Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 7. 7. marts 1903 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
penge.
Rigstelefonens vedligehold.
Berg-Jæger.
Redaktionen sluttet 4. marts.
-Jæger. — Camilla Colletts vei 1.
Telefon 1605. — Redaktør: Berg
bogtrykkeri.
Morten Johansens
No. 7
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT.
fra hele verden om, hvor skadeligt og uheldigt det
var at indlade sig paa noget saadant. Jeg tror, at
de udtalelser, som han eiteret her om vedligeholdelses
procenten, maa skrive sig fra en eller anden af de
udtalelser, som skulde paavise, at privattelefonen var
saa meget fordelagtigere end kommunaltelefonen. lal
fald ved jeg, at der — da der var tale ora, at Glasgow
skulde overtage sit eget telefonnet — stod en hel del
artikler i udenlandske elektrotekniske tidsskrifter for og
mod denne sag. Disse 10 pct., som hr. Berg-Jæger
har opgivet, kan efter det, som han har fundet sig
nødsaget til at citere, kun være myntet paa bynet —
ikke paa noget, som svarer til vor rigstelefon.»
der ikke tilbage for at indføre det aflægse system
med bompenge.
Man kiler ganske simpelthen ind mellem to lokale
telefonnet en stump rigstelefonlinie, som absolut ingen
anden betydning har end at skaffe penge i rigstelefon
kassen. Rigstelefonen lægges som en bom over den
frie kommunikations vei: vil du frem saa betal bom-
Hvorfor ikke ligesaa godt indføre systemet igjen
paa vore veie? Tænk, hvad der skulde bringes ind
af penge til veibygning vest- og nordpaa, om der
sattes en bom over veiene ved hver eneste bygrænse
i landet?
Jeg har i mit foredrag i Statsøkonomisk förening
gjort rede for, hvor jeg har fundet de forskjellige op
lysninger om andre landes vedligeholdsprocent, og finder
det upaakrævet her at gjentage det. Hr. Aarstad kan
seiv læse sig til det.
Det burde være konsekvensen af rigstelefonens
reaktionære bestræbelser i dette «fremtidens land».
At der aabnes private telefonanlæg en lignende
adgang til at komme frem med sine linier som den,
der er tillagt statens telegrafvæsen, er en paakrævet
forandring.
Det tør være paakrævet at minde hr. Aarstad
om, at de fremkomne udtalelser fra nær sagt hele
verden om, hvor skadeligt og uheldigt det vilde være
at indlade sig paa at udelukke den private foretag
somhed fra telefondriften, førte til, at man i England
bestemte sig for ikke at indføre kommunale monopoler —
end sige statsmonopol.
Uer er jo i virkeligheden ingen væsensforskjel
mellem rigstelefon og privattelefon.
Samfundet har interesse af, at de begge kan ud
vikles sundt og godt og arbeide godt sammen mod sit
fælles maal: en god landstelefon. Mine anførsler ora de 10 pct. kan kun have sin
gyldighed for bynet, siger hr. Aarstad. Hr. telegraf
bestyreren er formentlig uopmærksom paa, at de af
mig anførte opgaver over værdiforringelsesprocenten
gjælder saavel linier som apparater, og det store Bell
kompagni med dets licenseselskaber disponerer lang
linier i en udstrækning, der mangedobbelt overgaar
vor rigstelefons linienet.
Efter «Storthingstidende» har hr. telegrafbestyrer
Aarstad bl. a. udtalt følgende under debatten om
telefonvæsenets anlægsbudget;
Hr. Aarstad taler om, hvad jeg har fundet mig
«nødsaget» til at citere. Hvad hr. Aarstad mener
dermed, maa han seiv vide. Jeg har — desværre for
rigstelefonens ildtilbedere — fundet mig nødsaget til
at paavise uigjendriveligt — der er heller ikke fra
kompetent hold forsøgt gjendrevet —, at uden de
nødvendige klækkelige afsætninger for værdiforringelse
gaar vor rigstelefon, som forretning seet, med stor fart
og præcision «den veien, høna sparker».
«Repræsentanten (hr. Aas) nævnte endvidere, at
redaktør Berg-Jæger havde opgivet op til ro pct. som
en nødvendig vedligeholdelsesudgift. Jeg har ikke havt
anledning til at læse de artikler, hvorfra redaktøren af
«Elektroteknisk Tidsskrift» har hentet sine oplysninger;
men det skulde meget undre mig, om ikke de staar
i forbindelse med en bevægelse, som for en del aar
siden var oppe i England, hvor lokaltelefonen i de
fleste byer var paa private telefonselskabers hænder,
men hvor der fra de kommunale autoriteter var gjort
skridt til at indløse de private telefoner. Man vilde
gjøre telefonen til en kommunal institution, fordi man
syntes, at den private telefon var slet — selskaberne
lagde an paa at tjene mest muligt, saa de hverken
passede linierne eller holdt gode apparater — og fordi
man syntes, at man blev udsuget af de private sel
skaber med for hoie aarsafgifter; man vilde gjøre tele
fonen til kommunal for at faa den bedre og billigere.
I den anledning blev der indhentet udtalelser nær sagt
59
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
