Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 19. 5. juli 1918 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
gere driftsperioder og under vekslende driftsforholde,
kan ikke bli besväret paa grundlag av forholdsvis
kortvarige detaljeundersøkelser, men maa ske ved
sammenligning av skibets kulforbruk under længere
reiser. Denne sammenligning vil kun gi et korrekt
billede, hvis alle ydre forhold paa reisen, reiseruten,
aarstid, veiret, skibshastigheten o.s.v. er de samme,
hvis de benyttede kul har omtrent samme brænd
værdi og sammensætning og hvis der kan forutssettes
at foruten kulforbruket ogsaa maskinydelsen blir be
stemt med den nødvendige nøiagtighct.
1 tabel 8 og følgende er der sammenstillet endel
erfaringstal, som er indvundet av forskjellige rederier
og med skibe av ganske forskjellig tonnage paa grund
lag av som regel flere aars drift før og efter indbyg
ning av overheteren. Alle skibe er utrustet med røkrør
overheter, system Schmidt. Tallene baserer sig paa rede
riernes egne opgaver og svarer til skibenes samlede
kulforbruk, inkluderer altsaa forbruket for hjælpeøie
med. Hjælpemaskineriets damp er i regelen ikke
overhetet. Seiv under forutsætning av at der ikke
föreligger helt overensstemmende grundlag for sammen
ligningen, maa dog antas, at tabellene i middel gir
et korrekt billede av forholdene.
Den procentuale kulbesparelse er, forutsat at
driftsforholdene forøvrig er overensstemmende, av
hængig av maskinens økonomi ved drift med mættet
damp. For compoundmaskiner med sin forholdsvis
ugunstigere varmeutnyttelse ved mættet dampdrift, er
besparelsen for smaa maskiner i regelen over 20 °/o
op til 26 %. For tripleexpansionsmaskiner er bespa
relsen mindre og ligger mellem 21 og 12% avhæn
gig av maskinens størrelse og varmeutnyttelse ved
mættet dampdrift, desuten av hjælpedampens mængde
i forhold til hovedmaskinens forbruk. Den beregnede
varmebesparelse paa 15 til ved Kong Gudrød ved
en maskinydelse av 750 HKi er i god overensstem
melse med tabellens tal.
Av tabellen kræver tallene vedrørende dampskibet
Port Augusta nr. 14 særlig opmerksomhet, idet de
opførte tal er middeltal av henholdsvis 7 og 5 reiser
fra England til Australien og strækker sig ut over et
Tabel 8.
I
2
3
4
5
Hochseefischerei F. Busse, Geestemiinde.
Nordenfjeldske Dampskibs-Selskap
D.S. Kawkas og Merkur, Petrograd
*) Kjel med liten ventilator.
**) Naftafyring.
2.
Nr.
6
7
8
9
io
11
12
J3
14
Rederi
Oldenburg-Portugies. D.R. Oldenburg
Fred. Olsen, Kristiania
Argo Linie, Bremen.
Mc. Andrew og Co., London
Deutsche Levante Linie, Hamburg.
Woermann Linie, Iiamburg
Robert M. Sloman jr., Hamburg . .
Cie. générale transatlantique, Paris.
Milburn og Co., London
Skib
Ek
Kulbesparelse i dampskibsdriften efter indbygning av overheter.
(Ombygning av anlæg som tidligere blev drevet med mættet damp).
i. Compoundmaskiner.
6 forskj. fiskedampere
Præsidenl Christie
Olga Nikolajewna
Tripleexpansionsmaskiner
12 forskj. dampskibe
8 forskj. dampskibe
Pelayo og Cid.
Volos
Henriette Woermann
14 forskj. dampskibe
La Garonne
Port Augusta
Adm. Jauréguiberry
Maskinydelse
H.K.i
120
170
350 — 400
400
1100
Maskinydelse
H.K.i
500 —1000
700
700 —1000
750
800
850
1050
1300
2100
2
2
Kulbesparelse
°/’o
25
26
middel 21,5
18
23
Kulbesparelse
%
i middel 15
18
i middel 15
22 og 20
20
16
12 -f- 15
15**)
12,4
i5 Chargeurs Réunis Le Havre
*) Med Howdens forceret træk.
**) Middel for 8 reiser.
2200
Nr. Rederi Skib
i
Moss verft, Moss
Nydquist og Holm, Trollhättan
Trygve
Starkodder
Antal kjeler
I
I*)
3**)
Antal kjeler
2
No. 19, 1918 ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
I
1
2
2
1
2
2*)
2*)
3 14-5
175
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
