Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 29. 19. oktober 1919 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
fig. 4. Voltmetret bør ha en 30 til 75 volt skala,
men ogsaa et instrument for indtil 150 volt kan an
vendes. Som før forbindes den ene viklingsmerkede
klemme med en av den anden viklingsklemmer, og
voltmetret kobles mellem sekundærklemmerne. Rheo
staten indkobles for at faa et større utslag paa volt
metret, idet spændingen vil stige paa grund av trans
formatorens tilbøielighet til at være selvvregulerende,
d. v. s., spændingen vil stige idet den vil søke at
sende den normale strømstyrke gjennem sekundær
kredsen. Enhver spænding under spændingen ved
aapen sekundærvikling (som varierer fra 80 volt til
500 volt ved normal primær strømstyrke for de for
skjellige tranformatortyper) kan opnaaes. Av hensyn
til voltmetret der let kan ødelægges, bør man begynde
med lav motstand i sekundærkredsen. Spændingen
mellem primærkleminerne vil ogsaa stige tilnærmelses
vis til den værdi som tilsvarer oversætningsforholdet.
Denne spænding, som er mindre end sekundærspæn
dingen, vil adderes algebraisk til spændingen mellem
sekundærklemmerne. Er spændingen mellem begge
viklinger større end mellem sekundærklemmerne, har
den ene viklingsmerkede klemme været forbundet med
den andens klemme som ikke skal merkes.
Skal flere strømtransformatorer av samme type prø
ves, er det tidsbesparende at forsyne voltmeter lednin
gerne med klemmekontrakter i den ene ende, og an
vende en enkelt ledning med klemmekontakter i
begge ender til at forbinde viklingerne med hinanden.
Der er ogsaa andre metoder til at bestemme polari
teten, men de ovenfor beskrevne er de letteste at an
vende.
Blandt de andre methoder kan nævnes en prøve
med wattmeter som vist i fig. 2, samt en likestrøms
metode. Den første av disse metoder er tungvindt,
og hvis tranformatorens oversætningsforhold er stort,
vil den volde adskilligt besvær paa grund av den store
avvikelse mellem de erholdte voltmeterutslag.
Likestrømsmethoden bør ikke anvendes ved strøm
tranformatorer paa grund av faren for at »magnetisere*
Nogle erfaringsdata angaaende
kraftledningsbygning.
I »El. World* for 23 august 1919 har professor
D. D. Ewing angit et sammendrag av erfaringsdata
for kraftledninger hele verden over som kan ha inter
esse ogsaa hos os. Professoren advarte seiv mot at
anvende disse opgaver kritikløst ved projektering av
nye anlæg, idet han fremholdt at saadanne erfarings
tal kun har sin betydning for rent foreløbige projekter
og under bedømmelse av endelige utkast. Da ar
beidet kun omhandler kraftledninger fra 50000 volt
og opover, er der hos os ihvertfald liten fare for at
de opgivne data kan bli misbrukt, idet denslags anlæg
jo altid vil være overdraget sakkyndige til behandling.
Paa grundlag av opgaver fra alle mulige kraftover
føringer over hele verden, har forfatteren søkt at op
sætte en middelkurve for forholdet mellem linje-
dem, for spændingtransformatorers vedkommende har
den heller ingen fordel fremfor de beskrevne metoder.
Det kan imidlertid undertiden være ønskelig, at
anvende en sammenlignende metode hvis en transfor
mator av kjendt polaritet og med det samme oversæt
ningsforhold er disponibel, eller hvis man ønsker at
konstatere, hvorvidt flere transformatorer av en og
samme gruppe har lik polaritet.
For at prøve spændingstranformatorer paa denne
maate, kobles høispændingviklingerne parallelt til en
passende strømkilde, og de klemmer som formodes at
ha samme polaritet, forbindes. Den ene transforma
tors lavspændingsklemme forbindes med den andens,
og de øvrige tilkobles et voltmeter for det dobbelte av
den ene transformators sekundærspænding. Denne
Fig. 5 og 6. Sammenlignende metode for prøvning
av (5) spændingstransformator og (6) strømtransformator.
kobling vises paa fig 5. Hvis de samme klemmer er
förbundne, vil voltmetret praktisk vise nul. Er deri
mot den relative polaritet ikke den samme, gir volt
metret dobbelt utslag.
Den tilsvarende metode kan anvendes for strøm
transformatorer. Primærviklingerne kobles da i serie
i en ledning der fører en passende strømstyrke, og
sekundærviklingerne kobles parallelt til et ampereme
ter for den dobbelte sekundær strømstyrke som vist
paa fig 6. Hvis polariteten er den samme som vist
i fig., viser amperemetret dobbelt strømstyrke.
H. G.
ih-omkilde
LqöööJ WfiJ
nmr
(
v
I A
spænding og overføringens længde, (se fig. 1). Noget
direkte forhold mellem disse to faktorer er der selv-
A/ft 2* *y S cSr.
sagt i almindelighet ikke, idet saamange andre faktorer
gjør sig gjældende ved valget av driftsspænding.
1r
’$Q- / /
/oo // /
so / I /
1 1 11 i ™- r~ r 1 1 1 i • i -1—1—
’°o 200 300 VÖO
Fig. r.
282 ELEKTROTEKNiSK TID SSKRlFT 191Ö, No. 29
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
