Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 5. 17. februar 1919 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Strækningen Kristiania—Drammen blir nu elektri
cert. Der er utarbeidet planer om elektricering av
strækningen Skien—Brevik for lokaltogenes vedkom
mende. Om kort tid er sandsynligvis strækningen
Kongsberg—Noragutu færdigbygget og man faar en
gjennemgaaende bredsporet linje Kristiania—Drammen
—Kongsberg—Skien—Brevik. Det synes da naturlig
at elektricere denne stambane. Hakavik ligger ud
merket til som topbelastningsanlæg. Grundbelastning
er det sikkert ikke vanskelig at skaffe. Staten eier
f. eks. Kongsbergfaldene, som egner sig særdeles godt
hertil.
Den næste bane som naturlig bør faa sine spidser
dækket fra Hakavik er Randsfjordbanen; Hakavik
ledningen til Asker krydser banen, som har en sterk
godstrafik og vistnok vil egne sig vel for elektrisk drift.
Med disse baner elektricerte skulde jeg tro at vi
vilde være nok saa langt paa vei til en gunstig ut
nyttelse av Hakavik-anlægget som topbelastning.
Der er ogsaa utarbeidet planer for bygning av
dobbeltspor paa lokaltogstrækningen Bergen—Nesttun
samt om elektricering. Trafiken er steget saa sterkt
her at begge foranstaltninger er meget paakrævet. Men
da har vi den første stump av Bergensbanen elektri
cert. Vi har saa at si et elektrisk holdepunkt baade
i Nesttun og har eller faar et i Hønefoss. Det synes
da naturlig at Bergensbanen blir en av de næste som
gaar over til elektrisk drift. Baade dens stigninger,
dens tunneller og dens betydning synes at berettige
den for en snarlig elektrisk drift. Langs banen findes
mange og gode vandfald f. eks. Kjosefoss ved Myrdal;
paa vestsiden av tunnelen har man utsigt til at skaffe
sig kraft, og i Hallingdal er det samme tilfældet.
Dampturbiner for skibe.
Anvendelsen av dampturbiner for drift av skibe
faar nu mere og mere indpas i vort land. Man hadde
derfor med adskillig interesse imøteset den nye laste
damper «Arcturus» prøvetur, som for kort tid siden
blev foretat i overvær av repræsentanter for skibs
interesserte saavel fra Norge som Sverige og Danmark.
Skibet er bygget ved Fredrikstad mek. Verksted for
det svenske rederi Erik Brodins Varvs Aktiebolags
regning, er paa 4600 ton og forsynet med et 1200
i. hk. turbo-elektrisk maskineri av Svenska Turbinfabriks
Aktiebolag Ljungstrøms (STAL) bekjendte fabrikat. Far
tøiets dimensioner er 3oo’X47 ,X23’
og dypgaaende k/Xc/- Maskineriet
akselen og er med sin utveksling placert i et særskilt
rum agterut. Ved denne placering forkortes baade
propelakselen og propeltunellen, hvorved losning av
agterlasten foretas mere letvindt.
Hver turbogenerator er sammensat av en radial
og dypgaaende ig X9 • Maskineriet
utvikler 1025 aksel-hestekræfter ved
70 propelomdreininger pr. minut.
’ ’ r ’ - - |9jfiÉf
HE3Hpt?r
Dampen avgis under et tryk av
14 kg. pr. cm.2 og overhetning av
350° C. fra to stk. n’Xn’ kjeler,
med to fyrgange, hver forsynt med
overheter og forcert træk. STAL-
maskineriet bestaar av to turbo-
mhAli P
generatoraggregater, placert midt-
skibs, et paa styrbord og et paa
bakbord side. Hver turbine er til-
koblet to generatorer, som leverer
trefaset vekselstrøm til de to propel-
- TS?"111’ ’"""irøffiSi L: — —
motorer, Disse motorer er igjen ved
tandhjulsutveksling koblet til propel-
Strækningen Kristiania-—Ski vil utvilsomt paa grund
av sine trafikforhold tvinge sig frem paa elektricitets
programmet. Det samme gjælder for Ofotbanen. Den
bør komme og komme snart. Jeg skal ikke nærmere
gaa ind paa de allerede byggede baner.
Hvad de fremtidige baner angaar burde det straks
ved planlæggelsen undersøkes om de egner sig for
elektrisk drift, og om denne kan medføre nogen be
sparelser i anlægsutgifter, f. eks. ved anvendelse av
større stigninger end for en dampdreven bane.
Et generelt planlægningsarbeide er imidlertid tem
melig omfattende, men det bør som sagt gjøres, og
jeg haaper at saavel Statsbanerne som statsmyndig
heterne vil stille sig velvillig overfor dette.
Konklusion.
La mig i korthet sammenfatte indholdet av hvad
jeg iaften har fremført:
Vore baners strømforbruk saavel i kW som i kWt.
er kun tilnærmet beregnet; der maa foretas en grundig
beregning av strømforbruket for alle vore baner. Der
næst maa man systematisk undersøke de vandfald som
vil egne sig som topbelastningsanlæg, og disse saavel
som det høispændte enfase net som knytter dem sam
men maa planlægges. Saa maa det da forelægges
vore statsmyndigheter en generel plan for elektricering
av vore baner med et tilsvarende program for utbyg
ning av vandfald.
Og tilslut maa vi saa ogsaa virkelig realisere pla
nene. Alt det teoretiske arbeide tjener til intet om
det kun blir liggende som papir og ikke sættes ut
i livet.
38 ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT 1919, No. 5
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
