Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 4. 5. februar 1919 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kraftanlæggene.
Vi har seet at en banes belastning ifølge sin natur
blir meget variabel og at forholdet melem maksimum
og middel, maalt ved banen i gunstigste tilfælde og
for et større net kommer ned paa 3. Dersom et vand
kraftsanlæg ikke har ankumuleringsmuligheter i nærheten
av indtaket, eller dersom det maa reguleres for jevn
vandføring vil et banekraftanlæg saaledes utnytte vandet
daarlig, og den største del av aarsvandføringen vil
gaa tapt. At utnytte det vand som vil gaa tapt paa
anden maate, til industrielt bruk eller for elektricitets
forsyningen tror jeg vil støte paa mange vanskeligheter.
Banen kan nemlig ikke gi avkald paa retten til at faa
vandet til en hvilkensomhelst tid og fuldt ut. Utelukket
er det kanske ikke at specielle smelteverker eller damp
verker engang i fremtiden kan utnytte den slags spil
kraft, men vi kan vistnok ikke regne med det for tiden.
Den rigtige løsning synes at være anvendelsen av
top- og gnmdbelastningsanlæg. Disponerer man over et
fald som tillåter fuldstændig akkumulering ovenfor
indtaket, og hvor avløpsforholdene tillåter uregelmæssig
drift, enten fordi det gaar like i fjorden, eller fordi
der ingen fald er længere nede eller vandføringen
atter kan utjevnes, saa kan vandet med stor fordel
utnyttes til banedrift i kombination med et fald med
uregulert vandføring eller med helt jevn vandføring.
For nærmere at klarlægge dette skal vi komme tilbake
til den symbolske belastningskurve (fig. 4). La os anta
at 1000 kW. altsaa 20 pct. av spidsen paa 5000 kW.
leveres fra et grundbelastanlæg; dette vil i saa tilfælde
avgi ca. 63 pct. av alle de kWt. banen trænger, hvor
imot toppen paa 4000 kW. som altsaa er 4 gange
saa stor, kun avgir 37 pct. av alle kWt. Hæves grund
belastningen til 1500 kW. eller til 30 pct. av hele spidsen
vil grundbelastningsanlægget avgi 81 pct. av alle aarets
kWt. og spidsen paa 3500 kW., som næsten er 2V2
gang saa stor, kun avgi 19 pct. Disse tal refererer
sig til forbruk paa kontaktledningen.
For en grundbelastning paa 1000 kW. vilde belast
ningsfaktoren bli 0,65 og ved 1500 kW. 0,56 altsaa
særdeles tilfredsstillende belastningsfaktorer; et saadant
anlæg vilde f. eks. meget godt kunne utnytte den jevne
vandføring i et regulert vasdrag eller minimalvandføring
i et uregulert vasdrag. Naar undtas kemiske indu
strier og anlæg med døgndrift vil saaledes neppe nogen
anden forbruker kunde utnytte vandføringen saa for
delagtig som en banes grundbelastning. Det lar sig
ogsaa gjøre delvis at dra fordel av en større vand
føring end den minimale. Installationen maa da økes
og paa de tider der er overskud av vand belästes
topanlægget tilsvarende mindre. Grundbelastningen
skal altsaa som vist og som det fremgaar av den
symbolske belastningskurve tilføre banen det overvei
ende antal av de kWt. den trænger. Topbelastningen
derimot skal skaffe den dens kW som indeholder faa
kWt. Belastningsfaktoren for denne sidstnævnte maa
da ifølge sin natur bli meget daarlig. Ved en top
belastning paa 4000 kW. blir den efter den viste kurve
kun 9,6 pct. og ved 3500 kW. (svarendetil 1500 kW.
grundbelastning) endog kun 5,6 pct. Dersom der ikke
skal bli det rene sløseri med vand, maa derfor vandet
1919, No. 4
kunne akkumuleres saaledes at det kun tappes ut efter
som belastningen varierer. Helst bør der være et regu
leringsbassin like foran indtaket.
Det følger videre, da topbelastningen utgjør den
største del av banens spids, at man bør søke at finde
et topbelastningsanlæg i banens nærhet eller i al fald
ikke for langt borte. Herved fordyres ikke kraften
gjennem en lang overføring. lor grundbelastningen
er det selvfølgelig ogsaa ønskelig at ha anlægget i
nærheten, men dog ikke i den grad som for topbe
lastningen, da grundbelastningens væsentlige opgave er
at overføre kWt. med mindst mulig spids.
Jbavmcnhgivilij mel/nn enjase oc/irepase kraflooerprtng
6nfcue iop belasiv/ ncj
Snfase cjrim&belag1mng
sooov
Www
(w/mww Fra iurbinailerne skal cu-q/j •
bOOOOi
Hf. hft.1 aarhy
max.. 1 T71/H
Töpbelas/n /2500 70
QrunSbclaitn. 5500 <32. ~
TUs /åOOO Oå
771 kanen skat aryts .
Tcplclasln. tooosrw 3. miU Tfktt.
tfruuél/tlaittl 3000 ’ 7tf * i
77/1 /oooo 2b -
On/rcasom/roiimrt/tr
F/irrthn/f
yrunJ6r/tt7n
SO/Tn,. /(r 3 6f0.000,-
Lwv\aw\w
’vwv,vw| /OO > • 4. 300. OOO -
/50 • * SOSO.OOO,-
Sfase topbelas1nm3 vfaie ’/opbe/as/n/n3
Safase grim&be/ajtmnp trefasejjrunibelasinmp \sl oof
åOOO</
Uvwwwvwww’ N* ni
Fra turbinaxlerne ska/ qvqIj* rra Urbinazlerne Mal aggtj_.
Hf Hf1 aarl.o W HfX.turhj I f &{\oÖO*
mai. I milt max i nn/t. I
Topbelaiin. 12500 /6. -
Qrunébdasln 650 O 3Ö. ~~
1
§
77//. 19000 54-
Til banen skal aiyis
lopbelasin. 7000 70/. 8nuil /
QrunJbtlarhi. 3000 • !8 •
IQOOO - ?A-~
On/æasomfos/jnnair .
H’7’
(jTundbelasIn.
5o /r,„. 5/ 4.050.000,
/OO • • 4.550.000
/40 - • 5250.000-
/6000 Voll
/5/oer
Fig. 8.
swpi
Av den økonomiske utredning angaaende valg av
overføringssystem ved elektriske baners kraftforsyning
synes at fremgaa, at topbelastningen bør overføres
enfase. For grundbelastningen er saken paa forhaand
ikke saa klar. Jeg har derfor gjennemregnet det samme
tilfælde, som nævnt tidligere, nemlig at en bane trænger
en spids paa 10000 kW. med et middel paa 3000
kW., men denne gang under antagelse av at 7000 kW.
blir at levere fra et topbelastningsanlæg i 50 km. av
stand og 3000 kW. fra et grundbelastningsanlæg i
50, 100 og 150 km. avstand. Yalget av 3000 kW.
som grundbelastning er rent skjønsmæssig. Naar an
læggene er kjendt og man kjender prisen pr. kW. aar
kan man regne sig til det gunstigste forhold mellem
top og grundbelaslning. Der er valgt 50 km. konstant
avstand for topbelastningen, da denne som nævnt ikke
bør overføres for langt, og jeg anser ca. 50 km. for
en rimelig grænse for det her omhandlede tilfælde.
Som holdepunkt kan anføres at avstanden fra Hakavik
kraftstation til transformatorstationen i Asker er ca. 55
km. Av billedet (fig. 8.) vil systemet fremgaa. Top
belastningsanlægget som skal avgi 7000 kW. i banens
kontaktledning, utstyres med reserve saaledes at det
kan avgi 10 000 kW. om grundbelastningen falder ut.
Det elektriske utstyr i kraftstationen, fjernledningen og
transformatorstationen ved banen koster kr. 2 400 000.
Trefase overføring vilde koste kr. 2820000.
66 \
28 ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
