Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 4. 5. februar 1919 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Grundbelastningsanlægget utstyres ikke med reserve,
da denne allerede forefindes. I kraftstationen opstilles
kun en generator med tilhørende transformator, fjern
ledningen blir ogsaa enkel og i transformatorstationen
resp. omformerstationen blir der ogsaa kun opstillet
et komplet sæt.
Jeg tror at man helt principielt bør holde paa
denne løsning uten reserve. Grundbelastningen blir
billigere paa denne maate, men et andet moment, som
ogsaa her skal fremholdes er følgende: Til grund
belastning bør ifølge sin natur anvendes lavtryksanlæg
uten akkumuleringsmuligheter i direkte forbindelse med
kraftstationen. Man kan vel da i almindelighet gaa
ut fra at disse foruten at skaffe strøm til banene ogsaa
kommer til at tjene de borgelige behov. Det blir f. eks.
saavidt man kan se tilfældet med Mørkfoss-Solbergfoss
anlægget og muligens med andre lavtryksfald paa
Østlandet. Kongsbergfaldene ligger ogsaa bra til for
banedrift. Det kan i disse Østlandsvasdrag under
specielle omstændigheter indtræffe at vandføringen gaar
under den regulerte normale. Det hænder saaledes i
Glommen at den synker under de 220 m.3/sek- som
egentlig aldrig skulde underskrides. Kan iet saadant
tilfælde det vand, som vanlig avgis til banedrift for
en kortere tid overlates det borgerlige behov er det
selvfølgelig en fordel; og takket være topbelastnings
anlægget er dette mulig; banen blir saaledes paa en
maate reserve for elektricitetsforsyningen under ekstra
ordinære tider, men trænger ikke seiv nogen reserve.
Jeg ser i denne forbindelse bort fra spørsmaalet om
faldhøidens variation i lavtryksfaldene, den komplicerer
spørsmaalet endel.
Av tabellen vil det sees at ved 50 km. er der en
difference av kr. 400 000 til gunst for enfase over
føring; ved 100 km. blir denne difference kr. 250 000
og ved 150 km. kr. 170000. Regnes summen av
topbelastning og grundbelastning faar man de paa
billedet opførte summer. Som ved den første sammen
ligning er heller ikke denne helt uttømmende, da de
hydrauliske anlæg ikke er medtat; den trefase overføring
er i virkeligheten adskillig ugunstigere end tallene angir.
De anførte tal kan efter min mening sammenfattes
til følgende konklusion. En banes topbelastning bør
overføres enfase paa den kortest mulige avstand. Grund
belastningen blir ogsaa billigere om den overføres enfase,
men — særlig ved de lange avstande — er fordyrelsen
ved trefase overføring av grundbelastningen ikke større
end at den kan forsvares om andre vegtige grunde
gjør at dette er at foretrække, f. eks. samarbeide med
den almindelige elektricitetsforsyning, eller utnyttelse
av allerede eksisterende anlæg og ledningsnet.
Jeg staar altsaa paa det standpunkt at vi til elek
trisk jernbanedrift her i landet maa ha vore helt egne,
fuldstændig uavhængige topbelastningsanlæg, med enfase
utstyr og med egne fjernledninger efter passende trace.
For grundbelastningen blir sansynligvis en utnyttelse
av lavtryksfald i kombination med andre forbruk at
foretrække. I almindelighet vil enfase utstyr og enfase
overføring vistnok vise sig at være det heldigste, men
der er neppe nogen særlig indvending mot at omforme
grundbelastningen.
Hvad det sidste angaar maa jeg dog gjøre opmerk-
som paa at en saadan løsning mig bekjendt aldrig
har været utprøvet i praksis, og man med rette kan
stille sig noget skeptisk til dens tekniske løsning. Pro
blemet er i korthet at la en omformer løpe paralel
med en enfase generator med overkompoundering og
saaledes at omformeren blir mest mulig jevnt belastet
og alle spidsene kastes over paa generatoren og dens
turbine. Personlig kan jeg ikke si andet end at jeg
synes saken maa være mulig. Med synkrone omfor
mere gaar det dog neppe. At la en enfase grund
belastning arbeide sammen med en enfase topbelast
ning vil formentlig ikke by større vanskeligheter. Dette
kommer nu til utførelse ved Gotthardbanen og da denne
banes elektricering og særlig kraftforsyning harstor in
teresse for os her i landet skal jeg ganske kort omtale den.
Strækningen Erstfeld—Bellinzona — ca. 110 km.
av Gotthardbanen — blir nu elektricert. Det er ho
vedsagelig de to lange ramper paa nord- og sydsiden
av alpepasset og selve Gotthardtunnellen som skal gaa
over til elektrisk drift. Hele 28 pct. av strækningen
ligger i tunnel og over 40 km. i stigninger paa
25 —27 °/oo. Banen vil faa sin elektriske energi fra
to helt uavhængige kraftstationer, som kun kommer
til at tjene banens behov, og som utstyres med enfase
generatorer. Paa nordsiden ved Amsteg kommer den
ene kraftstation til at ligge. Den utnytter et nettofald
paa ca. 275 m. i elven Reuss, som ikke eller kun i
meget liten utstrækning lar sig regulere. Foran ind
taket skal man dog faa et bassin paa ca. 200 000
m3 som delvis kan utnyttes for døgnregulering. Paa
grund av disse forhold er det meningen at benytte
kraftstationen ved Amsteg som grundbelastningsanlæg,
men dog saaledes at endel av flomvandet ogsaa ut
nyttes; hertil kræves naturligvis en øket installation,
men schweizerne agter herigjennem ogsaa at ha noget
reservemaskineri for grundbelastningen.
Fra indtaket fører en 7 km. lang tunnel til for
delingsbassinet. 2 rør paa 520 m. længde og x600 —
1400 mm. diameter fører til kraftstationen; et rør kan
føre vand til 3 turbiner. Foreløbig installeres aggre
gater paa hver 7360 kW.; spændingen blir 7500 volt.
Denne optransformeres til 66 000 volt, hvormed Am
steg forbindes med topbelastningsanlægget som ligger
paa sydsiden av Gotthardtunnellen. I motsætning til
Amsteg ligger topbelastningsanlægget ikke i hovedvas
draget men i en bielv Fossbach til Tessin. Fra
Ritomsøen, som faar et nettomagasin paa ca. 19 mill.
m3fører en ca. 880 m. lang tunnel til fordelingsbas
sinet. Et nettofald paa ca. 800 m. mellem dette bassin
og Tessins dalføre utnyttes her. Som det vil sees
ligger forholdene særdeles gunstig an for et topbelast
ningsanlæg. To rør paa 1413 m. længde og 1100 —
900 mm. diameter fører til kraftstationen, hvor der
installeres aggregater paa 8900 kW. med tilhørende
transformatorer for samme spænding som i Amsteg.
De 66 000 volt tilføres banens forskjellige transfor
matorstationer.
Den løsning som her er skisert fer Gotthardbanens
kraftforsyning synes at være særdeles heldig; den til
låter en god utnyttelse av vandet i begge vasdrag;
den byr paa en stor grad av sikkerhet uten at belaste
anlæggets økonomi i for høi grad av den aarsak. (Forts.)
No. 4, 1919 ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT 29
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
