Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 10. 5. april 1919 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Organ for »Norsk Elektroteknisk Forening« ogfor »Norske Elektricitetsverkers Förenings
itiiiiimiimiiiimiiiiiiii
Nt 10. KRISTIANIA 5. APRIL 1919. 32. AARG.
Utkommer 3 gange maanedlig til en pris av kr. 12.00 aarlig, iberegnet postporto. Forsendt til utlandet under korsbaand kr. 16.00. Betalingen erlægges
forskudsvis. — Annoncepriser: Almindelig plads 12 øre pr. mm. Sider mot tekst 14 øre pr. mm. 2den side 16 øre pr. mm. Sidste side 18 øre pr.
mm. Iste side 24 øre pr. mm. Reservert plads tillæg av 2 øre pr. mm. Utenlandske annoncer 3 øre mere pr. mm.
Indtiold. :
Om kraftledningsisolalorer. Av ing. J. C. Holst. — Elektriske lokomotiver for Drainmensbanen. — Statistik for Elektricitetsvæsenet
pr. 31. dec. 1917. — Erik Lundsgaard: Regnestokken. — Statens Teknologiske Institut. — General Electric Company. — Norsk
Elektroteknisk Förening. — Elektriciteten og industrien.
Om kraftledningsisolatorer.
Foredrag av ingeniør J. C. Holst i Norsk Elektroteknisk
Opdelingen av isolatoren i flere sammenkittede dele
sker kun av fabrikationsmæssige hensyn, idet saa store
massetykkelser, som de høie spændinger betinger, ikke
lar sig paalidelig fremstille, hvis man vil ha et homo
gent og fuldt gjennembrændt materiale. Disse sammen
kittede dele er imidlertid et nødvendigt onde som
altid kan gi anledning til spændingssprang og partielle
utladninger i mellemlaget. Ved hængeisolatorer und
gaar man dette ved at skyte ind flere led efter drifts
spændingens størrelse. For at faa en jevn spændings
fordeling fra led til led i en saadan isolatorkjede, maa
dog de enkelte isolatorer dimensioneres forskjellig.
Jo mindre spænding man ønsker paa et enkelt
led, des større maa kapaciteten av dette gjøres. Imid
lertid er jo kapaciteten ikke bare avhængig av ved
kommende del seiv, men i like høi grad av de om
kringliggende legemer og dielektrikumet (her luft).
Kapaciteten er derfor kun bestemt for en bestemt an
ordning, og her avhængig av en række faktorer
som den strømførende lednings størrelse, avstan
den til mast og tverarm, avstanden fra led til led,
avstanden til eventuel jordlinje m. v. En nøiagtig
beregning lar sig derfor heller ikke utføre, men gra
deringen baseres paa praktiske maalinger med smaa
gnistgap paa hvert led. Maalingerne seiv er ogsaa
upaalidelige, idet maalegnistgapene seiv forandrer ka
paciteten. En ugraderet kjæde har en spændingsfor
deling omtrent som vist i fig. 6.
Eksempelvis ved en kjæde paa syv led ved 100 000
volt vil leddet nærmest ledningen ta ca. 37 % av hele
spændingen, næste led 19%, næste 14%, saa 8%,
8%, 6 % og sidste led nærmest jord igjen 8%•
Den spænding, hvert led skulde ha ved en jevn gra
dering, er 14%, eller i dette tilfælde altsaa 14000
volt. Isolatoren nærmest ledningen faar imidlertid
opimot 3 gange saa høi paakjending som den burde
ha og 6 gange saa meget som det sidste led nærmest
ophængningspunktet, som er det mindst paakjendte.
En helt fuldkommen gradering lar sig ikke opnaa
særlig fordi man vilde faa saa urimelig mange isolator-
Förenings møte i Trondhjem den 21. januar 1919. (Slutn.)
typer, at det hele blir upraktisk, men ned i 18—20 %
for det høiest paakjendte led kan man dog komme.
Man noier sig som regel med 2 å 3 isolatortyper pr.
Av bnjtsspændmpen
kjæde og kapacitetsgraderingen sker ved at forsyne
isolatorerne med større eller mindre metalkappe.
Som nævnt spiller kapacitetsforholdene ogsaa ved
staaisolatorer en ikke uvæsentlig rolle, men er meget
vanskeligere at forutheregne. Den bedste kontrol av
T
90 80 70 6 0 50 4O 3 0 2 0 10%/
Led I j
Led R J
Lednr 1
Led EL L
Led V /
f Led m
( LedVL
1 1
10% 20 30 HO 50 60 70 80 5)0 100%
Av Driftsspændingéri
Fig. 6.
Elektroteknisk Tidsskrift
* Elektroteknik og Maskinindustri *
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
