Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 7. 7. marts 1903 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Berlin.
3 000 elektriske sporvogne,
4500 omnibuser,
8 000 droscher,
5 500 transportvogne.
Marienfelde—Zossen.
:i!:!i) Se ogsaa: «Electrical World», juni 1899.
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT. No. 7
Foruden de kommunale elektricitetsværkeriGothers
gade (fra 1892) og i Ny Vestre Gade (fra 1897) —
begge bygget af Siemens & Halske — opførtes ifjor
sommer af Schuckert & Co. et nyt elektricitetsværk
(østre elektricitetsværk) paa vel 3000 hk.
Hoch- und Uniergrundbalm er allerede detaljeret
beskrevet.*) Banen, som har været aaben for drift
siden april ifjor, er ca. 10 km. lang. Den er anlagt
af et aktieselskab, dannet af S. & H., tyske banker
m. fl., som raader over 45 mill. rm. Hidtil har
banen kostet 35 mill. rm.
Elektricitetsværkerne er et af Kjøbenhavns bedste
aktiva. De repræsenterede i 1900 en kapital af
vel 6 mill. kroner. De kjøbenhavnske elektriske spor
veie har enkelt, paa nogle linier dobbelt överledning
(-)- og A~) af hensyn til vagabonderende jordstrømme.
Al akkumulatordrift, som er bleven forsagt, er definitivt
opgivet som ubrugbar og uøkonomisk.
Medens man i London (fra 1890), i Budapest
(fra 1896), i Paris (fra 1900) har elektrisk drevne
undergrundsbaner, i Liverpool (fra 1892), i Chicago
(fra 1893), i New-York (fra 1901) har elektrisk drevne
høibaner, er banen i Berlin en kombination af høi
og undergrundsbane. Man er snart over, snart under
jorden. Togene gaar tildels gjennem hele huskomplexer,
og den maa have kostet meget i expropriationsudgifter.
I Berli7i havde de indre samfærdselsmidler med
elektrisk drift i de sidste 2 aar taget et voldsomt opsving.
Naar man ser disse elektriske baner i større og
mindre stil, kommer man uvilkaarlig til at tænke paa
Siemens’ første lille elektriske motorvogn fra 1879,
som man kan se udstillet i S. & H.’s nye forretnings
lokale paa Ashhanischer Platz i Berlin, ligesom paa
Edisons lille motorvogn fra 1881, som man kunde
se udstillet paa adstillingen i Paris**) 1900.
Paa Potsdamer Platz tælledejeg 15 elektriske spor
vogne, som samtidig gik over pladsen, et af knude
punkterne for de elektriske sporbaner i Berlin.
Ved tælling i krydset af Friedrich- og Leipziger
strasse fandt man i juli maaned ifjor, at 2 1 000 vogne
passerede daglig. Heraf var: Hochbahn trafikeredes af ca. 2 mill. passagerer
pr. maaned. Den hele strækning befares for 30 pf.
(II. kl.) og 20 pf. (III. kl.). 4 stationer koster 40 pf.
Der er nu 5-minutlig drift, som senere skal gaa
over til 2-minutlig. Af denne grund er sporene (dob
belte) saaledes indrettede, at der ikke nogetsteds före
kommer krydsninger. S. & H. var stolt af denne
ordning; thi overingeniøren for banekontoret anbe
falede mig stærkt, at dette arrangement — især
«Anschlus Dreieck» — maatte jeg særlig studere.
Berlin har da ogsaa nu 2,5 mill. indb., hvortil
kommer forstæderne.
Grosser Berliner Strassenbahn har ogsaa her slugt
de øvrige sporveisselskaber. Selskabet havde i 1901
1200 motorvogne. Det gav 7 pct. dividende. Den
sidste hestesporvei var ifjor sommer netop inddraget. Tredieskinnesystemet er anvendt. Kontaktskinnen
ligger — som vanligst — paa den ene side af bære
skinnerne. Motorvognene (30 i antal) har hver 2
motorer. Kjørehastigheden kan gaa op til 30 km. i
i timen. Hver vogn fører II. kl. (i midten) og III. kl.
Et tog bestaar af 3 vogne med plads for ialt 150
personer.
Gjennemgaaende anvendes överledning, men da
keiseren ikke vil have saadan i hovedgaderne, gaar
man her — som paa de mest befærdede pladse osv.
— over til underjordisk strømtilførsel til motorvognene.
Ogsaa i Berlin er akkumulatordrift helt opgivet.
Man meddelte mig, at vognene ødelægges, batteriernes
kapacitet synker hurtigt. Gelatinakkumulatorer har vist
sig lidet brugbare. Akkumulatordrift opfattes nærmest
som et övergångsstadium, en nødsdrift. Det er ogsaa
værd at notere, at dette slags drift i Amerika har
havt meget liden fremgang.
Banen har egen central. Paa grund af de høie
grundpriser har man opsat maskineriet (3 dynamoer
å 800 hk.) i iste, dampkjedlerne i 2den etage. Kul
lageret var i 3die etage. I kjælderen var et akku
mulatorbatteri.
Man holdt ifjor sommer paa med montering af
en 4de dynamo. Der var ialt plads for 7 dynamoer.
5 dampkjedler (Bossig) var opsat, 4 nye under mon
tering.
Kraften til samtlige elektriske sporbaner leveres
fra flere centraler tilhørende B. E. W. (Berliner Elek
tricitäts Werke), en personalunion med A. E. G. Sel
skabet leverer, ifølge «E. T. Z.» 1903, s. 79, förtiden
127800 hk., saa det er en ganske respektabel for
retning.
Af tidsskrifterne ser man, at Berlins kommune
tænker paa at bygge en — sandsynligvis — høibane
for en nord—sydlinie, ligesom der paatænkes bygget
en «Schwebebahn» (Langens system) mellem Rixdorf—
Alexanderplatz—Gesundbrunnen, altsaa en syd—øst
linie. Banen siges at skulle blive dyrere end Schwebe
bahn i Barmen, som jeg her senere berører.
De nyeste kraftcentraler er ved Oberspree og i
Moabit — høispændt trefasestrøm. Centralen i Moabit
— den nyeste — havde opsat 4 maskiner å 3000 hk.
(6000 volt), og man holdt i august ifjor paa med at
montere en ny maskine, som opgaves at skulle blive
paa 6000 hk., isaafald den største hidtil i Europa. En
af de førstnævnte maskiner var af A. E. G. udstillet i
Paris 1900. Senere vil der blive opstillet 3 maskiner
— ialt altsaa 8 —• i Moabitcentralen. 27 vandrør
kjedler fra forskjellige firmaer leverede damp til damp
maskinerne. I 4 understationer omdannes den høi
spændte fasestrøm til ligestrøm (6000 volt) for spor
banerne.
Her foretager for tiden S. & H. samt A. E. G.
omfattende forsøg med elektriske hurtigtog for person-
!) Norsk «Elektroteknisk Tidsskrift» 1902. No. 27.
«Zeitschrift des Vereins deutscher Ingenieure.» B. XXXXVI.
«Elektrotechnische Zeitschrift» 1902. H. 7.
53
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
