Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 1. 7. januar 1919 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
(Al V’rI1 "GW S 1 VfoH {/<-<•U]
ooc- :
1 \ :
;\ - •
\ 1 V
1 ’ !
\ . !
\ \
10060 \ \ -1000.
\ y
\ ; \
\ ; \
’ • \
v ; \
\ ! \
5000 - \ ; \ 500
\ \
\ /
;
+» Ti T$ r>t »3 ri H o -M loXj I
Ligger der imidlertid en motstand i serie (til at
begynde’ med f. eks. en vandmotstand, som langsomt
utkobles) saa synker elektrodespændingen, som vist i
fig. 1. Naar strømstyrken ligger i intervallet io-*
Amp. til 0,3 Amp. har man den saakaldte »glim
strøm«, som senere gaar over i en lysbue, nemlig paa
det sted, hvor kurva II opviser et knæk, hvorved spæn
dingen pludselig. synker til nogen faa hundrede volt for
derpaa yderligere at synke til ca. 50 volt. Altsaa ser
vi, at det typiske ved alle utladningsfænomener i luft,
(og desuten ogsaa for andre gaser) er en avtagende
motstand ved voksende strøm.
Det, som særlig interesserer os, er imidlerlid gnist
potentialet. Før vi naar dette, har vi altsaa altid en
ganske svak strøm (mindre end io~? amp.) ogsaa
kaldet jindledningsstrøm< eller »forstrøm«, og denne
unddrar sig for det meste den direkte iagttagelse. For
den eksakte maaling av gnistpotentialet benyttes en
anordning av fint indstilbare kuleelektroder, et saa
kaldt xgnistmikrometer.« Nu viser alle tidligere for
søk over gnistpotentialet store avvikelser i de maalte
værdier, og aarsaken til dette har man fundet ligger
i den saakaldte »utladningsforsinkelse.«
avstanden er lik 0,4 cm., svarer hertil en feltstyrke
47
F — yo 116 dyn pr. masseenhet, altsaa som man
ser, litt over den grænseværdi, hvorved der i luft indtrær
en utladning. Fra nu av synker spændingen mellem
elektroderne stadig hurtigere med stigende strøm, hvil
ket svarer til en stadig avtagende motstand. Opret-
höides imidlertid spændingen Eg (ved f. eks. et batteri
eller en dynamo) saa optrær ikke bare en eneste gnist,
men denne efterfølges av en vedvarende strøm. Til
slut vil da en del av elektrodematerialet fordampe og
den selvstændige strømning gaar over i lysbuen. Strøm
men vil nu vokse indtil kortslutning, hvis der ingen
forlagsmotstand findes.
Gnister opstaar nemlig først nogen tid efter at
gnistpotentialet har været overskredet. Jo mindre
spændingsoverskuddet er, jo længere tid tar det, inden
gnisten indtrær. For ganske kort tid kan gnistpoten
tialet overskricles og naa indtil den dobbelte værdi,
inden gnisten indtrær.
For at vise dette kan man forbinde gnistmikro
metret en ganske kort tid med en opladet Leydener
flaske og saa umiddelbart sætte den til jord. Jo
kortere ladningstid jo høiere spænding kan anvendes,
inden gnisten slaar over.
Dette er av betydning ved anvendelse av gnist
baner som overspændingsbeskyttelse. F. eks. vil
en hornlynavleder komme i funktion først nogen tid
efter, at den .er truffet av en overspændingsbølge. En
overspænding kan derfor godt ha passert forbi horn
gapet og ind i transformator eller generator og der
bevirke gjennemslag, forinden horngapet er traadt i
funktion.
Man kan ophæve forsinkelsen ved at bestraale
gnistbanen med ultraviolet lys. Man benytter hertil
enklest en lysbuelampe uten linse. Ved direkte be
straaling av gnistbanen indtrær utladning i samme
øieblik som gnistpotentialet er naadd. Dette opdaget
allerede Hertz ved sine forsøk over oscillatoriske ut
ladninger.
Sætter man en gnistbane bestaaende av to kule
formede elektroder i ca. 1 cm. indbyrdes avstand i
forbindelse med et-dnduktorium og indreguleres spæn
dingen, indtil man saavidt naar gnistpotentialet, saa
indtrær der ikke nogen gnist. Anbringer man lysbue
lampen i nærheten indtrær øieblikkelig regelmæssige
utladninger. Stiller man en tyk glasplate foran lys
buen, saa forblir bestraalingen av gnistbanen uten
virkning, fordi glasset absorberer de ultraviolette
straaler.
Warburg konstaterte desuten, at det kun var be
straaling av katoden, som frembragte virkningen,
hvorav fremgaar, at det her dreier sig om en kunstig
fremkaldelse av ioner derved, at de ultraviolette straa
ler, naar de træffer katoden, faar denne til at utskille
frie negative elektroner. Forsinkelsen kan altsaa op
hæves ved, at man søker at fremkalde en uselvstændig
strømning.
I denne forbindelse maa nævnes anbringelse av
spids under horngap. Dette bevirker allerede ved
normal spænding i regelen spidsutladning med derav
følgende ionisation av selve gnistgapet.
Gnistpotentialet avhænger foruten av temperaturen
ogsaa av gastryk, slagvidde og elektrodeform. Dets
avhængighet av slagvidden forklares meget enkelt ved
at betragte feltforløpet mellem to elektroder i for
skjellige indbyrdes avstande. De elektriske kraftlinjer
vil komme til at koncentrere sig om den korteste vei
mellem elektroderne, eftersom disse nærmer sig hin
anden.
Gnistpotentialet vil m. a. o. avta med avtagende
elektrodedistans.
Gnistpotentialets avhængighet av gastrykket er og
saa meget lovmæssig. Saaledes fandt Paschen, at for
plateelektroder var Es- kun en funktion av produktet:
gastryk1 X platedistans. Altsaa
Es =* Cffp.d.)
-GwiS l*pottnti(xl. YoU i
’ i <1-
; \ :
; > :
;\ * ’
\ 1 V
1 > ;
\ !
\ :
1. \ \ 4,000.
\ y
\ ; \
\ ; \
\ ; \
v • \
\ ! \
0. \ i \ 500.
\i \
\ /
i
oT Ti ri rif- vj Yi "o m Ioæ I
Fig. 1.
No. 1, 1919 ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT 3
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
