Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 13. 8. mai 1905 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
No. 13 ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT.
har da staven samtidig at lede en stor elektricitets
mængde, saa indser vi, at dens modstand bliver for
stor, naar lederen dannes af en massiv stang ført i
skarpe bøininger. Derfor er det heller ikke tilstrække
ligt med maalebroen at konstatere, at en lynafleder
har under 2 ohms modstand, saadan som nu er regelen;
men man maa ogsaa paase, at lederen udgjøres af en
flettet linie af fine kobbertraade med et samlet tver
snit af mindst 100 mm.2, samt at den ikke føres i
skarpe bugter.
Forfatteren oplyser, at han af egen erfaring kan
bevidne, at en saaledes anlagt lynafleder, som ikke
bør blive væsentlig dyrere end en af den gamle kon
struktion med platina- eller guldspids etc., opfylder sit
øiemed fuldt tilfredsstillende. Ved en større fabrik i
russisk Polen — i en trakt, som ofte hjemsøges af
de heftigste tordenveir, midtsommers 2—3 gange om
ugen — laa direktørboligen paa en liden høide omgivet
af den store sandslette. Nogen lynafleder var ikke
opsat med undtagelse af 2 stkr. A. E. G. saakaldte
pladelynafledere, som var indkoblet i ledningen for
det elektriske lys. Skjønt huset, saavidt man kunde
se, ikke var truffet direkte af noget lynnedslag, rampo
neredes dog tid efter anden skorstene og taglister.
Kjøkkenet var særlig udsat for gnister og udladninger,
hvorfor husets beboere altid maatte forlade kjøkkenet,
naar tordenveir brød løs. Et lynaflederanlæg overens
sternraende med de ovenfor udviklede synspunkter blev
derpaa anlagt. Ornamenteringen paa zinktagets midte
forsynedes med 2 kobberstænger, oventil fortinnede og
af ca. 65 cm. høide. Disse blev forbundet med tag
listerne (som blev klædt med en remse af zinkplader
tildannet i spidser) samt med jernbaand, som lagdes
omkring skorstenspibernes øvre del. En kobberline
førtes til en kobberplade, som blev nedlagt i grund
vandet, medens den øvre ende fastloddes til de oven
nævnte spidser paa tagornamenteringen. I de derpaa
følgende aars tørre og varme somre med særlig stærke
tordenveir, var der absolut ingen ulempe at mærke
hverken i det tidligere saa udsatte kjøkken eller seiv
i telefonledningen, som ved udbruddet af tordenveir
i almindelighed sættes i forbindelse med lynaflederen.
Vi vil paa basis af det her forklarede se efter,
hvorledes en bygning paa bedste maade kan beskyttes
mod lynnedslag, hvilket ogsaa bør iagttages allerede
ved bygningens opførelse.
1. Alle grovere partier af jernkonstruktionerne
saasom bjeiker, støtter, bærejern etc. skal indbyrdes
være metallisk förbundne og ligeledes forbindes saaledes
med den fælles lynafleder, at der opstaar sikker metal
lisk kontakt, som aldrig kan give anledning til, om
end aldrig saa smaa, gnister eller i det hele taget for
ruste. Eventuelt forhaanden værende gas- eller vand
ledninger er heri indbefattet, hvorunder tilsees, at der
findes god kontakt mellem gasledningens enkelte dele
(muffer med et tykt lag af kit virker ofte isolerende).
2. Omkring tagkanten og fremskydende partier
af bygninger samt omkring skorstenens øvre kant bør
anbringes en sammenhængende let ornamentering af
raetalplader, som, forsaavidt den er af større udstræk
ning, paa flere steder forbindes med den fælles lyn
afleder ved paaloddede remser af metal. Det er
fordelagtigt langsefter husets høieste kant at anbringe
en noget opstaaende ornamentering af denne art, paa
3—4 steder forsynet med opretstaaende spidser af for
tinnet kobber; herfrå udgaar den egentlige lynafleder.
Tagrenderne bør være i ledende forbindelse med af
lederen og med metaltag.
Naar det gjælder kraftledningers beskyttelse mod
atmosfærisk elektricitet, spiller meget mere komplicerede
omstændigheder ind. I denne henseende turde de
fleste erfaringer kunne hentes fra Amerika, dels af den
grund, at høispændingsanlæg der er almindeligere end
paa mange andre steder, og dels fordi de føres gjen
nem trakter, som er særlig udsatte for elektriske storme.
Aarsagerne til forstyrrelser i den elektriske drift gjen
nem atmosfæriske udladninger er flere slags. Derfor
er det klarligvis uhensigtsmæssigt at anbringe blot ét
slags beskyttelse i et kraftanlæg, en feil, som dog
endnu som oftest begaaes. Erfaring viser ogsaa util
strækkeligheden af blot én beskyttelse. De direkte
lynnedslag i en kraftledning er heldigvis ganske sjeldne;
ligeoverfor disse staar vi magtesløse. Et stærkt direkte
lynnedslag i en ledning ødelægger sædvanligvis led
ningen seiv og ophængningsmasterne i nærheden af
det sted, hvor slaget træffer. Herved foraarsages i
almindelighed ingen skade paa endestationerne, idet
ledningens selvinduktion tvinger udladningen til at søge
til jorden paa meget kortere vei. Disse lynnedslag
er imidlertid som sagt saa sjeldne og af en saadan
art, at det ikke lønner umagen at søge at træfife sær
skilte anstalter derimod.
3. Den egentlige afleder bør udgjøres af en
kobberline af mindst 100 mm.2 samlet tversnit. Dens
øvre ende löddes til ornamenteringen ved tagets midte
eller til topbeklædningen, forsaavidt der er tale om
fabrikskorstene. Den krampes siden fast nedover tag
pladerne ved hjælp af jernkramper, føres i en rund
bue omkring tagkanten, med hvilken den bør staa i
ledende forbindelse, og derpaa til jorden.
4. Hvor vandledningsnet findes, er dette til
strækkeligt som jordledning, hvorved aflederen ved
jordoverfiaden forbindes med husets fælles tilførselsrør.
Hvor vandledning ikke findes, eller hvor denne af
andre grunde ikke kan anvendes som jordledning,
fastloddes aflederen (kobberlinen) til en kobberplade
af omkring 1 m.2 størrelse, som nedgraves i jorden
saa dybt, at den berøres af grundvandet. Hverken
pladen eller linen bør herunder, som ofte er tilfældet,
omgives med koks eller trækul, som fugtes med en
saltopløsning, idet der herved opstaar et galvanisk
element, som snart spiser op kobberet. Fin smaasten
er det bedste pakningsmateriale. Paa saadanne steder,
hvor grundvandet ikke kan naaes uden kostbare grav
ningsarbeider, lægges kobberlinen rundt omkring byg
ningen i en 0.75 m. dyb grøft, som siden fyldes med
grus og løs jord, som let opsuger regnvandet.
Anderledes forholder det sig med saadanne ud
ladninger, som opkommer derigjennem, at en større
elektricitetsmængde i ledningen er influeret af en over
samme værende sky og af denne holdes bunden. Ved
skyens udladning bliver denne elektricitetsmængde fri
77
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
