Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 7. 7. marts 1903 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Elektroteknisk Tidsskrift
Telefon- og Telegraf-Tidende.
——f-
Nt 7. KRISTIANIA 7. MARTS 1908. 16. AARG.
Udkommer 3 gange maanedlig til en pris af kr. 2.50 pr. halvaar, iberegnet postporto. Forsendt til Bdlandet Kr. 4.00. Betalingen erlægges
forskudsvis. Abonnement kan tegnes paa alle postanstalter, i bogladerne og i expeditionen, Camilla Colletts vei no. 1. Telefon 1605.
Indenlandske avertissementer betales med 20 øre pr. petitlinie; paa Iste side 40 øre. Udenlandske resp. 25 og 50 øre.
IndFiold:
Elektrisk banedrift. Elektriske lysanlæg i krigsskibe. Elektricitetsvæsenet. N. I. A. F.’s elektrikergruppe. Spændingen
ved elektriske anlæg. Teslalyset. «The Universal Electrical Directory». Bøger etc. Metalmarkedet. Telefonloven.
Rigstelefonens vedligehold.
Fra redaktionen. Fuldt saa ligetil er imidlertid sagen ikke; men
det gaar neppe mange aar, før vi har elektrisk hurtig
togsdrift mellem fiere af Europas storbyer og gjennem
de tættest befolkede lande. Tekniken har allerede
drevet det op til spændinger paa 11 000 volt og til
kjørehastighed paa 162 km. i timen, og der er liden
tvivl om, at 200 km. snart vil naaes.
Origi?iale arbeider, vieddelelser om nye anlæg 0. I.
i det hele om emner, der interesserer tidsskriftets leesere,
modtages gjerne og honoreres.
Om elektrisk; banedrift.
Der har været nok af papirprojekter som det
ovennævnte oppe for elektrisk langbanedrift. Man
behøver bare at minde om ZipernowskPs projekt for
en bane mellem Budapest og Wien, Déri’s projekt
m. fl. Hvad der kommer ud af Oerlikons projekter *)
ved man for øieblikket ikke. Forsøgene ved Marie
felde—Zossen ved Berlin viser, paa hvilke tekniske
vanskeligheder man støder, naar saadanne projekter
skal omsættes i praxis.
(Bemærkninger fra en studiereise sommeren 1092.)
Ved overlærer Schulz.
«Unsere Zeit ist unter
dem Zeichen des Verkehrs.»
Wilhelm 11.
I « Quarterley Review» (1819) —et den dag i
dag høit anseet tidsskrift kan man læse:
«Tanken om en jernbane er uudførbar i praxis.
Kan noget være latterligere end at ville have en damp
vogn, som skal kunne gaa dobbelt saa hurtigt som
en postvogn. Man kan ligesaa godt lade sig befordre
ved en Congreve-raket fra Woolwich artillerilaboratorium
som ved et lokomotiv.»
Paa en studiereise i august ifjor hvis egentlige
formaal var at studere den elektrotekniske del af ud
stillingen i Diisseldorf fik jeg nogle indtryk ved
kommende udviklingen af elektrisk banedrift af for
skjellig slags. Idet disse gjengives som reiseindtryk i
en mere fragmentarisk form, skal jeg søge at samle
dem i et par satser, som forresten vil være kjendte
for de fleste.
Da jernbanen skulde bygges mellem Niirnberg og
Furth resolverte det bajerske obermedicinalkollegium:
«at jernbanen i almenvellets navn maatte forbydes.
Jernbanefarten vilde foraarsage hjernesygdomme, og
skulde jernbanen endelig bygges, saa maatte planke
vasrk mindst 5 fod høie opføres paa begge
sider af banelinien.»
Kjebenhavn.
I KJobenhavn vil i 1903 samtlige hestesporveie
være afløst af elektrisk drift. Aktieselskabet De kjøben
havnske sporveie er med en kapital paa 18 mill.
kr. dannet ved sammenslutning af fiere mindre
selskaber. Det havde i soramer 143 motorvogne,
48 km. sporvei med elektrisk drift (go km. skinne
længde).
Teknikens umaadelige fremskridt har nutildags
gjort folk forsigtigere i sine opfatninger og dbmrae.
Det ser næsten ud, som om raketten fra Woolwich i
nogen grad kan blive realiseret.
De største kjørehastigheder ved langbaner («Fern
bahnen» «long distance trains») har man for tiden:
Paris—Calais (61,5 miles i tirnen) og New-York—
Chicago (4g miles i timen).
Kommunen kan overtage den hele bedrift i 190g.
Elektriske forstadsbaner var her i livlig udvikling.
Man har for tiden linierne til Slukefter (10 km.), til
Sundbyerne (8 km.), til Valhy (g km.). Paa hver linie
kjores for 10 øre.
Brochuren: Elektrische Schnellbahn Hamburg—Ber
lin, 286 km., har rigtignok bare paa papiret
fix og færdig en elektrisk bane Hamburg—Witten
berg—Berlin; kjøretid 2,5 timer, kjørehastighed op til
200 km. pr. time, fiere holdepladse med */2 min.
ophold, 12 tog pr. døgn i hver retning. Banen skal
drives med 3-faset strøm med 25000 volt spænding,
og for 6 persontog og 2 godstog samtidig paa linien
kræves 12600 hk.
Sporveisselskabets indtægter var steget betydeligt
efter indforelse af elektrisk drift. Strøm til driften
leveres af Kjøbenhavns kommune efter en tarif af
1,5 øre pr. hektowatttime for ca. kr. 400000
pr. aar.
f) Norsk «Elektroteknisk Tidsskrift» 1902. No. 25 og 26.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
