Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 29. 19. oktober 1919 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Punkterne for de enkelte kraftledninger ligger da
ogsaa som en bred »melkevei« over det hele. Kurve
a angir »melkeveiens« middellinje, saa godt som det
lar sig gjøre. Kurve b angir den maksimalt fore
kommende ledningslængde for de enkelte driftsspæn
dinger. Denne er en ret linje og ligger langt utenfor
alle forhold for vore hjemlige anlæg. Hos os har
man ikke noget sted saa lang vei at hente kraften, at
man kan behøve at gaa til den yderste overføringsevne.
En amerikansk regel sier at driftspændingen skal være
lik ledningslængden i mil, (o: ca. 2/gXl*ngden i km.)
Denne formel er angit som kurve c i fig. i.
Nu som sagt saa bestemmer dog neppe nogen sin
driftsspænding saa letvindt og saken har jo derfor
neppe særlig praktisk betydning. Meré interesse har
da fig. 2, som viser forholdet mellem driftsspændingen
og produktet av overført energi og overføringens længde.
Dette produkt er et langt sikrere utgangspunkt for
valget av driftsspændingen end ledningslængden alene.
Det viser sig da ogsaa at punkterne for de mange
kraftledninger her slutter sig langt mere sammen om
en tydelig middelkurve. Denne middelkurve er vist
i fig. 2 som kurve a. Den maksimalt forekommende
megavoltamperekilometer ved de forskjellige drifts
spændinger er angit som kurve b. Forfatteren angir
ikke utrykkelig om kurverne refererer sig til et enkelt
traadsæt, en enkelt stolperække eller til den samlede
overføring. Dette er vistnok en ganske rigtig for
utsætning, men saavel tallenes størrelse som almindelig
ræsonnement gjør det dog overveiende sandsynlig at det
er kraftmængden for et enkelt ledningssæt som er ment.
Hvert enkelt traadsæt kan nemlig ved valg av drifts-
220 000 volt
Isolatorer. Hvad høispændingsisolatorerne angaar,
saa antas, at disse kan gjøres likesaa sikre som for
de nuværende anlæg. Der er forøvrig ikke hittil
fremstillet nogen isolatortype for høiere spændinger
som har vist sig helt tilfredsstillende. Dette gjælder
dog likesaameget iio og 150 kV spændinger som det
vil gjælde 220 kV. Det viser sig ogsaa at omhygge
lig vedlikehold i høi grad forhøier isolatorernes drifts
sikkerhet.
Der er tre slags isolatorer, alle av hængeisolator
typen, med skaaler av ca. 10 in. (25 cm.) diam., som
kommer i betragtning, nemlig: Hewlett-typen, Jeffrey-
Dewit-typen og den cementerte type.
Forden omhandlede ledning er den sidstnævnte type
valgt, væsentlig paa grund av at denne har været længst
i bruk og dens karakteristik er bedst kjendt. Isola
toren maa for 220 kV bestaa av 15 led, og vil med
de nødvendige forbindelsesled faa en længde av næsten
g ft. (ca.2,7 m.) hvilket foraarsaker store omkostninger
paa grund av de høie master, som derved blir nødven
dige. Det er derfor av stor betydning at finde en
isolatortype som ikke er længer end ledningens nødven
dige avstand fra ophængningspunktet.
Av stor vigtighet er kjendskapet til isolatorernes
/"fG. C) a i/o//• orøtyoerr? /ft/o/rr r/e/*
For staaisolatorer S — 43 -f- 2 X E
» hænge » S= 25 -f- 3» 2 5 X E
Disse formler gir meget brukbare resultater.
at de savner enhver interesse. J. C. H.
kraftoverføringer.
(Sluttn.)
spænding i nogen grad ansees som en separat over
føring.
Forfatteren angir videre paa grundlag av utførte
anlæg avstanden mellem de enkelte spændingsførende
ledninger til:
hvor S blir ledningsavstanden i cm. og E er drifts
spændingen i kilovolt.
Forfatteren slutter med endel empiriske formler
for mastehøider i forbindelse med spændingen. Disse
to faktorer har dog saa litet med hinanden at bestille
gjennem- og overslagsspænding. Forholdet mellem
disse to spændinger maa være størst mulig. Hvis man
undersøker overslagsspændinger for isolatorer med for
skjellig antal led, vil man finde, at der er en grænse,
hvor den »tørre« overslagsspænding ikke længer tiltar,
seiv om leddenes antal forøkes, mens den »fugtige«
overslagsspænding tiltar proportionalt med leddenes
antal, og for lange kjæder endog er større end den
»tørre« overslagsspænding. Dette skyldes virkningen
av ladestrømmen paa det system av serie- og shunt
kap, som isolatorkjeden bestaar av, hvorved opstaar
en koncentration av spændingen paa enkelte led naar
isolatoren er tør. Er isolatoren fugtig, nedsættes kap
virkningen paa grund av lækagestrømmen.
Den kjendsgjerning at isolatorerne har en høiere
overslagsspænding i regnveir er ikke av nogen fordel,
idet lynnedslag sedvanlig optrær førend regnet kommer.
For at undgaa forskjellig spændingsfordeling paa
de enkelte led av isolatorkjeden, kan man sammen
sætte denne av to eller tre typer av forskjellig størrelse
(kap.), og anbringe den største kap. nærmest ledningen.
Herved vidløftiggjøres imidlertid vedlikeholdelses
arbeidet.
En jevnere spændingsfordeling opnaaes ogsaa ved
kV
/3’0_ .
/OO _ /
° I I 1 I– f- 1 1— | I I I l- :
2ooq vooo 6000 6000 JOOOO /2ooo
Fig. 2.
No. 29, 1919 ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT 233
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
