Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 26. 17. september 1904 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
77/1 £ 124.5.0 £ 125.10.0 2900
Jern (Skotsk)... 51/9 50/3
(Cleveland). 43/0 43MV2
(Hematile) . 52/3 52/3
Om den sidstnævnte opfindelse anføres i patent-
ansøgningen;
Hvepser beskadiger telefonkabler.
Metalmarkedet.
Totalomsætn.
2clen september 9de september Ton
Zink (i plader) .. £ 25.2.6£ 25. 10.0 £ 25.2.6—£ 25.10.0.
Telegraf-Tidende.
Telegrafdirektøren og storthinget.
Rigsadvokaten udtaler:
Kobber £ 57.0.0 £ 57.7.6 2950
No. 26
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT.
Særlig hensigtsmæssig viser denne anordning sig
at være, anvendt i forbindelse med rørformige elek
troder.
Ved det af nærværende ansøger angivne elektriske
flammeovn-system er det af vigtighed at kunne give
de elektriske lysbueflader saa stor udstrækning som
mulig, saa de mest mulig fylder ovnsrummet, og at
bringe gaserne i saa intim berøring med flammen
som mulig.
Ved telefonanlægget i Shanghai er de overjordiske
telefonkabler gjentagende beskadiget af hvepser, som
gjennemborer blymantelen og lægger sine æg i kabelens
indre. Disse hvepser pleier at skjule sine æg i bam
busrør og gjennemborer i dette øiemed bambusrørenes
meget haarde vægge. Den omtalte beskadigelse af
telefonkabler finder ogsaa kun sted i nærheden af
bambuskrat. For at beskytte kablerne har man om
givet dem med hamp; hvepserne angriber nemlig ikke
et saadant blødt hylster.
Foreliggende opfindelse gaar ud paa en anordning
af elektroderne, hvorved disse fordringer er gjort
fyldest, og hvorved ogsaa andre fordele opnaaes.
Som bekjendt virker den magnetiske kraft af
bøiende paa en lysbue, saasnart der findes nogen
konpoment af den magnetiske kraft paa det betragtede
sted, der er lodret paa lysbueelementet paa samme
sted. Det er forsaavidt iigegyldigt, hvilken stilling
man giver elektroderne mellem polerne af magneten,
thi erfaringen viser, at der i alle tilfælder, naar for
øvrigt betingelserne er tilstede, opstaar en lysbueflade
af mere eller mindre kompliceret natur. Denne lysbue
flade er i alle tilfælde særdeles brugbar til frera
bringelse af kemiske reaktioner i gaser; irnidlertid er
to stillinger af elektroderne i særlig grad udmærkede,
nemlig den æquatoriale og den axiale stilling i for
hold til elektromagneterne.
(Meddelt ved Olaf R. Olsen.)
Fra den 2den til den 9de september 1904.
Metalmarkedet er siden sidste rapport omtrent uforandret.
Det har nu vist sig, at den sidstnævnte anordning
har særlige fordele. Ved elektroder stillede axielt i
magnetfeltet erholdes lysbueskiver som to systemer af
af buede flader og af større fiadeindhold pr. kilowatt,
end om æquatorialt stillede elektroder anvendes. End
videre antager flammen i dette tilfælde en kredsende
bevægelse omkring elektrodeenderne, hvilket medfører
en mere energisk indvirkning paa gaserne.
stadium, men paa tilstanden saaledes som den var,
da erklæringen afgaves.»
Efter at vi nu ogsaa har erholdt afskrift af stats
advokatens udtalelse i denne sag, skal vi afslutte vor
behandling af sagen med nogle bemærkninger til
nødvendig belysning af det endelige resultat.
Vi forstaar ikke hr. rigsadvokatens mening med
her at trække ind spørgsmaalet om inspektør Lies for
hold til de to erklæringer.
Man vil strax være opmærksom paa, at for spørgs
maalet om telegrafdirektør Rasmussens skyld har det
ingensomhelst interesse, om inspektør Lie har handlet
mere eller mindre rigtigt vi mener, det var pligt
mæssigt og korrekt ved i sin oprindelige er
klæring af ste november 1897 at have udtalt sig
om Bergensliniens tilstand i den da netop forløbne
sommer. Inspektørens oprindelige erklæring har i
denne forbindelse alene betydning, forsaavidt at den
gjennem sit indhold godtgjør, at der sommeren 1897
forelaa faktiske oplysninger vedrørende Bergensliniens
forfatning, som blev storthinget forholdt. Rigsadvokaten
synes ogsaa at være uopmærksom paa, at dersom
telegrafdirektøren, overensstemmende med storthingets
begjæring af 7de august 1897 om snarest mulig at
Vi skal da først referere sidste passus af rigs
advokatens udtalelse, som vi paa grund af mangel paa
plads maatte lade være überørt i tillægsbladet til for
rige numer.
«Af den anstillede efterforskning fremgaar, at
insinuationerne mod telegrafdirektøren for ved utilbørlig
paavirkning at have formaaet telegrafinspektøren i
Kristiania til at frafalde sin erklæring af ste november
1897 er ganske übeføiede. De afgivne forklaringer
godtgjør, at inspektøren, saasnart henvendelsen derom
skete til ham fra telegrafintendantens side, gav sin
erklæring paa baaden, idet han jo ogsaa maatte indse,
at ved afgjørelsen af spørgsmaalet om tilbageflytning
af grænsetelegrafstationen til Arendal kunde det ikke
komme an paa telegrafiiniernes tilstand i et tilbagelagt
Telefon- og
(Engelsk) ... £ 12.0.0 £ 12.5.0
Bly (Spansk) ... . £ n.13.9 £ 11.15.0
160
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
