Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 3. 52. januar 1919 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
direkte belysning, det andet behagelig og rolig ved
indirekte belysning.
Blandt de lægevidenskabelige arbeider, som i Ame
rika er drevet for at faa klarhet over belysningsspørs
maalet, kan det ha sin interesse at nævne Dr. C. E.
Ferres forsøk, der er fremlagt i 1912 —13 i foredrag
for llluminating Engineering Society. Disse forsøk blev
fortsat i 1914 sammen med Dr. G. Rands, og resul
taterne herav er ogsaa senere fremlagt. Nævnte un
dersøkelser er utført paa en meget bred basis, og kan
ikke her gjennemgaaes; kun skal jeg kortelig nævne
nogen av dem der angaar øiets effektivitet efter arbeide
i forskjellig slags belysning: Der foretoges forsøk først
med det fuldkommen uthvilte øie, og derefter nedgangen
efter en viss tids arbeide i dagslys, helt indirekte, halvt
indirekte og direkte belysning.
Det fremgaar av undersøkelserne, at øiet ved dags
lys og helt indirekte belysning praktisk talt intet taper
i sin effektivitet, medens denne ved halvt indirekte og
direkte belysning synker enormt. Resultaterne er nedlagt
i hosstaaende kurver, i hvilke øiets effektivitet er
anført som funktion av arbeidstiden. Effektiviteten hos
det utvilte øie er sat = 100 procent.
Endvidere foretoges forsøk for at konstatere den
bedste — og for øiet mindst trættende lysintensitet.
Ved indirekte belysning viste nedgangen i effektivitet
sig at være meget liten og næsten konstant for alle
lysintensiteter, for halvt indirekte og direkte belysning
derimot sterkt forskjellig.
Som resumé av undersøkelserne finder vi saaledes,
at adskillige timers arbeide i dagslys ikke nævneværdig
nedsætter øiets effektivitet. Resultaterne bekræfter
endvidere, at indirekte belysning er den belysning, som
kommer dagslyset — den ideelste belysning vi kjender
— nærmest, at halvt indirekte og direkte belysning
med hensyn paa indvirkning paa øiet er av omtrent
samme natur, og at begge virker i høi grad trættende
paa øiet. Undersøkelserne viser endelig, at ved indi
rekte belysning> kan nedgangen i øiets effektivitet ikke
alene praktisk talt negligeres, men at den ogsaa er
mindre avhængig av pladsen i rummet og av de vanlig
forekommende lysintensiteter.
* *
»o
NS. htd/reh 7c\
w————
£ !»t /nd ireAte]
"sN, \\
-NAr
Ä 3 \\
bOv
Ä \T>ir
111
. 2 3
T/d /1(mer
Disse meget vigtige slutninger — der altsaa sterkt
motbeviser Hr. Thuesens paastand om, at den indirekte
belysning er likesaa skadelig for øiet som den direkte
— dækker sig ogsaa med tyske lægekapaciteters
undersøkelser. Dr. Boege kommer saaledes i sine
artikler »Hygienische Beobachtungen iiber die Beleuch
tung von Wohn- und Arbeitsraumen« i tidsskriftet »Ge
sundheit« for nogen aar siden, og Dr. Ervin v. Esmarsch
i sin »Hygienisches Taschenbuch* likeledes til, at den
utvilsomt bedste belysning i hygienisk henseende er og
blir den indirekt virkende.
Vi har vist alle følt, at for mange belysningsøiemed
er den direkte lysutstraaling yderst ubehagelig. Den
virker saaledes i en tegnesal yderst forstyrrende, naar
øiet først vender sig mot en eller anden sterkt oplyst
glasklokke eller matteret lampe, og derefter rettes mot
tegnebrettet. Pupillen utvider sig og trækker sig kramp
agtig sammen, — man føler sig blendet. Vi vet,
hvorledes man kun ufuldkomment ved arbeids- og
studielamper hjælper sig med grønne skjermer, lampe
forhæng etc., og paa denne maate forsøker at gi øiet
hvile og paa samme tid skape fuld belysning paa arbeids
feltet. For mange arbeider er ogsaa de sterke slag
skygger yderst ubehagelig. Herzog og Feldmann an
fører, at en skrivende haand foraarsaker ved direkte
belysning et ca. */$ større tap end ved indirekte be
lysning. En indirekte armatur, ved hvilken lyspunktet
ligger skult for øiet og ved hvilket et saagodtsom
skyggefrit lys opnaaes, er i saadanne tilfælde paa sin
plads og virker beroligende paa øine og nerver.
Den tidligere hyppig i Tyskland anvendte indirekte
belysning av større lokaler med lamper — rørlamper —
f. eks. de saakaldte Schwabelamper, anbragte i reflek
torer — altsaa en art rampebelysning — skjulte i lister
eller gesimser et stykke nedenfor taket, har kun i faa
tilfælder git tilfredstillende resultat, og vil vel kunne
komme i betragtning hvor strømkostende er av under
ordnet betydning, og hvor en eller anden belysnings
effekt f. eks. belysning av et kunstnerisk rikt dekoreret
tak ien foyer e. 1. skal opnaaes. Meget lys absorberes
av lister og de uhensigtsmæssige lange reflektorer.
Taket belyses ujevnt og utilstrækkelig, især ved større
rumdimensioner.
Et mægtig sprang fremover gjorde først den indi
rekte belysning i sin nuværende form efter utviklingen
av metaltraadlamper for høiere lysstyrker, som førte
videre frem til de saakaldte halvwattlamper. Den in
direkte belysning kan nu gjøres sterk nok for praktisk
talt alle øiemed, uten at man behøver at gripe til de
tidligere anvendte buelamper med større lysintensitet.
Jeg nævnte før, at den ideelste belysning, vi kjender,
og som vi med vor kunstige belysning stræber henimot,
er dagslyset. Den indirekte belysning vil ubestridelig
komme dagslysets virkninger nær.
En egnet reflektor med mest mulig høi refletions
evne, kombineret med uforanderlighet trods rengjøring
og luftens indvirkning, og forøvrig anordnet saaledes
at man faar en tilstrækkelig og god belysning i det ho
risontalplan av rummet hvor man arbeider, læser, skriver
eller overhovedet trænger at se, er dog den indirekte
belysnings hemmeligste og vigtigste del.
22 ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT 1919, No. 3
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
