Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 35. 15. december 1919 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
har ikke hat anledning til at undersøke hvorvidt der
findes tilsvarende statistik her hjemme, men jeg er
overbevist om, at i vor lange mørke vinter förekom
mer der mange uheld som kunde været undgaaet ved
bedre lysforholde. Fabriktilsynet f. eks. burde efter
min mening ha bestemte regler at gaa efter med hen
syn til lysstyrken, og de engelske-amerikanske for
skrifter kunde her være nyttige forbilleder.
Belysningstekniske beregninger.
Mangelen paa utdannede ingeniører gjør at en
stor del av de forretninger (avdelinger) som befatter
sig med lystekniske problemer, ledes av yngre mellem
skoleteknikere. En teknikker er ifølge sin utdannelse
ikke kvalificeret til videnskabelig arbeide. Han vil
derfor sjelden bry sig om ad teoretisk vei at løse
mange av de spørsmaal som uvægerlig kommer op
naar det gjælder at «erstatte» dagslyset.
Skal man beregne lysbehovet, benytter man sig
av lyslærens definitioner:
Lysstyrke: I (Heffnerlys h.l.)
Lysmængde: ø (Lumen)
ø /
Belysning: E= — = (Lux)
hvor F er en flate lodret paa lysretningen i avstand
r fra lyspunktet. Av formelen sees, at man ogsaa kan
skrive
ø — EF
og 1= r*E
Den kvadratiske avstandsberegning repræsentert ved
formelen E— kan benyttes under alle forhold, men
da metoden er temmelig vidtløftig, kræver den lang
tid. Ved større anlæg saavelsom ved utendørs belys
ning er den dog absolut at anbefale. For indendørs
belysning anvender man en tilnærmet metode, bygget
paa formelen for lysmængden ø = EF. Teicbmiiller
skal være den første som har paavist formelens bruk
barhet.
Fremgangsmaaten benævnes almindelig for »lys
mængdemetoden« og fører hurtig til fastlægning av
den midlere horisontale belysning. Der maa dog iagt
tas, at metoden kun er gyldig med visse indskræi k
ninger med hensyn til ophængningshøiden. Den gjæl
der for normalhøider av 4 meter, altsaa for lampe
høider av 3 meter over »arbeidshøiden« som antas
1 meter over gulvflaten. For andre høider maa resul
tatet multipliceres med høidefaktoren som kan bestem
mes efter en av »-den kvadratiske avstandsberegning*
avledede formel. Høidefaktoren q angis efter over
ingeniør Foerster til:
For lyshøider paa 1 m. = 0.11
> » » i,5 » = 0-25
» » » 2 » == 0.45
» » » 2,5 » = 0.70
» » 3 » = 1.00
» » 35 5 » = 1 »3 5
» 4 » = 1,75
» > » 4,5 » = 2,25
» » » 5 » = 2,75
» » » 6 » = 4.00
» » » 7 » = 5,50
» » » 8 » = 7,00
For andre lyshøider benytter man sig av
£;,== -4- cos a eller Eh — ~ cos5 a
r* h1
for beregning av høidefaktoren; a — lysstraalers vin
kei med vertikalen og h — »arbeidshøiden.«
Sluttelig skal der hitsætles et eksempel. For at
belyse en 60 m.8 flate med gjennemsnitlig 30 lux
behøves en lysmængde av 60X30= 1800 lumen.
Nu gaar imidlertid en hel del tapt i reflektoren, i tak
og vægger. Forholdet mellem virksom lysmængde og
av lyskilden frembragt lysmængde er lysanlæggets virk-
ningsgrad (?j>).
Erfaringsmæssig regner man med følgende virk-
ningsgrader:
a) For indendørs halv indirekte belys
ning med hvite vægger og tak . . rj = 0,5
b) For indirekte belysning med god
takreflektion rj = 0,4
c) For utebelysning og for indendørs
belysning uten større reflektions-
muligheter rj = 0,2 —0,3
I vort eksempel antas en virkningsgrad = 0,3,
og den nødvendige lysmængde beregnes til
EF ~ 1800
0 — = = 6000 Lumen
0,3
ø 6000
og lysstyrken I— — = 480 n.l.
4n 12.5
under forutsætning av at der skal anvendes gasfyldte
lamper.
Vælger man istedet herfor almindelige metaltraad
lamper faaes:
0Q <= 47t l0
Metaltraadlampens sphæriske lysstyrke I0 er imidlertid
TC
beregnet til — av den horisontale Ih
4
00 —4n ’
[n
— benævnes omregningsfaktoren og sættes i almin
4 1
delighet til 0,8 I
CxjH Des,ember~Januår duni
,. ooC/O — ;
J
1000 —^—
Fig. 2.
Belysningstekniske beregninger.
No. 35, 1919 ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT 231
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
