Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 9. 27. marts 1903 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Elektroteknisk Tidsskrift
— Telefon- og Telegraf-Tidende.
4 M ! *—C*—
KRISTIANIA 27. MARTS 1903.
N2i 9. 16. AARGL
Udkommer 3 gange maanedlig til en pris af kr. 2.50 pr. halvaar, iberegnet postporto. Forsendt til Odlandet Kr. 4.00. Betalingen erlægges
forskudsvis. — Abonnement kan tegnes paa alle postanstalter, i bogladerne og i expeditionen, Camilla Oolletts vei no. 1. — Telefon 1605. —
Indenlandske avertissementer betales med 20 ore pr. petitlinie; paa Iste side 40 ore. Udenlandske resp. 25 og 50 øre.
Indti o 1 d :
Professor Birkelands elektromagnetiske kanon. — Forholdet mellem telefon- og stærkstrømledninger ved vexelstrømanlæg og elek
triske sporveie. — Angaaende periodetal og omdreinlngstal ved vexelstrømmaskiner. — Professor C. A. Bjerknes J*. — Forskjellige
meddelelser. — Elektricitetsvæsenet. — Trondhjems elektricitetsværk. — Elektricitetsværk paa Levanger. — Metalmarkedet.
Telegrafvæsenets driftsbudget. — Pensionskassen. — U. S.
Professor Birkelands meters hastighed i sekundet. Denne hastighed er jo
heller ikke stor til krigsbrug; men naar man betænker,
at det her nærmest gjælder konstruktion af en torpedo
projektør, altsaa et udskydningsrør for projektiler ladede
med høit explosive sprængladninger, som ikke kan
udskydes ved krudt, saa bliver sagen af betydelig
interesse.
elektromagnetiske kanon.
— Foredrag i videnskabsselskabet.
(Slutn. fra no. 8.)
Vi skal nu gaa over til at gjøre et par forsøg.
Som herrerne her ser, har vi to kanonmodeller,
en liden og en større. Jeg vil ikke trætte dem med
at fortælle, hvormange forandringer i detaljkonstruk
tionerne og hvormange dumheder vi har gjort, før vi
har naaet frem til disse former.
Om der saa senere kan vise sig mulighed for at
naa høiere hastigheder, opimod de theoretisk beregnede
600 meter i sekundet, vil væsentlig afhænge af, hvor
forenklet man kan konstruere kanonen, og hvor
effektivt, billigt og let man kan konstruere en til dette
brug egnet kraftkilde, som momentant kan afgive de
fornødne kolossale strømmængder.
Vi har gjort kanonen om igjen mere end 10 gange.
Det er særlig spørgsmaalet om strømbrydningen,
som saa mange gange har foranlediget forbedringer.
Hvad forenkling af kanonen angaar, saa har jeg
nu efter mine erfaringer fra forsøgene en plan, hvor
efter forskjellige smaa mekanismer, som er anbragt
for sikkerheds skyld, skal sløifes, og dog skal kanonen
virke mangfoldig gange sikrere end før. Den nye kon
struktion er ulige overlegen over den gamle.
Den største model kaster imidlertid nu projektilet
ud uden gnist paa hovedbryderen. Man vil se en
ganske liden lysning fra kanonmundingen; men denne
gnistdannelse har ingen følger og vil vistnok ikke
blive mere mærkbar ved en stor model, f. ex. af
30 cm. kaliber, end den er nu. Det er min tro, at
man vil kunne opnaa at sende projektiler fra en
elektromagnetisk kanon praktisk talt uden gnist og
uden lyd, som pilen fra en bue. Vi vil nu sende et
par jernkugler paa 10 kg.s vægt ind i skiven deroppe,
som er 40 cm. tyk og bestaar af korsvis sammen
skruede bjælker. *)
Med 50000 kr. skulde jeg nu experimentere mig
frem til en model af 30 cm. kaliber, som skulde
sende et projektil af 120 kg.s vægt med en hastighed
af opimod 100 meter i sekundet.
Hvad kraftkilden angaar, saa har jeg tænkt mig
denne som et slags kjæmpesvinghjul paa dynamo
maskinen, men nærmest et «kemisk svinghjul», om
jeg saa maa sige o: et stillestaaende apparat, hvori
der kan foregaa pludselige kemiske reaktioner, som
frembringer elektrisk strøm. Det er nemlig aldeles
overflødigt at benytte almindelige akkumulatorer med
stor kapacitet som kraftkilde; thi den elektricitets
mængde, som alt ialt behøves til et skud med kanoner
af det størst tænkelige kaliber, er overmaade liden paa
grund af skuddets kortvarighed. Som et kuriosum
kan jeg nævne, at seiv om man tænkte sig at sende
et 2 tons projektil paa 20 km.s afstand, saa vikle det
efter prissrne her i byen bare koste 14 kroner i strøm.
Det kemiske svinghjul, som var nødvendigt til et saa
dant eventyrskud, behøvede ikke mere en V2 procent
af den kapacitet, et almindelig stort akkumulator
batteri har. Det er derfor klart, at det kemiske sving
hjul maa konstrueres med særlig sigte paa dette punkt.
Det er ikke umuligt, at man vil kunne fremstille et
Vi har før skudt med 580 volt og opnaaet
ca. 50 meters hastighed i sekundet. Her har strømmen
betydelig mindre spænding.
Den opnaaede hastighed, 50 meter, er naturligvis
en meget liden hastighed; dette kan jo endnu bare
betragtes som en salonkanon, siden den virker saa
stille, men hastigheden her skal efter beregningerne
heller ikke være stort større.
Af alle de udførte forsøg — diskuteret paa grund
lag ’af vort kjendskab til de elektromagnetiske fæno
mener, det her gjælder — er jeg kommen til den
overbevisning, at med de nuværende hjælpemidler vil
være muligt at konstruere udskydningsrør, der sender
projektiler paa indtil 500 kg.s vægt med indtil 200
*) Et skud blev affyret, og kuglen trængte ca. 25 cm. ind 1
skiven. Ved en uagtsomhed kom der en udvendig kort
slutning istand, som forhindrede videre skydning. Lige
før foredraget var der affyret 3 skud uden gnist.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
