Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 2. 15. januar 1903 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det kan alene bringe en bitter skuffelse.
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT.
No. 2
skulde give et overskud, der kunde anvendes til at
skaffe telefon til distrikter, hvor statshjælp i dette øie
med virkelig er nødvendig.
Jeg gjentager, en saaledes drevet privat telefon
forretning gik, ganske vist til skifteretten, og da kan
det ikke være berettiget at betegne forretningen som
lønnende for staten.
Telegrafdirektørens lyse syn paa fordelene for
staten ved indkjøb af Kristiania telefonanlæg kan jeg
ikke dele. Resultatet af anlæggets første driftsaar i
statens haand er ikke just glimrende, men det er
endnu for tidligt at fælde nogen sikker dom om,
hvorvidt det kan lykkes staten at slippe skadesløs fra
den affære. Naar telegrafdirektøren imidlertid som et
tankeexperiment dvæler ved de overordentlig store øko
nomiske fordele, staten kunde faa ved at bortleie dette
anlægs drift f. ex. for 25—50 aar, befinder han sig
neppe længere paa fast jord. Aktierne i selskabet
blev indløst betydelig over deres kurs, og med den
rastløse udvikling, der altid vil finde sted paa tele
fonens oraraade og med de deraf flydende store ud
tællinger paa grund af nyanskaffelser til afløsning af
forældet eller udslidt materiel, vilde visselig intet
privat selskab for leie af anlægget betale en afgift, som
vilde dække statens udgifter.
Efter foredraget fulgte en diskussion, hvorunder
professor Jæger i det væsentlige sluttede sig til ind
lederen. Tal. var ved gjennemlæsningen af referatet
af telegrafdirektørens foredrag blevet i høieste grad
overrasket ved, at telegrafdirektøren ikke havde gjort
seiv det svageste forsøg paa ar holde telefonens bud
get ud fra telegrafens, naar han leverede en bedøm
melse af rigstelefonens lønsomhed. Det var, som om
en skibsreder, der har baade damp- og seilskibe vilde
regne sig til rentabiliteten af den ene skibsbranche
ved at slaa sammen begge branchers indtægter og
udgifter. Telegrafdirektørens dygtighed forøvrigt ufor
talt, savnede han øiensynlig finansiel indsigt, og dette
kunde være slemt nok; men værre var det, at vor
finansstyrelse tog tiltakke med saadanne absolut ikke
orienterende forelæg. I modsætning til hr. assessor
Hagerup-Bulls tidligere udtalelser i anledning af tele
grafdirektørens foredrag mente tal., at det ikke var i
og for sig utilraadeligt at laane penge til foretagender,
der kunde forrente sig seiv; men det var aabenbart
ikke tilfælde med rigstelefonen. Laanene til rigstele
fonen repræsenterede ligefrem en forøgelse af vor
statsgjæld og dermed af skattebyrden. Tal. beklagede,
at telegrafdirektøren ikke havde fundet anledning til
at være tilstede ved den i dette møde leverede kritik
af de opgaver, direktøren tidligere havde meddelt för
eningen, og fæstede derhos opmærksomheden ved det
besynderlige i, at tidligere meddelte overslagsspecifi
kationer nu var forsvundne fra dokumenterne ligesom
ved telegrafdirektørens uvillighed til at levere oplys
ninger om disse ting.
Telegrafdirektøren sees at have søgt støtte for sin
opfatning af Kristianiatelefonens lønsomhed ved en
henvisning til hvad der er betalt pr. abonnent ved
indløsning af andre hovedstæders telefonanlæg. Jeg
skal i den anledning alene bemærke, at Stockholms
telefonen blev, som bekjendt, ikke indløst af staten —
budgetkomite og rigsdag fæstede ikke lid til den fore
speilede gode forretning —; og for de øvrige om
handlede anlægs vedkommende giver de af telegraf
direktøren meddelte nøgne opgaver over indløsnings
prisen pr. abonnent ingen retledning med hensyn til
bedømmelsen af den for Kristianiatelefonen betalte
pris, da der ikke er tilføiet opgaver over indtægter
og udgifter ved driften ved de resp. anlæg. Man
kan saaledes heller intet vide om, hvorvidt de nævnte
telefonanlæg kan forrente indløsningssummerne.
Hoiesterets-assessor Hagerup Bull fastholdt sin tid
ligere freraholdte opfatning, at vor statsgjæld nu er
naaet til en saadan høide, at enhver forøgelse af
gjælden er kreditsvækkende, seiv om pengene laanes
til lønnende foretagender, hvad der ikke kunde siges
om rigstelefonen. Tal. var forøvrigt iog for sig imod
statens indblanding paa omraader, hvor den private
foretagsomhed kan strække til, — bl. a. ogsaa paa
grund af hans modvilje mod oprettelse af de mange nye
statsposter, hvis besættelse kan medføre forøget poli
tisk depravation.
Jeg har ved foranstaaende ikke villet udtale noget
hverken for eller imod berettigelsen i og for sig af,
at staten bygger telefonlanglinierne for laante penge.
Jeg har kun villet præcisere, at hvorledes man end
vil anskue disse forhold, bør man ikke lade sig for
lede til at tro, at telefondriften i statens haand er
eller nogensinde vil blive en lønnende forretning. Hypothekbankdirektør Rinde beklagede den for
cerede udvikling af rigstelefonen, hvis indirekte nytte
han forøvrigt betonede.
Det bør staa klart, at de midler, som det offentlige
med saa rund haand har bevilget til rigstelefonen, er
et offer, som samfundet har bragt for kommunikations
væsenets udvikling. Og ved spørgsmaal om fremtidige
bevilgninger af denne art bør derfor ogsaa kravenes
styrke veies mod statens økonomiske evne til at yde
fortsatte ofre for det omhandlede formaal.
Storthingsmand, telegrafbestyrer Aarstad fremholdt
i modsætning til foredragsholderen, at rigstelefonens
driftsudgifter efter en opgave, han havde faaet fra
telegrafdirektøren, i sidste aar havde udgjort kim
373 000 kr., og hævdede, rigstelefonen var løn
nende for staten.
Berg-Jæger: Med en samlet udgift for rigstele
fonen af kr. 530000 viste, som forklaret, telegraf-
budgettet en stigning i de sidste 5— 6 aar af 275 000 kr.
Faldt der af budgettets samlede ndgifter paa rigstele-
Saameget mere nødvendigt er det, at dette stilles
klart, som den betragtning har været gjort gjældende
og har fundet tiltro, at rigstelefonen i statens haand
24
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
