Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 30. 29. oktober 1919 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
vanskeligere at faa et klart overblik over forholdet.
Ved en generel opstilling som denne er det dog den
midlere pris (eller værdi av strømmen) pr. maksimal
benyttet kW. som maa tas i betragtning. I Elektri
citetsverkernes Förenings statistik tabel IX pkt. 8 a
har man opgave over de enkelte verkers brutto indtægt
pr. maks. levert kW og i tabel VI pkt. 7 den maksi
male energilevering, som sammen med indbyggerantallet
tabel I pkt. 2 gir belastningen pr. hode. Vælger vi
her endel ældre verker, hvor nogenlunde stabile til
stande er indtraadt, saa vil vi se, at der er en ganske
utpræget lovformethet tilstede i forholdet mellem forbruk
og strømpris, et forhold som maa kunne benyttes og
saa ved fremtidige projekteringer. Disse forbruk er
nemlig fremkommet under helt frie betingelser og med
de avsætningsmuligheter som nu eksisterer. Selvsagt
vil et livligt akkvisitionsarbeide og propaganda kunne
bringe forbruket op, men den nye elektrificering kan
heller ikke staa færdig med ét slag, men maa virke
længe inden den kan faa arbeidet sig op til det nivaa,
hvor en række av vore gamle indarbeidede verker
allerede nu befinder sig.
I fig. i er der punktvis angit de enkelte verkers
midlere salgspris i forhold til midlere konsum pr. hode.
Disse punkter omspænder dog kun en liten del av den
kurve som jeg gjerne vilde ha frem. Men ved en
skjønsmæssig behandling kan den forlænges til begge
sider med ganske god tilnærmet nøiagtighet. Blir
strømmen dyr (f. eks. over kr. 300 pr. kW), kan man
kun bruke den til lys, men til belysning kan det og
saa lønne sig at benytte elektricitet seiv ved en pris
av 500 kr. pr. kW eller kanske endnu noget mere.
Utelukkende lysbelastning for saa høie priser vil ikke
overstige 30—50 watt pr. hode. Kurven vil altsaa
asymptotisk bevæge sig henimot 30 watt linjen. I den
anden ende kan man regne med at maksimaiforbruket
ikke vil gjennemsnitlig overstige de av ing. Nissen
opstillede tal, da disse medtar alle nu tænkelige for
bruk. Disse gir ca. 750 watt pr. indbygger. Seiv Lille
hammer med saa lav salgspris som 80 kr. er ikke
kommet høiere end i 450 watt pr. hode. Jeg tror
derfor at kunne si, at med en høiere pris end ca.
kr. 50 pd. kW-aar kan man ikke tænke sig at komme
op i de belastninger som ing. Nissen forutsætter.
Kurven skulde derfor skjønsmæssig gaa asymptotisk
mot kr. 50. Sænkes prisen under dette, saa vil da
ogsaa det borgerlige behov være dækket og konsum
stigningen ikke bli nævneværdig utover dette.
Jeg tror at man paa denne maate har faat en
ganske paalidelig kurve for forbrukets avhængighet av
prisen for normalt opdrevne verker. Desværre har de
seneste krisetider og pengeværdiens synkning for en
stor del gjort vor statistik farlig at operere med, idet
elektricitetspriserne ikke er steget paa langt nær i det
forhold som de varemidler, den kan erstatte. Der vil
dog her nærmest kun være en »faseforskyvning« til
stede, idet strømpriserne maa komme efter, saafremt
utvidelser og nybygninger idethele skal bli mulige.
Samtidig har der været kraftknaphet nærsagt
overalt, saa at en fri utvikling ikke. har været mulig.
Denne kraftknaphet er dog vistnok noget overdreven,
idet det ikke er mange aar siden de fleste verker drev
en ganske energisk akvisitionsvirksomhet for at faa
solgt sin overflødige kraft. Desuten seiv om utviklingen
de sidste aar ikke har faat foregaa frit, saa har de
fleste av dem en tidligere uhemmet utviklingstid paa
10—20 aar og mere bak sig, og der er dog i de
sidste 15 aar ikke gjort nogen særlig opfindelse paa
elektricitetens felt, som skulde gjøre den mere værdi
fuld netop nu.
Jeg har derfor i fig. 1 paa basis av nuværende
tilknytninger optrukket en kurve (kurve a), som jeg
mener seiv under de nuværende prisforhold vil angi
det midlere forbruk man bør gjøre regning med ved
utbygning av et elektricitetsnet som en første utbyg
ningsperiode. Utviklingen faar da seiv senere angi
tilveksten. Samtidig hat jeg indtegnet en kurve b
som angir det dobbelte forbruk inden de grænser, hvor
erfaringstal nu föreligger, idet jeg dog regner at og
saa denne kurve vil gaa asymptotisk mot mindste for
bruket 30 watt pr. hode.
Kunde vi være sikker paa en eller anden kurve
av denne art vilde det siden være ganske enkelt for
hvert eneste elektricitetsanlæg i landet at utregne dets
antagelige belastning langt nøiere end gjennem ing.
Nissens tabeller. For hvert eneste distrikt kan man
nemlig ganske nøiagtig opstille beregningen over kilo
watt prisens størelse ved husvæg for de forskjellige
belastninger.
Jeg skal i fig. 2 gjengi et par saadanne kurver
paa basis av overslag, jeg seiv har utført i løpet av
sidste aar for endel landdistrikter. Kurve 1 gjengir en
priskurve som middel for 4 forskjellige kommuner med
jævnt normal bebyggelse. Kraftprisen ved kraftstati
onen er sat til kr. 65 pr. kW uanset konsumet som
forholdet vanligvis vil bli ved tilslutning til store kraft
fordelingsanlæg.
Kurve 2 angir priskurven for en større østlands
bygd med forholdsvis tæt bebyggelse og gunstige vil
kaar. Kraftprisen er dog her kr. 90 pr. kW ved kraft
stationen. Til sammenligning er de to kurver fra fig. 1
indtegnet som streket og strekpunkteret linie. Det
7°o _ 1
1
J~öo _ l
Ö 1
ö y<xv_ \
s 1 \
\
2öO_ \. >v
° °\ \
°°\ O ir
/oo. ° ’ f
" —-
7 —
cl/
•-•^^=f–––f—.-h - ••••""•’• j — - 1_ -1 — 1 =F=
joo 2Öo 3öo £c>o kV> <Soo /oo <Soo 50
Wo// pr hoo/e»
Fig. i.
Forholdet mellem pris pr. maksimal benyttet kW og konsum
pr. individ. (Forhrukskurve.)
240 ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT 1919, No. 30
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
