Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 4. 5. februar 1919 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Organfor »Norsk Elektroteknisk Forening« og for »Norske Elektricitetsverkers Forening«
11 iIi I iI
Nfl: 4. KRISTIANIA 5. FEBRUAR 1919. 32 AARG.
Utkommer 3 gange maanedlig til en pris av kr. 12.CO aarlig, iberegnet postporto. Forsendt til utlandet under korsbaand kr. 16.00. Betalingen erlægges
forskudsvis. — Annoncepriser: Almindelig plads 12 øre pr. mm. Sider mot tekst 14 øre pr. mm. 2den side 16 øre pr. mm. Sidste side 18 øre pr.
mm. Iste side 24 øre pr. mm. Reservert plads tillæg av 2 øre pr mm. Uienlandske annoncer 3 øre mere pr. mm.
IraciEiolci :
Om vore baners kraftforbruk og kraftforsyning ved elektrisk drift. Av overing. Schreiner. (Forts.) — Statistik over elektriske anlæg
i Norge. 1906 —1917. — Trefase- eller enfaseovne for luftkvælstofindustrien. — Slæpeslykker av kul for strømavtsgere ved spor
vogne. — Norsk Elektroteknisk Förening. — Elektricitetskommissionen. — Samarbeide mellem kraftselskaper.
Banens krafttilførsel.
Banene trænger elektrisk energi i form av enfase
vekselstrøm 16000 volt og 15 perioder. Hvorledes skaffes
og overføres nu denne energi paa den mest hensigts
mæssige maate fra de passende vandfald?
Der er stort seet to systemer at vælge mellem.
Man kan i kraftstationen opstille enfase generatorer,
optransformere spændingen til en for fjernledningen
passende spænding og atter sætte denne ned til banens
spænding i transformatorstationer. Systemet er det
enklest mulige og har med stor fordel været anvendt
ved de fleste større enfase baner i utlandet.
Der kan i kraftstationen ogsaa opstilles trefase
generatorer hvis spænding saa sættes op til fjernled
ningsspændingen og atter ved banen nedtransfor
meres. Efter nedtransformeringen maa da strømmen
omformes. Man faar trefase motor, enfase generator
og enfase transformator. Systemet er som det vil
fremgaa adski.llig mere komplicert end det førstnævnte.
Ved større enfase baner er det saavidt mig bekjendt
kun anvendt ved Wiesentalbahn i Baden, saaledes ikke
ved nogen vigtigere stambane.
Naar man skal sammenligne disse to systemer maa
det gjøres paa en bred basis, saavel økonomisk som
teknisk.
Spørsmaalet har været indgaaende drøftet i for
skjellige lande. Schweiz er vel det land hvor den
mest grundlæggende undersøkelse av elektrisk jernba
nedrift har været foretat gjennem den kjendte studie
kommission. En av dens mere kjendte medarbeidere,
herr Thormann var ogsaa medlem av vor egen sak
kyndige kommission for Kristiania—Drammenbanen.
Denne kommistion holdt — likesom den schweiziske —
paa, at banen skulde ha sine egne kraftstationer, med
enfase utstyr og enfase overføring til banen. Spørs
maalet blev i Schweiz diskutert paa et stort og repræ
sentativt møte i slutten av 1915 (14. dec.), hvor
Om vore baners kraftforbruk og kraftforsyning
ved elektrisk drift.
Foredrag av overingeniør Schreiner i > Norsk Elektroteknisk Förening «s møte 16. dec. 1918.
(Forts.)
Thormann og professor Wyssling holdt de indledende
foredrag. Særlig Wyssling behandlet spørsmaalet om
trefase overføring til banerne var at foretrække fremfor
enfase. Den eneste der uttalte sig som tilhænger av
dette standpunkt var Boveri, direktøren for Brown
Boveri Cie. Hans standpunk var i korthet omtrent
følgende:
Det har vist sig at for den almindelige elektrici
tetsforsyning har det været av den aller største betydning
at sammenknytte forskjellige vandkraftstationer, særlig
de med lavt fald og uregulert vandføring og de med
høit fald og akkumuleringsmuligheter. De national
økonomiske værdier som ligger i vandkraften utnyttes
saaledes paa den bedste maate naar topbelastningsanlæg
knyttes sammen med grundbelastningsanlæg. Boveri
ser derfor fremtiden i et utstrakt parallelarbeide. Men
hvordan gaar det da naar den største konsument — banene
stiller sig som som han sier paa »en liten ø«. Han
mener den enfase ø i det store trefase hav. Herved
utelukkes det elektriske parallelarbeide, naar banene
har sine egne enfase generatorer eller til og med sine
helt adskilte kraftstationer. Utviklingsgangen vanske
liggjøres efter Boveris mening ogsaa naar man har to
systemer. Kraftforsyningen bør jo altid være forut
for sin tid — her i Norge har vi jo desværre som
regel hinket efter — der bør være utbygget saa meget
at et opdukkende forbruk kan tilfredsstilles. Dette
gjælder jo ogsaa banenes konsum. Er der nu to
systemer, maa der saa at si staa to slags generatorer
med tilbehør paa ekspektancelisten, og den jevne
utvikling av elektricitetsforsyning til borgelig behov
og bane kan ikke arbeides sammen til et organisk hele.
Som man vil se virker jo dette standpunkt helt
generelt seet meget tiltalende. Det er saa at si de
store, rene linjers standpunkt, det virker som et organisk
opbygget system.
Boveri fik imidlertid ingen støtte for sine meninger
paa møtet i Bern. Slet ingen. Det fremgik med al
Elektroteknisk Tidsskrift
* Elektroteknik og Maskinindustri *
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
