Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 33. 27. november 1919 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
redning i haap om at fremkalde positive meningsytrin
ger. Det vilde derfor være av særlig betydning, om
ing. Nissen som antydet senere vilde komme ind paa
de reale punkter i min fremstilling. For at faa flest
mulig til at uttale sig, har jeg anmodet Elektroteknisk
Förening om adgang til paa et ordinært møte i de-
Normalisering av spændinger.
Jeg vil da gaa over til mit forsøk paa at fastslaa
de normalspændinger, vi efter min opfatning vil faa
bruk for hos os for fremstilling, overføring, fordeling
og nyttiggjørelse av den elektriske energi, og vil for
at faa en bedre oversigt behandle hvert av disse trin
for sig.
Vi faar da følgende inddeling:
j) Generatorspændinger
2) Ovcrførings- og fordelingsspændinger
3) Forbruksspændinger (lavspændinger).
/) Generatorspændinger.
Vi vil i vort land sikkert ogsaa i fremtiden ved
siden av de store kraftstationer for landsforsyningen
maatte regne med utbygningen av middelstore og
smaa stationer for distrikts- eller bygdeforsyning, dels
fordi mange av vore smaa vandfald i og for sig er
særdeles billige at bygge ut, og dels fordi de paa
grund av sin beliggenhet i forhold til et begrænset,
ofte avsidesliggende, forbruksomraade kan stille sig
gunstigere ogsaa i drift end en energioverføring fra
et længere borte liggende større kraftanlæg. Men
seiv om vi saaledes regner med vidt forskjellige sta
tions- og generatorstørrelser, vil vi komme ut med 2
eller høist 3 forskjellige generatorspændinger. — Vilde
man ved fastsættelsen av normalspændinger gaa ut
ifra de nu mest benyttede spændinger (tabel 5 b, side
222), skulde det ligge nærmest at vælge 5000—5500 V
som en av normalspændingerne. — Av hvad jeg
allerede har antydet før, vil det förstaas, at jeg ikke
kan anbefale denne spænding, tiltrods for at den er
den hittil mest anvendte. Sammenlignet med en
spænding av 6000—6600 V er den nemlig f. t. ikke
økonomisk holdbar. — Dette gjælder saavel dens
anvendelse som generatorspænding som særlig dens
anvendelse som fordelings-høi-spænding.
Selve generatorerne vil, bortset fra ganske smaa
ydelser og specielle tilfælder, koste det samme for
6000 V som for 5000 V. Og da 6000 V er antat
som normalspænding i alle de lande, som i denne
henseende kommer i betragtning for os, (smlgn. d.
grafiske oversigt s. 221), vil ogsaa alle transformatorer
og alle apparater (oljebrytere, skinnebrytere, maale
transformatorer o.s.v.) fra disse lande og de norske
fabrikker, som faar sine konstruktioner utefra, koste
det samme for 5000 V som for 6000 V.
Endvidere vil luftledninger for 5000 og 6000 V
med samme ledningstversnit koste praktisk talt det
Foredrag av professor Fr. Jacobsen -ved N. E. F.s generalforsamling i Trondhjem. (Forts, fra no. 27.)
samme, (den lille prisforskjel, der nu er paa isolato
rerne kan man trygt se bort fra; normaliseres frilufts
isolatorerne, vil den forsvinde helt.)
Jordkabler for 6000 V vil muligens koste ca. 20 %
mer end jordkabler for 5000 V, forutsat at ikke
standardisering i kabelfabrikationen vil reducere ogsaa
denne prisforskjel.
Alt i alt vil et generatoranlæg eller fordelings
anlæg med samme ledningstversnit koste omtrent det
samme ved en spænding av 5000—5500 V som ved
en spænding av 6000—6600 V. Men ved den sidste
spænding kan man med det samme ledningstversnit
og samme tap overføre ca. 45 % mere energi.
Jeg vil derfor paa det mest indtrængende anbefale,
at man ogsaa hos os — i likhet med de lande, jeg
har omtalt — vælger 6000—6600 V som normal
generator-spænding.
Denne spænding vil passe for de aller fleste gene
ratoranlæg, fra de smaa og middelstore og op til de
store. Seiv ved meget store generatoranlæg viser
erfaring, at man kan klare sig med denne spænding.
Av hensyn til reduktionen av kortslutningsstrømmene
tør det dog være et spørsmaal, om man ikke for de
aller største generatorstationer bør vælge en høiere
spænding. Den spænding, som da ligger nærmest,
cr efter min mening 10 000—11 000 V.
Den er anvendt med fordel i flere av de største
kraftstationer i Amerika og Europa, og vil ogsaa i
mange tilfælde være vel skikket som fordelingshøi
spænding. Efter tabel 5 b (side 222) er det f. t. den
hos os næst hyppigst anvendte spændingsgruppe.
Som normal- eller standardspænding gjælder den
i De forenede Stater, i Østerrig og i Tyskland (her
dog kun som »subsidiær* normalspænding). I Sverige
er den nærmest høiere liggende spænding 13 000 V.
Behov for en tredje generatorspænding vil kun
foreligge ved ganske smaa, separate kraftanlæg, hvor
det av hensyn til anlæggets ringe størrelse og utstræk
ning kan være økonomisk at vælge en lavere spæn
ding. Som saadan bør da 3000—3300 V komme i
betragtning. Denne spænding förekommer efter tabel
5 b som den f. t. tredje hyppigst anvendte spændings
gruppe hos os, og den er antat eller foreslaat som
normalspænding i Amerika, Sverige, Østerrig og Tysk
land (her subsidiært). Da jeg antar, at dens anven
dclse ogsaa hos os bør begrænses til specielle tilfælde,
opfører jeg den kun i anden række som normal
spænding.
cember at faa utrede mit standpunkt, og vilde det da
glæde mig meget, om ing. Nissen og jeg her kunde
møtes i vore opfatninger. For at undgaa gjentagelser
vil jeg ogsaa opsætte imøtegaaelsen av enkelte andre
punkter i ing. Nissens sidste indlæg til dette møte.
y. C. Holst.
266 ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT 1919, No. 33
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
