Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 3. 52. januar 1919 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Elektrificeringen!
Hr. redaktør!
Jeg vilde gjerne benytte mig av Deres spalter for
at rope et litet varsko. Folk er som besat av elek
tricitetsfeber. Hvert herred, hver by har sin elektri
citetskomite, hvert amt sin elektrificeringsingeniør. Disse
organer later til at arbeide udmerket sammen med at
skaffe lys over land, men bør der ikke gjøres en liten
pust i bakken? Ikke med planlægning og organisation,
men med utbygning.
Prisen paa de elektriske anlæg drives uhørt op av
forbrukernes sterke konkurrance, ikke bare paa grund av
materialknaphet men likefuldt av mangel paa brukbare
bestyrere, opsynsmænd og ikke mindst arbeidere. Ved
den forcerte leverance gaar materialerne tilbake i kva
litet og de arbeidsprestationer, man maa nøie sig med,
er ofte langt under middels.
Mangelen paa arbeidsfolk gjør, at læregutterne træk
kes væk fra den grundlæggende læretid, og montør
standen gaar derved tilbake i dygtighet.
Der vilde være uhyre meget vundet, om man tok
det litt roligere. Overingeniørene for amternes elek-
Telefon 1605 — Redakt ør :
tricitetsforsyning vilde maaske være istand til at regu
lere dette.
er anmeldt til Kristiania firmaregister den 20 decbr. 1918.
Firmaets formaal er import og salg til viderefor
handlere av elektriske koke- og varmeapparater og
andre elektriske apparater for hus og hjem samt for
industrien. Firmaet har sikret sig aktiemajoriteten i A/S
Sarpsborgkomfyren, Sarpsborg, hvis hovedartikel er den
velkjendte elektriske magazinkomfyr for hvilken der er
uttat patenter for flere lande.
F. B. Holmboe.
Elektroingeniør,
A/S Energi, Elektrisk Specialindustri
Aktiekapitalen er kr. 300 000,00 fuldt indbetalt.
Firmaet har overtat patentrettigheter specielt om
fattende konstruktioner og metoder for elektrisk opvarm
ning av vand for utnyttelse av spilkraft til opvarmning.
Apparater for utnyttelse av patentrettigheterne skal
fabrikeres i Sarpsborg, hvor firmaet ogsaa har sit lager.
Som teknisk konsulent er ansat ingeniør Halfdan
Stem-Hansen.
Berg
Redaktionen sluttet 23. januar.
Jæger. — Daas gate no. 18.
Morten Jo hans ens boktrykkeri.
hans egne ord: »Utgifterne til en god belysning er
praktisk talt forsvindende sammenlignet med mange
av de andre løpende utgifter ved et kontor eller en
fabrik, men der er kanske ingen anden post paa
budgettet, som har saa direkte betydning for bedriftens
trivsel. En av hovedfordelene ved en god belysning
er, at saavel kvaliteten som kvantiteten av det ut
førte arbeide økes. Det er en almindelig erfaring,
at det procentuelle spild paa grund av mislykket ar
beide kan betragtelig reduceres ved en fagmæssig an
ordnet belysning«.
I forstaaelse av renholdets betydning av reflektorer
og lamper, tilbyr N. E. &B. B. sig ved sine utførte
indirekte belysningsanlæg efter fastsatte bestemte satser,
alt efter anlæggets art at føre tilsyn og rensning, saa
ledes at belysningen stedse blir paa høide av, hvad
den var fra første stund.
Der bør, naar det økonomiske spørsmaal drøftes,
heller ikke oversees, at anlægsutgifterne for lednings-
installationen ved et indirekte belysningsanlæg ofte
stiller sig ganske væsentlig gunstigere end ved direkte
belysning med fordelte lamper til de enkelte arbeids
pladse. Eksempelvis skal nævnes, at jeg fornylig ved
et herværende fabrikkontor fandt installert fcruten al
mindelig rumbelysning 22 snorpendler og stikkontakter
for staalamper, for ialt 24 arbeidspladse. Efter ind
førelse av indirekte belysning var to lampepunkter til
strækkelig for rumbelysning og pladsbelysning; snor
pendler og staalamper blev alle sat ut av funktion,
likesom strømforbruket blev praktisk talt som før.
Hvad en saadan forenklet installation vil bety f. eks.
nutildags, da installationspriserne pr. lampepunkt svin
ger mellem ca. 20 til 60 kr., alt efter forholdene, vil
man let indse. Paa samme maate kan nævnes, at i
de 6 kontorer for ingeniører og bokholderi ved
N. E. &B. B.s Kristianiaavdeling, hvor der anvendes
udelukkende indirekte belysning, er 6 lampepunkter
fuldt tilstrækkelig for 20 arbeidspladse; snorpendler
og staalamper anvendes ikke. At installationerne like
ledes vinder i æstetisk henseende paa denne maate,
behøver neppe at nævnes.
Som et resumé av de foranstaaende betragtninger
kan sies, at det ikke er mulig at gi en generel regel,
om dette eller hint belysningssystem er det rigtige.
Ethvert tilfælde maa analyseres* for sig. Der er saa
mange hensyn at ta, hvad enten det gjælder rumbe
lysning, flatebelysning, gulv- eller pladsbelysning; for
ethvert tilfælde er det et bestemt system, en bestemt
lampe, en bestemt lysstyrke at vælge mellem, hvor
over kun fagmanden bør træffe avgjørelsen, hvis det
bedste resultat skal opnaaes. Desværre syndes der
altfor ofte mot de mest elementære regler, — altfor
ofte finder man primitive, uøkonomiske og sundhets
skadelige resultater.
Utstyrsfirmaernes varer paa markedet lar ogsaa
ofte meget tilbake at ønske i kunstnerisk, æstetisk og
stilistisk henseende, likesom de forskjellige individuelle
smaksretninger frembringer kuriøse ting. De mange
ulyksalige lampebehæng som kjæder, glasstaver, perler,
frynser, — der kun opnaar at kaste urolige striper
paa vægge og tak — og som vi daglig møter, kunde
vist i de fleste tilfælder fra æstetisk standpunkt seet
ogsaa godt undværes. Vi kan vel være enige om,
at trods vi er kommet langt paa utviklingens vei, op
fylder en væsentlig del av de armaturer og belys
ningsgjenstande, som præsenteres for os, ingenlunde
de strenge fordringer, som i teknisk, æstetisk, økono
misk og hygienisk henseende bør opstilles.
Behovet for lysmængde er stedse — kanske ube
vidst — i stigende; vi er ofte tilbøielig til, naar vi
utbytter en elektrisk pære at øke lysstyrken samtidig.
Det vil dog være vel, om vi samtidig betænker, at
Goethes sidste ord: »Mehr Licht« maa forandres til
»Besseres Licht«. Kvantitativt meget lys i egnet
kvalitet har aldrig virket skadelig.
24 ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT 1919, No. 3
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
