Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 3. 52. januar 1919 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I konstruktionen av saadanne reflektorer har ame
rikanerne — som saa ofte paa andre omraader —
været foregangsmænd, og den amerikanske »X-Ray«
reflektor, der først indførtes til Sverige og derefter
til Norge av Norsk Elektrisk & Brown Boveri,
opfylder de strengeste fordringer. Denne re
flektor fremstilles av krystalglas, hvis inderside er
specielt hærdet og hvis ytterside er belagt med speil
foliering i sølv, det sterkest virkende speil man kjender,
og som utadtil beskyttes av en elastisk emaljehinde.
Hærdningen av indersiden förebygger, at glasset slaar
riper, og den elastiske emaljehinde forhindrer at foli
eringen brister og skaller av. Reflektorens store
effektivitet og specielt store holdbarhet fremfor de
mange efterligninger, der nu føres paa markedet, beror
fremforalt paa, at utvidelsesforholdet mellem belæg og
glas stemmer overens ved forskjellige temperaturer.
X-Ray reflektorens glans og høie nytteeffekt er
saagodtsom uforanderlig. Forsøk har vist, at refleks
evnen efter 12 aars daglig anvendelse kun er gaaet
ned med 0,8 procent. Den vertikale og spiralformede
dobbeltkorrugering, som er egen for disse reflektorer,
bryter og fordeler lysstraalerne saaledes, at skygger i
taket saagodtsom forsvinder.
Denne indirekte belysning, der ogsaa hos os har
grepet sterkt om sig, gir et overordentlig mildt lys,
jevnt fordelt overalt, frit for generende skarp glans;
den mildner skarpe skygger, muliggjør at arkitektoniske
detaljer kommer til sin ret, og er overordentlig vel
gjørende for øiet.
Tidsskriftet »Ingeniøren« har i anledning den
Baltiske utstilling, — og senere har den svenske
»Bygnadstidningen« — i specialartikler viet denne
belysning opmerksomhet.
En forhøiet virkning av den indirekte belysning
opnaaes ofte ved gjennemskinnende skaaler ved at be
lyse disse samtidig med en eller flere lamper. Hr.
Tofte Thuesen anbefaler som det eneste fornuftige at
benytte gjennemsigtige skaaler som reflektorer. Her
imot er at indvende, at seiv den glattest polerte ind
vendige flate av en saadan skaal vil faa en høist
middelmaadig refleksevne sammenlignet med en speil
foliering i sølv, likesom en jevn belysning vil være
uopnaaelig. Samtidig vil det lys, der slipper direkte
gjennem skaalen bli høist uøkonomisk. Seiv ved den
saakaldte » marmorbelysning « med marmorplater i meget
tynde dimensioner — og underkastet en specialbe
handling under høit tryk for at nedsætte lysabsorbe
ringen —- vil man maatte regne med ikke ubetydelig
lystap. Skal skaalerne anvendes halvt i indirekte be
lysningsøiemed vil man desuten være henvist til at
forarbeide saadanne, specielt for de enkelte tilfælder.
Kun ved speilreflektorer av forskjellig form, anvendt
enkeltvis eller sammensat i aggregater med specielle
indstillingsanordninger for lamperne, vil man kunne
opnaa en hensigtsmæssig belysning.
Den paastand man ofte hører — til fordel for den
indirekte belysning — at den er skyggefri, holder ikke
stik, men skyggevirkningen er ikke skarpt begrænset;
der opnaaes en gradvis skyggeovergang og en sterk
»formildning« av skyggerne. Det gamle tyske slagord
»YVo viel Licht ist, ist viel Schatten« har altsaa efter
lære og erfaring i belysningstekniken mistet sin op
rindelige betydning. Kvantitativt meget lys av stor
lysstyrke gir solen, men den skygge, sollyset kaster
paa en gjenstand, er relativt slet ikke meget sterk.
Det fint fordelte dagslys, ofte svækket ved et mere
eller mindre tæt skylag, det »diffuse, zerstreute Son
nenhchU — for at bruke den betegnende tyske sprog
bruk — gir paa lyse dage kvantitativt meget lys i
sammenligning med vore kunstige lyskilder, men skygge
virkningen er kun minimal. Paa samme maate gir
kunstig lys ved direkte belysning relativ sterk, ved
halv indirekte bélysning adskillig mindre skyggedan
nelse, og ved helt indirekte belysning en skyggedan
nelse nær nul.
I sin skyggeteori i lærebok over fotometri kommer
Norden ind paa mange hermed i forbindelse staaende
interessante spørsmaal.
Det er dog forøvrig ikke sagt, at en »skyggefri«
belysning altid er at betragte som en fordel. Tvert
imot, naar vi strides om, hvorvidt dette eller hint be
lysningssystem er det hensigtsmæssigste, bør erindres,
at for en række arbeider er en utpræget skyggedan
nelse absolut nødvendig, f. eks. arbeider ved hvilke
en adskillelse av farver først kan bedømmes ved skyg
gevirkningen, endvidere arbeider som søm, brodering,
vævriing, kniplingsarbeider, graveringsarbeider i træ
og metal, — filhugning f. eks. — og forskjellige bok
trykkeriarbeider. Her er altsaa den indirekte belys
ning intet mindre end uheldig. Derimot er det i høi
grad ønskelig at undgaa sterk skyggedannelse ved
finmekaniske arbeider, modelleringer, formarbeider,
bearbeidelse av maskiner og dele av disse, stansear
beider etc. og — ikke mindst som helhetsvirkning —
i vore boliger, selskapsværelser, kontorer, skoler med
læse- og tegnesaler, store offentlige lokaler, hoteller
og restauranter, postbygninger, forretninger, maleri
utstillinger etc. etc. Paa saadanne steder erobrer den
indirekte belysning sig stedse større plads.
Den største indvending, man hører mot indirekte
belysning, er det større strømbehov paa grund av
absorberingstap i reflektorer, tak og vægge. Den in
direkte belysning, som den nu hyppigst anvendes,
kræver jo medvirkning av vægge og tak; hvitt, helst
matt tak og lyse vægger er ønskelig, og en anbrin
gelse av lyspunkterne, saaledes at en gradvis over
gang av de enkelte reflektionszoner opnaaes, Over
ingeniør Foerster anfører, at absorberingstap i de
bedste reflektorer er praktisk uten betydning og op
veies dobbelt, ja tredobbelt ved det jevnt fordelte lys.
Man maa ogsaa erindre, at armaturer for direkte be
lysning sjelden leverer »rent direkte lys«, idet disse
til forbedring av lyseffekten som regel indvendig eller
utvendig gjerne forsynes med en liten reflektor, —
en skjerm, skaal eller lignende — altsaa ogsaa en
art indirekte belysning. Absorberingstap i tak og
vægge er naturligvis større og er i høi grad av
hængig av renhold, hvitning etc., men jeg slutter mig
fuldt ut til, hvad der uttales herom av J. C. H. i en
artikkel om »renhold av lamper og armaturer* i E.T.T.
nr. 32, 1918 (efter Roy Kegerreis i »El. World« Vol.
69, nr. 21, 1917), og kan indskrænke mig til at citere
No. 3, 1919 ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT 23
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
