Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 2. 15. januar 1903 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
No. 2
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT.
hold tilstede, som virkelig begrunder de uforholdsmæssig
høie anlægsudgifter, der spiller en saa overordentlig
stor rolle for anlæggenes økonomi. Det er jo saa i
al industriel og dermed beslægtet virksomhed, at
kapitalens forrentning spiller en stor og ofte skjæbne
svanger rolle, hvorfor det gjælder at begrænse anlægs
udgifterne mest mulig.
lægge tilstrækkelig betydning ra. h. t. rigstelefonens
paaregnelige rentabilitet, nemlig dette, at de nu byg
gede linier for en del er fuldt optagne, saaledes at
de ikke paa langt nær kan tilfredsstille behovet. En
saadan tilstand er selvfølgelig i længden uholdbar;
der maa lægges nye linier, og disse nye linier kræver
sin expedition og lægger sin del til vedligeholds
omkostningerne og kapitalrentens beløb, medens det
neppe er sandsynligt, at de strax vil kunne udnyttes
helt. Hvor det gjælder lange og kostbare linier, vil
dette altsaa periodevis medføre, at budgettet belästes
med betydelige udgifter uden tilsvarende indtægter.
For at kunne dømme om rigstelefonens fordel
agtighed som kapitalanbringelsesobjekt betragtet, maa
værdiforringelsen tillægges sin fulde betydning. Man
maa se sagen, som den vilde staa, dersom statens
telefonanlæg eiedes og dreves af et privat selskab.
Det er da utvivlsomt, at de forhaandenværende ind
tægter ikke vilde være tilstrækkelige til de afskrivninger,
som maatte ansees nødvendige, foruden til forrentning
af de i anlæggene nedlagte kapitaler.
Man kunde maaske ville spørge: kan da telefon
virksomhed overhovedet ikke drives med fordel? Jo, det
kan den selvfølgelig; men den første betingelse derfor
er, at liniernes kostende staar i forhold til de taxter,
der kan opnaaes; og med rigstelefonens kostende, med
de nuværende taxter og udgifter, kan rigstelefone7i
ganske vist ikke bringes til at blive en lonnende forretning.
Det private selskab, som skulde drive den nu
værende rigstelefon, kjøbt for dens bogførte værdi,
med de nuværende taxter og de nuværende drifts
udgifter, vikle inden en beregnelig fremtid komme tli
at stifte bekjendtskab med skifteretten.
Rigstelefonens linier er forfærdelig dyre. De
koster ikke alene det mangedobbelte af, hvad private
telefonanlæg koster, men jeg nærer ingen tvivl om,
at der, om de samme linier havde været bygget af
private i nøiagtig samme udstyr, kunde været sparet
beløb, der kan regnes i mangfoldige hundrede tusinder.
jeg vil exempelvis kun nævne, at Bergenslinien, der
oprindelig var kalkuleret at skulle koste 420 000 kr.,
men i virkeligheden har kostet 1 million, beregnings
mæssig viser sig at have kostet alene i arbeids- og
administrationsudgifter over 650 kr. pr. km. Med den
slags anlægsomkostninger kan aldrig nogen telefon-
Hnie lønne sig.
Den resiko løber ganske vist ikke rigstelefonen,
thi den har altid skatteydernes lommer at øse af;
men naar stillingen er, som her forklaret, tror jeg
ikke, man bør gaa ud fra, at anbringelse af stats
midler i rigstelefonanlæg kan betragtes som nogen
egentlig fordelagtig kapitalanbringelse. Det er ofre af
statsmidler, det her gjælder om, og det er det, man
bør holde klart for øie.
I den kgl. proposition angaaende telegraf- og
telefonvæsenets driftsbudget for kommende termin ud
tales der bl. a.:
«Som det af ovenstaaende vil sees, er telegraf
væsenets driftsbudget for næste termin foreslaaet op
gjort med et overskud af kr. 770000, hvilket overskud
efter forudsætningerne, og efter hvad departementet tid
ligere har fremholdt, skulde foreslaaes anvendt til ny
anlæg (jfr. departementets bemærkninger herom i fore
draget angaaende indeværende aars budget side 5). Af
hensyn til det almindelige budgets stilling kan man efter
konference med finansdepartementet paa nærværende
budget kun foreslaa afsat det samme beløb som tid
ligere, nemlig kr. 150000.»
Det vilde været af interesse at kunne undersøge
de enhedspriser for materiale og arbeidsløn, hvorpaa
overslagene for telefonlinier bygges. Saadanne speci
fikationer offentliggjordes tidligere hvert aar sammen
med telegrafdirektørens budgetförslag, men de er i den
senere tid forsvundne fra dokumenterne; og skjønt
departementet har givet sit samtykke til disse specifika
tioners udlevering, har telegrafdirektøren ikke været
at formaa til at fremlægge dem. Jeg ser mig saaledes
beklageligvis ikke istand til nærmere i enkeltheder at
dokumentere rigtigheden af min paastand om, at rigs
telefonens linier er bleven meget kostbarere, end de
behøvede at være.
Her forudsættes altsaa det hele bruttooverskud
anvendt til nyanlæg. Jeg tillader mig at henvise til
hvad der foran er anført af sagkyndige udtalelser om
nødvendigheden af tilstrækkelige afskrivninger, dersom
en telefonforretning skal drives paa et forretnings
mæssig sundt fundament, og vil i denne forbindelse
særlig fæste opmærksomheden ved de nye og udvidede
anlægs indflydelse i retning af at øge kravene af alle
slags.
Som man vistnok almindelig vil have været op
mærksom paa, har der paa telegrafvæsenets anlægs
regnskaber vist sig tildels meget betydelige over
skridelser. I en artikel i «Elektroteknisk Tidsskrift»
ifjor har jeg pegt paa en del saadanne paafaldende
store overskridelser af beløb lige op til 158 pct.
Da jeg senere erfarede, at telegrafdirektøren under
haanden i en skrivelse til departementet havde imøde
gaaet den offentlig fremkomne kritik, udbad jeg mig
departementets samtykke til at blive bekjendt med
denne imødegaaelse. Departementet havde intet at
bemærke ved skrivelsens offentliggjørelse, og henviste
til telegrafdirektøren, som imidlertid svarede, «at man
ikke finder føie til at give tidsskriftet de forønskede
oplysninger.» Jeg beklager dette, idet jeg mener,
det vikle været af interesse at erfare, om der var for-
Telegrafdirektør Rasmussen og med ham statsraad
Løvland hævder, at rigstelefonen er en god forretning.
Vilde d’hrr. overtage ansvaret for en saadan privat
forretningsledelse: Der laanes penge til anlæggenes ud
førelse; anlæggene vedligeholdes nødtørftigt aar for aar;
der afskrives intet for værdiforringelse; til anlæggenes
ombygning og udvidelse optages nye laan; driftens
bruttooverskud anvendes til yderligere nye udvidelser,
som drives efter samme princip, osv. ?
23
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
