Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 3. 52. januar 1919 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Strømforbruket i kWt. har saa været beregnet for
alle norske baner,, saavel de nuværende som de frem
tidige planlagte. For alle disse baner gir dette ca. 200
mill. kWt. pr. aar ved en trafik dobbelt saa stor som
den man hadde i 1912.
For at faa en oversigt i form av et billede, er
strømforbruket i kWt. blit koncentreret i visse punkter
— rent skjønsmæssig — paa et Norgeskart. Flaten
av de indtegnede cirkler er proportional med strøm
forbruket.
Fordelingen fremgaar av billedet (fig. 6). En god
del av forbruket er samlet i de flatere østlandsbygder,
hvor jo de fleste baner findes; særlig paa Kristiania
fjordens begge sider. Men langs Bergensbanen, Dovre-
Indirekte
Av chefsingeniør
I »E.T.T.« nr. 34, 1918 frakjender Hr. A. Tofte
Thuesen den indirekte belysning enhver eksistensbe
rettigelse. Denne ubetingede forkastelse av et belys
ningssystem, som i kort tid har erobret sig en mægtig
plads overalt i den civiliserte verden, kunde friste til
at benytte uttrykket »tilbakeskridt i kultur«. Da re
daktøren opfordrer til diskussion om spørsmaalet og
forøvrig er av den — sikkert rigtige — mening, at
Hr. Thuesens paastand ikke vinder almindelig tilslut
ning, tillåter jeg mig at bemerke:
Hr. Thuesens kritik over utstyrsinstallationen i
Kristiania Posthus vil enhver — ogsaa ikke fagmænd
— medgi er fuldt befoiet. Anlægget svarer paa ingen
maate til sin hensigt; dette dog av grunde, som ikke
kan lægges det indirekte belysningssystem i sin almin
delighet til last. Konkurrenthensyn forbyr mig dog
her i fagpressen at kritisere nærmere dette specielle
anlæg.
Den rivende utvikling av belysningsteknikken i de
sidste 25 aar skyldes paa den ene side fabrikationen
av nye, sterke og økonomiske lyskilder, paa den anden
side anvendeisen av disse lyskilder paa den hensigts
mæssigste maate. Anvendeisen sker ved belysning av
indvendige rum — som bekjendt — efter det »direkte«,
»halvt indirekte*, eller det »helt indirekte« system.
Alle tre systemer har naturligvis sin eksistensberetti
gelse; det gaar ikke an at banlyse det ene eller det
andet av dem, og allermindst da det indirekte system.
Netop dette system har i de senere aar utvidet sig
sterkt paa bekostning av de to førstnævnte, fordi det
besidder egenskaper, som de andre savner. Men ogsaa
den indirekte belysning — eller rigtigere særlig denne
— maa anvendes med kritik.
Den indirekte belysning har været gjenstand for
meget indgaaende opmerksomhet fra belysningsteknik
kernes side. Jeg nævner i den omfattende litteratur
herom navne som dr. ing. Bloch, dr. ing. Zandy,
ingeniørerne Herzog og Feldmann, dr. ing. Halbertsma,
overing. Fritz Foerster, dr. ing. Norden, dr. Berthold
Monasch, prof. Wedding og andre som Dettmar etc.,
hvilke fremholder denne belysningsmaates overordent-
banen, Raumabanen, Østerdalsbanen o. fl. finder vi
forbrukscirkler. For de av de tilstedeværende som
husker ingeniør Nissens kart over det borgerlige behovs
elektricitetsforbiuk vil forskjellen være klar. Banernes
behov er meget mere spredt og optrær paa steder, hvor
der slet intet borgerlig forbruk er, eller næsten intet;
f. eks. langs Bergens- og Dovrebanens høifjeldsstræk
ninger.
Baade banens kraftbehovs art og delvis deres belig
genhet synes altsaa at tyde paa, at en kombination
med den almindelige elektricitetsforsyning ikke i alle
tilfælder er fordelagtig. Før jeg nærmere kommer ind
herpaa, skal jeg imidlertid behandle et av hovedpunk-
terne i dette foredrag. (Fortsættes.)
belysning.
H. Thv. Feydt.
lige fordele. Men ikke mindst vegt ligger der i de
undersøkelser, som skriver sig fra den lægevidenska
belige verden, fra de mange øienspecialister, der for
anlediget ved de i senere aar sterkt tiltagne øiensyg
domme og svækkelser av synet har gjort belysningen
til specielt studium.
Den svenske øienspecialist dr. med. Johan Holm
strøm, indehaver av en øienklinik i Malmø, skriver saa
ledes, at han efter elektricitetsverkets oprettelse paa
faldende hyppig blev søkt av patienter, der klaget
over hodesmerter, ubehag i øinene, svimmelhet og
svækket syn efter nogen tids arbeide i elektrisk direkte
belysning. Det viste sig, at snarere for sterk end for
svak belysning var skyld heri, og jeg tok ikke i be
tænkning — sier han — til en begyndelse at henvise
disse patienter til bruk av den gamle, kjendte petro
leumslampe. Indførelsen av den indirekte belysning
litt efter litt viste en betydelig bedring.
Synet er jo en av vore ømfindtligste sanser, som
meget let tar skade. Hyppigere end vi vistnok aner,
er en ugunstig belysning grunden til svækket syn,
mathet og træthet baade legemlig og aandelig, med
derav følgende nedsat arbeidsevne. Den almindelige,
lille snorpendel med klar, ja ogsaa matteret lampe, der
saa ofte benyttes som arbeidslampe, har utvilsomt ut-
rettet megen skade. Et levende indtryk — klargjort
bedre end ved ord — vil man vist faa av hosstaaende to
illustrationer; det ene øie anstrengt og spændt ved
Urigtig øienfokus ved sterkt
direkte lys.
Korrekt øienfokus ved
indirekte X-Ray-lys.
No. 3, 1919 ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT 21
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
