Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 35. 15. december 1919 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
<I>Q — 47V • Ih • 0,8 — Ih • 10
Ih = = 600 n.l. (HK.)
For saa endelig at faa bestemt det rigtige lampe
antal benytter man sig av en erfaringsværdi
h — 0,7 a
hvor h er lampehøiden og a lampeavstanden. Er
h = 3 meter faaes a = 4,3 meter (for større høider
end 5 meter gir formelen ofte for store avstande).
Er vort værelse 6X! 10 rneter faaes under hensynta
gen til de gjængse lampestørrelser: 6 lampesteder
å 100 n. 1. (h.l.)
Et belysningsanlæg kan være saa omsorgsfuldt
bygget det være vil; skal det beholde sin effektivitet
maa det vedlikeholdes. Daarlig passet anlæg i en
fabrik sætter snart effektiviteten ned med 50 %.
Større anlæg bør ha sin faste mand til renhold; man
bør ikke la dette gjøres av tilfældig ledige arbeidere.
Helst burde man føre nøiagtige kontrolbøker over
lampestederne, saaledes at en lampe blev utskiftet
saasnart den hadde naadd sin økonomiske levetid. Efter
1000 timers brændetid har en lampe mistet 15 % av
lysstyrken. Gripes vedlikeholdet rigtig an vil utgif
terne til samme sikkert dækkes av hvad man sparer
paa elektrisk energi.
Som ethvert andet finere verktøi der er i menne
skets tjeneste maa ogsaa de elektriske belysningsanlæg
behandles omhyggelig og korrekt. Der skulde være
saa meget mere grund hertil som belysningen er av
gjørende for menneskets ømtaaligste og mest værdi
fulde sans: synssansen.
Bergen november 1919.
E. S.
F. B. Hohnboe
Installatörer og andre, for hvem foranstaaende korte
og ufuldstændige oversigt ikke er nok uttømmende,
vil jeg henvise til de kilder som jeg benytter.
I de samme kilder vil man ogsaa finde utvikling og
nærmere forklaring paa de formler og uttryk, som
ovenfor er anvendt:
Dr. ing. L. Bloch: Grundziige der Beleuchtungstechnik.
Dr. ing. N A. Halbertsma: Fabrikbeleuchtung.
Overingeniør Fritz Foerster: Elektrolicht.
Diverse artikler og diskussioner i »Elektrotechnische
Zeitschrift 1906—1918.
D. S.
Elektromagnetiske skinnebremser.
John
Av ing.
Med indførselen av elektrisk drift paa sporveier
fulgte overgangen til anvendelse av betydelig tyngre
vogner og adskillig forøkelse av kjørehastigheten.
Dette medførte at en haandbremse alene maatte
bli utilstrækkelig, i særdeleshet naår man kom op i
litt større vognvegter og to- eller flerevognstog. Man
blev derfor nødsaget til at indføre en ny bremse ved
siden av haandbremsen. Bremsespørsmaalet har under
hensyn til sakens store betydning for driftens sikker
het været behandlet paa de internationale sporveis
kongresser, ialt 6, mellem 1898 og 1908. De her
fattede følgeslutninger fik følgende ordlyd: »For den
elektriske drift er to bremser ønskelige, av hvilke den
ene maa være en haandbremse, mens den anden kan
være en mekanisk bremse (elektrisk, magnetisk eller
lufttrykbremse). Den elektriske bremse foretrækkes i
de fleste tilfælder paa grund av sin enkelhet og sik
kerhet og anbefales som bruksbremse.« E. K.B. 1905,
side 181.
Det hittil i Kristiania anvendte bremsesystem
svarer fuldt ut til de her nævnte grundsætninger. Alle
vogner har en haandbremse, motorvognen en kortslut
ningsbremse som ved koblingsslanger overføres til
første og anden tilhængevogn. I tilhængevognen er
montert en saakaldt solenoidbremse (kjernebremse),
hvis bevægelser mekanisk overføres til tilhængevog
nenes hjul. Ved dette system er det praktisk talt
mulig at stoppe et et-, to- eller tre-vognstog paa den
samme bremselængde. Efter forsøk anstillet av herr
Schörling, Hannover (kfr. sporveiskongressen 1908),
Dybwad.
er bremselængderne ved 20 km. fart i horisontalen
følgende:
Motorvogn alene. . ca. 1 x ton 10,5 m.
Motorvogn med en
tilhængevogn . . 11 ton -}- 5,3 ton 11,0 >
Motorvogn med to
tilhængevogner . 11 ton-f- 10,6 ton 10,5 »
Herunder er forutsat tørre og rene skinner samt
at bremserne blir betjent saa hurtig som overhodet
mulig, hvorved opstaar strømstyrker paa motorerne
over 300 ampére.
Hvad skinnebremser angaar, er disse hittil neppe
indført andre steder end hvor stigningerne er meget
betydelige, saaledes at bremsningen som forutsætter
utelukkende benyttelse av adhæsionen mellem hjul og
skinne blir utilstrækkelig. (E. K. B. 1913, side 64).
Imidlertid er ved en række uheld denne høst
baade myndigheterne og publikum blit saa opskaket,
at Kristiania Sporveisselskap, som trafikerer østkantens
linjer, hvor de største stigninger forekommer, har fore
trukket av egen drift at bestemme sig til at indføre
skinnebremser paa samtlige sine motorvogner og et
antal under bygning værende tilhængevogner, paa
sidstnævnte vogner dog foreløbig kun til prøve. Det sy
stem som Kristiania Sporveisselskap har valgt er
»Magnetbremsen Gesellschaft m. b. H. Berlin-Tempel
hof«s system. Der indbygges i hver motorvogn 4
magnetbremser med en vertikal bremsekraft av 3 000 kg.
pr. bremse ialt 12 000 kg. Motorvognens vegt er
uten passagerer 11 å 12 ton. 2 tilhængevogner veier
282 ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT 1919, No. 35
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
