Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 6. 27. februar 1903 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Jacob Frebensen Nissen.
Metalmarkedet.
Telefonloven.
Statstelegrafens personale
Amerikanerne om telefonmonopoler.
Redaktionen sluttet 24. februar.
-Jæger. — Camilla Colletts vei 1.
Telefon 1605. — Redaktør: Berg
Morten Johansens bogtrykkeri.
No. 6
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT.
ca. 4J/2 kr. maanedlig. En samtale for ikke-abon
nenter koster paa prærielinien ca. 37 øre, paa en
anden forgreningslinie ca. 55 øre. Lignende forhold
forekommer der talrige exempler paa i de forskjelligste
dele af De forenede stater.
Fastsættelsen af saadanne normalier maatte vel nærmest
ske gjennem en udtalelse fra en af vore tekniske for
eningers elektrikergrupper. Inden sagen forelægges,
finder jeg, det maatte være af interesse at faa den
nogenlunde udredet gjennem fagpressen, og tillader
mig i den anledning at opfordre d’hrr. elektroteknikere
til at udtale sig om det her antydede forslag.
Vil man med de europæiske staters statsmonopol
vel nogensinde der komme saa langt? spørger det
amerikanske tidsskrift.
giver telegrafdirektør Mohrmann i Dresden en
del interessante oplysninger i «Archiv flir Post und
Telegraphie». Der oplyses, at allerede i aaret 1835
bragtes paa bane spørgsmaalet om en elektrisk telegraf
ved jernbanen Leipzig—Dresden. Aktionærernes gene
ralforsamling gav sin tilslutning til en saadan plan i
1836 og udbad sig professor Webers raad i anledning
af telegrafanlægget. Weber foreslog at benytte den
ene jernbaneskinne som ledning og den anden som
tilbageledning, hvilket forslag han begrundede dermed
at jorden leder flere hundrede milioner gange daarligere
end jern. Direktionen havde imidlertid betænkelig
heder ved at følge professor Webers raad og hen
vendte sig til fysikeren Gauss, som anbefalede an
vendelse af en ledningstraad med benyttelsen af en
jernskinne som tilbageledning. Direktionen lod imidler
tid projektet falde, idet den elektriske signalgivning
forekom dem «for kostbar i forhold til den ringe nytte,
man kunde love sig deraf», og kongeriget Sachsen
gik derved glip af det ry, det kunde vundet ved at
have bygget den første telegraflinie i Tyskland. Direk
tionens beslutning var saaledes væsentlig bygget paa
pekuniære hensyn. Muligens medvirkede ogsaa den
mening, som blev fremholdt af en hr. Prætorius, lærer
i fysik ved det sachsiske kadetkorps, angaaende den
elektriske strøms forplantningsevne. Hr. Prætorius
kunde nemlig ikke forstaa, hvorledes det kunde være
muligt at lede elektrisk strøm over en længere afstand
end 1000 fod, eller hvorfor man skulde risikere de i
forhold til den billigere optiske telegraf meget be
tydelige anlægsomkostninger kun for at opnaa den
fordel at kunne fortsætte signalgivningen under regn
veir eller i mørke.
Telefonautomat. Opmærksomheden henledes
paa en annonce i nærværende no. om Wingers elektr.
værksteds nye telefonautomat.
(Meddelt ved Olaf R. Olsen.)
Fra den ute til den 21de februar 1903.
Metalmarkedet er siden sidste rapport væsentlig uforandret.
Kobber noteredes den ute februar med £ 57.5.0 og den
21de februar £57.17.6. Totalomsætningen ca. 9750 ton.
Tin: Den ute februar £ 133.0.0 og den 21de februar
£ 133.5.0. Totalomsætningen ca. 3600 ton.
Rujern: Den ute februar Skotsk 53/0, Cleveland 47/3,
Hematite 58/0. Den 21de februar Skotsk 53/41/2, Cleveland
48/7V2 °g Hematite 58/6.
Bly: Den ute februar Spansk £ 11.10.0 og Engelsk
£ 11.15.0. Den 21de februar Spansk £ 12.2.6 og Engelsk
£ 12.5.0 til £ 12.7.6.
Zink (i plader): Fra £ 22.17.6 til £ 23.0.0 den ute
februar og fra £ 23.7.6 til £ 23.10.0 den 21de februar.
Den for et aars tid siden nedsatte departementale
komité, bestaaende af telegrafdirektør Rasmussen, ad
vokat Stang Lund, storthingsmændene Geelmuyden og
Schanche, og som fik i opdrag at udarbeide udkast til
en ny telegraf- og telefonlov, har nu indleveret sit
arbeide til arbeidsdepartementet. Udkastet indeholder
dels en kodifikation af ældre bestemrnelser og nye
expropriationsregler.
Forfremmelse: Fra iste marts; Assistent i Mosjøen
N. F. W. Brodtkorb til bestyrer sammestcds.
Forflyttelse: Fra iste mai: Assistent P
. A. Krame r
fra Harstad til Fredrikshald.
I en artikel i «The American Telephone Journal»
i december f. a. redegjordes for telefonens enorme ud
bredelse i Amerika. Der meddeles, at paa alle moderne
farmer helt langt ud i det fjerne Vesten er telefonen
en nødvendighed. Et farmerselskab i Lexington, Illi
nois, har saaledes 320 telefonstationer, til hvilke er
knyttet 1700 til 1800 abonnenter. Abonnenterne paa
farmerne betaler for sin telefon ca. 125 kr. og en
aarlig afgift af 15 kr.; 125 abonnenter ien landsby
Afsked efter andragende: Bestyrer i Skaanevik P
. Hjelm
fra 15de april, og assistent i Kristianssand G. A. Schelven
Ira Iste april.
Ansøgere til ledige Poster. Beslyrerpost Honningsvaag:
J. Aas, O. Forberg, A. Greiner, S. Jordfald, T. Kaurin,
E. K. Helge sen, H. Lea, E. Normann, A. Støle, A. P
.
Sodeland, E. Ubøe, P
. Veflingstad.
Telefon- og Telegraf-Tidende.
Om den første elektriske telegraf i Sachsen
Kristiania den 27de januar 1903.
51
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
