Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 4. 5. februar 1919 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
tydelighet at standpunktet ikke var økonomisk og
teknisk holdbart. Den »lille ø« var saa stor at den
udmerket godt og uten at skade øvrige interesser kunde
klare sig alene. Der vilde bli bygget et antal store
enfasekraftstationer som vilde arbeide parallelt. Baade
økonomien og sikkerheten vilde paa denne maate bli
bedst betrygget.
Schweizerne har derfor som allerede nævnt efter
meget indgaaende undersøkelser besluttet at banene
skal ha sine egne enfase kraftstationer. Vi skal se
nere se hvorledes det nu skal komme til utførelse ved
Gotthardbanen.
Jeg vil gjerne her faa skyte ind nogen bemerk
ninger om likhetspunkterne og forskjellene mellem
Schweiz og Norge med henblik paa banenes elektri
cering og deres kraftforsyning.
Den sydlige del av Schweiz er meget bjergrik, med
høie vandfald, delvis med akkumuleringsmuligheter ;
der er faa baner, men de er alle meget vigtige gjen
nemgangslinjer. Alperne er forholdsvis tyndt befolket.
Den nordlige del av landet er flatere, tæt bebygget,
særdeles godt utbygget med et net av jernbaner. Flo
dene er store med lave fald, uregulerte og for det
alt overveiende uregulerbare.
Analogien med Norge er slaaende. Vi har det
mindre kuperte Østland, hvor de allerfleste av vore
baner findes, og hvor en stor del av hele landets
befolkning bor. Elvene har god vandføring, men som
vanskelig lar sig regulere og faldene er lave. Vestlandet
har fjeldene, de gode reguleringsbassiner, de høie fald,
men næsten ingen baner.
Men saa kommer en væsentlig avvikelse. Av
standen fra vandskjellet paa Gotthard til Ziirich, landets
største by er 90 ä 100 km. Avstanden fra vand
skjellet paa Hardangervidden i Nores nedslagsdistrikt
til Kristiania blir opimot 200 km. Vi faar altsaa hos
os ganske betydelig større avstande at overvinde end
schweizerne.
Det skal her ogsaa fremholdes at en sammenligning
av enfase og trefase kraftoverføring blev foretat ved
Riksgränsebanen i Sverige, og faldt ut til fordel for
enfaseoverføring til banen. Der blev derfor bygget to
kraftledninger ved siden av hinanden. En enfase til
banens transformatorstationer og en trefase til grubene
i Gellivara og Kiruna. Dette var — fandt man —
den økonomisk og teknisk bedste løsning.
Vi maa selvfølgelig ikke tillægge disse utenlandske
eksempler større vegt end de virkelig tilkommer. De
er kun fremført som analogier.
For i al almindelighet at utrede den økonomiske
side har jeg gjennemregnet et bestemt tilfælde. En
banes største spids paa kontaktledningen er valgt til
10 000 kW — altsaa det dobbelte av f. eks. Kristiania —
Drammenbanens — og dens midlere belastning til
3000 kW pr. aar. Vi skal saa se paa 3 tilfælder;
Kraftstationen ligger 50, 100 og 150 km. fra banens
transformatorstation. Ved enfase overføring opstilles
tre generatorer med tilhørende transformatorer og ap
parater i kraftstationen. En enhet er reserve. Turbi
ner, bygning etc. er ikke medregnet. Kraften overføres
saa med en spænding av ca. 60 000 volt og ca 15 per.
til banen. Der er i alle tilfælder regnet med reserve
ogsaa i ledningsanlægget. I transformatorstationen
opstilles atter tre transformatorer, en som reserve.
Anordningen fremgaar av fig. 7 ; der er dog for en-
!5ammenLc)mng me/lem enjctse oj] irejase KrafioverJørincj.
kelhets skyld kun tegnet et av sættene i kraftstationen
og transformatorstationen. Ledningen er ogsaa blot
tegnet enkel.
Omkostningerne ved transformatorstationen, fjern
ledningen og det elektriske utstyr i kraftstationen blir
kr 3 050 000 ved 50 km., kr. 5 200 000 ved 100 km.
og kr. 7 400 000 ved 150 km. fjernledning.
Paa samme billede sees ogsaa skemaet for trefase
kraftoverføring. I kraftstationen opstilles tre trefase
generatorer med transformatorer som sætter spændingen
op til 60 000 volt, altsaa den samme spænding som
for enfase overføring. Et av sættene blir reserve.
Paa grund av ganske betydelige tap i omformerstationen
blir den energimængde som maa overføres større ved
trefase end ved enfase systemet.
I omformerstationen nedtransformeres strømmen til
en for motorene passende spænding. Jeg har regnet
med vanlige omformere, asynchrone trefase motorer
koblet til enfase generatorer. Der er altsaa ikke tat
hensyn til nogen utjevning av banens belastningsvari
ationer ved hjælp av svinghjul, batterier eller paa
anden maate. Det bør nævnes at begge de omtalte
utjevningsmethoder er blit anvendt; men de er dyre
og jeg vil ikke komme ind paa dem iaften. I omfor
merstationen opstilles tre komplette sæt, hvorav et som
reserve. Den enfase strøm maa ogsaa optransformeres.
Anlægsutgifterne stiller sig som følger: Kr. 3 875 000
ved 50 km., kr. 5550 000 ved 100 km. og kr. 7 600 000
ved 150 km. fjernledning.
Differancen til fordel for den enfase overføring blir
saaledes Kr. 825 000 ved 50 km.; kr 350000 ved
Snjaic Trejast
r—1 | ]’
j r@i | ! j
Krafiilafot! , I isoc or | krafldaton
lv\wvwwvj I i W*1 I
I WWAWAW | | ******’ "’tö; OoJ
| | Fra iurbincultrnt ikal aiyij i : 1
Tnax. ca. 18000 hk max. ca. ZT.ooo Hi.
pr aar mill. l*t pr aa r bSrrutt. Hf.t
FjlraUSnmj Fj.rouin.nj
Til banen okal argis
I 1
max. /O.OOOKM. Tnax. TO.oooKU I
miiicl 3 000 • miitel J.oaa • , ’
cl. ca 26 mill. KUT. a. at. 26 milt KUT. \ rit- aM \
flnlccc/somkojlnincjer | sXar | J,“""
Sokm.JjcmltSmnj AjAJ I
kr. JoSo.ooo-\/Tr. 3.!TS.aoo.- \ \
I 1 tookm.jjcrnUåmnj |
~torjttxtion ‘ I AVWVvwVK I kr. £2 OO. S.£SO.OOO.~ | I
I AAVWWVW I ./•»/•’ I
| l60Km.jj‘*n(tSnnuj k,ooq\/ |
ftr. OOO,— IKk J. bOO. OOO\ ~~
JL_ /bOOOVoll —.
A )-rf< !6 perio&fr i inr -
Fig. 7.
26 ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT 1919, No. 4
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
