Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 34. 7. december 1904 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
gavnlige virke.
ret at kræve.
E. T. T. red.
„Tekniske Meddelelser".
u. s.
Redaktionen sluttet 5. december.
Yngre medlem.
;-Jæger. Camilla Colletts vei 1.
Telefon 1605. Redaktør: Berg
Morten Johansens bogtrykkeri.
No. 34
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT.
Privattelefonen kræver arbeidsfred for sit samfunds- Efteråt U. S. er omdannet til en livrenteindret
ning med beregnet vederlag for bestemte indskud er
der formentlig ikke adgang til at gjøre nogen fravi
gelse fra de opstillede regler i de enkelte tilfælde,
hvor disse maatte vise sig at give urimelige resultater.
Men efteråt U. S. er indgaaet som led i den offent
lige enkepensionsforsikring, synes det at paahvile det
offentlige som pligt at yde bidrag til, at ældre vel
tjente funktionærers enker i hvert fald ikke stilles
ugunstigere, end de vilde været stillet, om det offent
lige havde undladt at gribe ind i den gamle under
støttelsesindretnings virksomhed. Det kan da forment
lig alene ske ved bevilgning af tillægspensioner i de
tilfælde, hvor billighed taler derfor.
Det er paa tide, at man fra telegrafadministra
tionens side ophører med at betragte privattelefonen
som en betler, der kan tage de smuler, der falder fra
fra den «rige» rigstelefons bord.
Privattelefonen er og kræver sig betragtet som
sidestillet med statens telefonvæsen i arbeidet for at
delagtiggjøre landets borgere i telefonens goder. Og
lokaltelefonen har i virkeligheden for borgernes daglige
liv og færden en langt større betydning end langlinie
telefonen, der i særdeles stor udstrækning meget vel
lader sig erstatte med telegraf.
Det er ingen naadesbevisning, at der gives de pri
vate telefonanlæg koncession; det er hensyn til sam
fundets tarv, som kræver det. >
De forhaabninger, man gjorde sig til udgivelsen af telegraf
styrelsens «Tekniske Meddelser» har vendt sig til ikke ringe
skuffelse sikkert for hele etaten paa meget faa undtagelser nær.
Det vilde nok blive aabenbart den dag, da de
private telefonselskaber erklærede: Vi finder de arbeids
betingelser, staten byder os, uantagelige og nedlægger
derfor driften.
Hvad maatte være nærmere opgave for «Tekn. Meddelelser»
end at belære og yde kundskab om det nye, som udviklingen
har tilført etaten i teknisk henseende. Især burde «Meddelelserne»
anlægges som en leltelse i undervisningen ved de for etatens
rekruttering nødvendige kursus i telegrafi, telefoni rn. m. Hvis
de foredrag, som nu optager kursernes tid, blev bearbeidede og
greit fremstillede i meddelelserne, vilde kanske kursustiden kunne
indskrænkes til en vinter mod nu to, og hvilket værd vilde ikke
meddelelserne have i fremtiden mod de under manglende for
slaaelse og i hast med en overflødighed - af ord diklerede og
nedrablede foredrag med sine lidet oplysende tegninger.
Da vilde visselig enhver faa syn for, at samfundet
har stærkt behov for denne virksomhed. Det kan
man paa forhaand vide, og derfor bør der ogsaa ud
fra denne betragtning vises privattelefonen den imøde
kommen med hensyn til koncessionsbetingelser, som
den har ret til at kræve som grundlag for sin fort
satte virksomhed.
Det skal indrømmes, at der i enkelte numere er stof af
almen interesse, men største delen bliver dog stene for brød, naar
hensyn tages til, hvor helt vi her i landet mangler lærebøger
baade i telegrafi og telefoni. En systematisk fremstilling af tele
grafi for de nyere og i brug værende apparaters vedkommende
med letfattelige illustrationer vil sikkert blive modtaget som en
leltelse i et længe følt savn.
Tillad mig et ganske kort tilsvar til hr. « Seniors»
artikel i Deres blads sidste numer.
Det tør være bekjendt nok, at de af U. S.s be
styrelse bevilgede pensioner har vist sig at være for
hoie i forhold til indskuddene. Dette er til overflod
paavist af enkekassens mathematiker. Ikke destomindre
foreslaar hr. «Senior» for sig og sine ligestillede enke
pensionerne forhøiet til det dobbelte af hvad U. S.
statuter bestemte som maximum !
Indsenderen heraf vil ikke fordriste sig til at foreslaa, i
hvilken orden stoffet skal fremstilles. Kun tør man specielt nævne
de hos os brugelige qx og Wh systemer samt maalinger med Ug,
og foruden det allerede erholdte af telefoni ogsaa det nødvendige
om centralborde; Dertil om batteri og akkumulatorer.
Den til forstaaelsen nødvendige theori, men heller ikke
mere, bør tages med.
Det staar formentlig klart for hr. «Senior», at
hans egne indskud i 40 aar, lad mig sige kr. 1200
(regnet efter en gjennemsnitsløn paa kr. 2000) ikke
berettiger til en aarlig enkepension paa kr. 800!
Om kautschukens historie og mærkværdigheder, hvoraf
største del af sidste nmner var optaget, og hvorom fortsættelse
kan ventes, ansees vist af meget faa for andet end som hørende
under «rariteter», men redaktionens opgave bør vel være en
anden end at optage bladets kostbare plads med unyttig under
holdning.
Vi «yngre» betaler foruden U. S.-indskuddene
flere hundrede kroner til enkekassen for en betydelig
lavere enkepension.
Eftersom man saar, skal man høste, heder det.
Hr. «Senior» er misfornøiet over, at han ikke faar
høste ogsaa det, som andre har saaet.
Hr. redaktør!
Andet eller mere kræver den ikke; og det er dens
210
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
