896 —97;
i disse 2 aar udgjorde vedligeholdsudgiften gjennem
snitlig vel kr. 60000 mod kr. 178000 for det forud
gaaende femaar.
Telegrafdirektøren støtter sin paastand om rigs
telefonens lønsomhed ved at henvise til et par af dc
«mere lønnende» (d. v. s. vistnok af de mest lønnende)
anlæg, Trondhjem—Levanger—Stenkjær og Kristiania-
Fredriksstad — Sarpsborg—Fredrikshald. Selvfølgelig
giver saadanne korte, stærkt trafikerede linier drifts
overskud. Det synes överflödigt at nævne.
1 modsætning til de af telegrafdirektøren nævntc
kan anføres et par exempler af en anden art, f. ex.
rigstelefonanlægget gjennem Sætersdalen; det koster ikke
langt fra 100 000 kr., og brutto-indtægterne i sidste
regnskabsaar, for hvilket beretning föreligger, udgjorde
ca. 3 000 kr.
Altsaa, én aarsag til de bogførte ringe vedlige
holdsudgifter kan søges i, at vedligeholdsudgifter er
belastet anlægskontoen.
Fremdeles kan der ikke anstilles nogen direkte
sammenligning med hensyn til vedligehold af tidligere
tiders enkle telegrafanlæg med en eller ganske faa
jerntraade paa stolperne, og de moderne komplice
rede telefonanlæg. Dette forhold illustreres ganske
godt ved den maade, hvorpaa det franske telegraf
væsen kalkulerer sine vedligeholdsudgifter; der bereg
nes ncmlig for telefon det dobbelte beløb pr. km. linie
traad, mod hvad der beregnes for telegrafen (resp.
fres. 7.20 og fres. 3.60).
Eller jeg kan nævne telefonanlæget Svolvær—
Ealstad. Det kostede ogsaa ca. 100000 kr. og blev
forceret frem til fortrængsel for et privat andragende
om koncession. Dette anlæg i Lofoten gav efter sidste
statistik en brutto-indtægt af ca. i 500 kr., medens
driftsudgifterne udgjorde 750 kr., og endda var der
intet belastet rigstelefonen som udgifter ved husleie
m. v. Regnes et passende tillæg herfor, bliver over
skuddet lig nul. Der er intet tilovers for værdi
forringelse og forrentning.
Og endelig er det at mærke, at telegrafvæsenets
vedligehold erfaringsmæssig i mange tilfælde har været
mangelfuldt. Linierne har staaet og hanglet, og man
har ladet det skure paa en maade, som ikke er gjennem
førbar ligeoverfor telefonanlæggene med deres tunge
belastning af jern og traade. Telegrafvæsenet har ladet
sine telegrafstolper i massevis fo)falde, hvilket, efter
statsraad Løvlands udtalelser i storthinget, viste sig,
da man skulde belaste dem med rigstelefonens traade,
— som telegrafdirektøren forresten udtrykkelig havde
Man kan med samme ret anføre disse anlæg som
beviser for, hvor ulønsom rigstelefonens drift i det
hele er, som telegrafdirektøren i modsat retning kan
anføre exemplerne fra det Trondhjemske og Smaalenene.
Saadanne enkelte exempler betyder med hensyn
til bedømmelsen af den hele drifts lonsomhed selv
følgelig intet.
Der er forøvrigt en side ved denne sag, som
telegrafdirektøren har nævnt, men ikke synes at til-
22
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
