Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 26. 19. september 1919 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Organfor »Norsk Elektroteknisk Foreningcc ogfor »Norske Elektricitetsverkers Förening«
N<h 26. KRISTIANIA 19. SEPTEMBER 1919. 32. AARG.
Utkommer 3 gange maanedlig til en pris av kr. 12.00 aarlig, iberegnet postporto. Forsendt til utlandet under korsbaand kr. 16.00. Betalingen erlægges
forskudavis. — Annoncepriser: Almindelig plads 15 øre pr. mm. Sidste side og annoncesider mot tekst 18 øre pr. mm. Iste side 30 øre pr. mm.
Reservert plada tillæg av 3 øre pr. mm. Utenlandske annoncer 3 øre mere pr. mm.
IndEiold :
Referat fra N. E. F.s 18de aarsmøte. (Forts.) — Nyordning av vasdragsvæsenets og elektricitetsvæsenets administration. — Den
elektrokemiske industri under krigen. — Norsk Elektroteknisk Förening. — Jul. Hartmann: Almindelig maaleteknik II. — Elek
tricitetsvæsenet. — Bøker, kataloger etc. — Medlemsfortegnelse.
Referat av Norske Elektricitetsverkers Förenings 18de aarsmøte
i Trondhjem den 24. og 25. juni 1919. (Fortsættelse.)
lh. Fløtningsforholdenc i norske elve. Hvilke veie der
moa slaaes ind paa og hvilke midler der bor an
vendes for al opnaa den mest rationelle utnyttelse av
elvenes vandføring, saa alle samfundshensyn kan bli
tilgodeset paa en retfcerdig maate — fremsat av
Norsk Hydro.
Holst (Drammen): De samme forhold gjør sig
gjældende ved mange vasdrag paa Østlandet. Det
viser sig ofte at man maa slippe fra magasinerne, især
paa eftersommeren.
Andersen: Ved Sarpsfossen har ogsaa foregaat
meget vandspild. Fløtningsvæsenet blev imidlertid ved
dom tvunget til at anbringe en selvregulerende klappe
dam for at hindre sløsning.
Fougner: I vasdragsloven av 1887 lyder § 48:
ȯnsker grundeieren i vasdrag at benytte vandet
til industrielt anlæg, fiskeri eller paa anden maate
der gjør dets opdærnning eller avstængning nødvendig,
da skal der ikke av hensyn til almenhetens fløtning i
vasdraget være noget til hinder herfor, naar han paa
sin bekostning tilveiebringer og vedlikeholder en anden
tilfredsstillende gjennemgang eller forbigang for virket.«
Major Johansen fandt saken meget vigtig, men
ansaa ikke situationen for haapløs. Den nuværende
lov er ikke uheldig, den praktiseres kun paa en mindre
gunstig maate. Tal. anbefalte at man søkte forhol
dene bedre præcisert i den nye lov og paasaa bestem
melserne overholdt. Han fremholdt videre, at der
mangesteds kunde tænkes andre veie for fremdrift av
tømmeret, idet han i et anlæg under planlæggelse
.hadde fundet det særdeles fordelagtig at føre tømmeret
frem pr. taugbane.
Reguleringsloven av 1917 sier i § 12 pkt. 12:
»Reguleringsdammen skal manøvreres overensstem
mende med et reglement, som kongen paa forhaand
utfærdiger. En norsk statsborger, som vedkommende
departement godtar, skal forestaa manövreringen. « J. Garstad var enig i at der fra föreningens side
bør foretas noget, men der maa handles hurtig. Tal.
vil opfordre ing. Fougner til at fremkomme med sin
forestilling skriftlig.
Naar imidlertid dette reglement, som vel er bereg
net paa at skulle gi en for alle parter retfærdig vand
slipning, indeholder som tilfældet er for Tinnosdammen:
»lndtil videre avgir dameierne det til fløtningen for
nødne vand efter rekvisition av fløtningens bestyrelse«,
saa er hermed de industrielle bedrifter, som helt har
bekostet reguleringen, helt og holdent prisgit til fløt
ningsforeningens forgodtbefindende.
Fougner stillet sig villig hertil, men fremholdt, at
andre burde gjøre likesaa, f. eks. Traaholt.
Traaholt mente at der heller burde fremdras eksem
pler fra andre vasdrag, idet hans og det av Fougner
nævnte anlæg begge laa i samme vasdrag.
Den foreliggende indstilling til ny vasdragslov sees
heller ikke at indcholde noget som tar sigte paa at
vareta bedrifternes interesser.
Garstad ansaa det som en fordel at faa forholdene
i et vasdrag ordentlig belyst, da man herved kunde
komme hurtig til en ekspédition. At nedsætte en
komite vilde trække saken forlænge ut.
Ved de mange opmagasineringsanlæg som efter
hvert kommer istand, har fløtningen litt efter litt væn
net sig til ikke at bruke den naturlige flom til frem
drift av tømmeret, idet de stoler paa de vandmæng
der som takket være bedrifterne findes i magasinerne.
Herved opstaar en utilladelig sløsning med vand,
hvortil kommer at vandet paa grund av fløtningsfol
kenes korte arbeidsdag (8 timer) likeledes øker vand
spildet. Der maa gjøres noget for at rette paa disse
forhold.
Holst (Drammen) henstillet til alle som interesserte
sig for saken at indsende bidrag til belysning av for
holdene.
Garstad resumerte saken derhen, at bestyrelsen tar
saken op paa grundlag av de skriftlige utredninger,
som de interesserte maatte indsende inden i. september.
Ii behandlet sammen med lg.
Elektroteknisk Tidsskrift
* Elektroteknik og Maskinindustri *
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
