Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 30. 29. oktober 1919 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
fremgaar herav at ingen av disse anlæg kan paaregne
stort mere end mimimalforbruket eller ca. 50 watt pr.
hode, hvis man lægger erfaringen fra hittidige anlæg
til grund. Regner vi at pengeværdiens synkning og
den knappe tilgang paa kraft har gjort at erfarings
tallene ligger for lavt og benytter kurve b med den
dobbelte tilknytning pr. hode, saa ser vi at den sær
lig gunstige østlandsbygd kan komme op i et forbruk
paa ca. 280 watt pr. hode medens en »normalkom
mune« endnu ikke kommer over 100 watt pr. hode.
Denne værdsættelse er desuten sikkert for høi. Jeg
tror ikke at mange verker som allerede er saa at si
fuldt utviklet tør gjøre regning paa fordobling av sit
forbruk paa grund av pengeværdiens synkning. En
slik utvidelse vil betinge nyanlæg efter dagens priser
saa at den samlede elektricitetspris maa op og for
holdet utjævnes av sig seiv.
Forhold mellem anlægsomkostninger og konsum pr. individ.
(Omkostningskurver)
Desuten ligger kurve a allerede i og for sig
temmelig høit. De fire eneste punkter som ligger
høiere er nemlig Drammen og Elverum, hvor jeg tør
formode, at leveringen utenfor kommunernes grænser
er indbefattet medens indbyggertallet kun gjælder
kommunen alene hvorved disse tal er blit for høie og
misvisende, videre Sandnes som er et utpræget indu
stricentrum med særlig gunstige leveringsforhold samt
endelig Kristiania som har den ekceptionelle indtægt
av 315 kroner pr. maks. samtidig benyttet kW. hvil
ket antagelig har sin grund i strømrationeringen, og
saaledes er av forbigaaende natur.
De her anførte kurver viser med tydelighet faren
ved at være for optimistisk ved forutbestemmelsen av
et anlægs forbruk. Ligger omkostningskurven over
forbrukskurven saa kan verket aldrig bære sig, hvor
høie strømpriser man end sætter. Det er da forutbe
stemt til at gaa med tap. I skjæringspunktet mellem
begge kurver vil der akurat være balance, og først hvor
omkostningskurven ligger underst kan man være sikker
paa, at anlægget vil gi noget overskud. Og paa den
side bør man stræbe efter at befinde sig, om ikke
?Ocl
1
I
6 vn 1
4 |\
loo_ –- / b-
~ ~
a:
——1 h -r- —f-1 H— 1 <-
/oo Zqo Yoa S00 é>oo /oo Soo Soo
Fig. 2.
X/Jcitt~ &r. hoatc>- .
landets naturherligheter skal skaffe os fattigdom istedet
for velstand.
For at undgaa enhver misforstaaelse, skal jeg faa
pointere, at fig. 1 ikke angir de tarifmæssige priser
og heller ikke den enkeltes absolute abonnement.
Samtidighetsfaktoren gjør, at verkets indtægter pr. kW
aar ligger høiere end pristarifen, samtidig som det
midlere maksimalforbruk pr. individ ligger lavere for
det hele verk end for hver enkelt konsument. Finder
jeg derfor for eks. av kurven for et projekteret anlæg
at forbrukskurven skjærer omkostningskurven i et punkt
som ligger ved 200 watt pr. hode og 200 kr. pr. kW
aar, og samtidighetsfaktoren sættes til 0,5, saa gir det
i virkeligheten en taiifpris paa kr. r00 pr. aar og at
hver konsument i middel maa betale for 400 watt pr.
hode.
Angaaende forholdene i andre lande, saa ligger
disse for forbrukskurven saavel i Sverige som i Tysk
land Ikke nævneværdig andeledes, nærmest endnu
ugunstigere, idet priserne er høiere og forbruket pr.
individ lavere (fra 12 til 120 watt pr. hode.) Men det
er allikevel et stort spørsmaal om ikke disse lande
har skaffet sig en større glæde av sin elektricitet end
vi, et forhold som jeg nærmere skal komme ind paa
senere under avnit 3.
Det er i den almindelige folkeopinion fastslaat, at
vort land gjennem sine rike vandkraftskilder har bedre
betingelser end noget andet land for en almindelig
elektrificering av hver mands hus og hjem. Ser man
imidlertid nøiere paa forholdet vil man snart indse,
at betingelserne langtfra er saa lyse, saaledes at bort
set fra de tætbebyggede centra som allerede er ganske
godt forsynt, ligger vi snarere ugunstigere an end de
andre lande hvormed en sammenligning kan træffes.
Saken er nemlig den, at primærkraftens produktion
ikke er den vigtigste utgiftspost. Ved normale for
delingsanlæg, hvor hele distrikter skal forsynes til hver
gaard og grænd, blir fordelingsutgifterne, særlig hvis
da husinstallationerne og forbruksapparaterne medreg
nes, 3—4 gange primærkraftens kostende, saaledes at
naturkraften ikke spiller paa langt nær den rolle som
av de fleste instinktivt antat. I dette stykke, som
altsaa er det avgjørende, er vi absolut langt uheldigere
stillet end andre lande. Bare landets lave befolknings
tæthet er nok til at klargjøre dette, og forholdet
forværres end yderligere ved at den befolkning
som bor spredt paa isolerte gaarde med smaa jord
bruk mens bebyggelsen andetsteds ligger samlet i
landsbyer og om store landgodser. Og utviklingen
hos os gaar fremdeles kun i yderligere spredende ret
ning. Dette gjør at vore anlæg faar mange og smaa
transformatorer og lange og store lavspændingslednin
ger. Likeledes maa det høispændte fordelingsnet op
i saa høie spændinger som hensynet til transformato
rerne idet hele tillåter. Alle disse forhold fordyrer
fordelingen og vanskeliggjør særlig anvendelsen av
gaardsbruksmotorer og anvendelsen av strøm til op
varmning.
At rette paa priserne ved at forøke avsætning av
•strøm til storindustri vil ikke hjælpe stort, idet en saa
dan avsætning kun kan bidra til at nedsætte produk
tionsprisen i kraftstationen og delvis bære utgifterne
No. 30, 1919 ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT 241
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
