- Project Runeberg -  Elektroteknisk Tidsskrift / 32. Aarg. 1919 /
283

Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 35. 15. december 1919 - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

8,4 -f- 4,5 ton, tilsammen 12,9 ton. Bremserne er
forsynt med to viklinger, hvorav den ene for bremse
strøm og den anden for friskstrøm. Se skema fig. 1.
W1
Wz
W 3
W 4
Anm. til fig. iog 2 : .4, A.s MA motoranker, motorfelt, Ä regu
lermotstand i kontroller, R\ fast motstand, IVt— W± parallel motstand,
bremsestrømspoler, j«(—ni\ friskstrømspoler, O överledning, J jordforbindelse.
Friskstrømmen, ca. 5 ampere pr. spole, tilføres gjen
nem kontrolleren og virker paa sidste bremsekontakt.
Friskstrømmen kommer saaledes kun til anvendelse i
faretilfælde, hvor det gjælder at bringe toget til stil
stand paa kortest mulig distance. Skinnebremserne
er beregnet paa at virke sammen med de andre brem
ser, som bibeholdes og forutsættes benyttet som før.
Saasnart skinnebremserne efterhaanden blir ind
bygget og tat i bruk ved Kristiania Sporveisselskap
og man vinder nogen erfaring under driften, tør man
vel gaa ut fra at en række uheld paa de vanskeligste
strækninger, specielt kollisioner med eget materiel og
avsporinger kan indskrænkes i væsentlig grad. Man
bør dog erindre at bremsespørsmaalet altid ogsaa har
en vigtig anden side, nemlig det disciplinære mo
ment. FIvis vognføreren taper hodet, saa vilde det
intet hjælpe selvom man hadde 5 bremser paa vog
nene, hvad man i sin tid skal ha hat og maaske
endnu har i Paris. Ved to større uheld som har
fundet sted denne høst er det f. eks. tvilsomt om
skinnebremserne vilde ha været til nogen nytte.
Ved det ene av disse var et morgenvogntog
kommet i drift nedover Vogtsgate med fald ca. S°°loo-
Ved de følgende vidneforklaringer er det angaa
ende dette uheld konstatert at vognføreren blev saa
forfjamset at han overhodet ikke har bremset. I sidste
øieblik »bakket« han motorerne, hvad der under den
store fart selvfølgelig maatte vise sig virkningsløst.
Ved et lignende uheld har undersøkelserne vist at
den elektriske bremse var blit defekt (en avbrændt
kabelförbindelse) ved foregaaende stoppested. Da den
elektriske bremse ikke virket og vogntoget kom i sterk
fart, glemte vognføreren overhodet at betjene haand
bremsen. Paa tilhængevognen blev heller ikke brem
set. Hvorvidt man i et saadant tilfælde kunde ha
været reddet fra katastrofe ved skinnebremsens frisk
strømspole vilde vel ha berodd paa et rent tilfælde.
Det er forøvrig de lange sammenhængende fald
som er de farligste, ti hvis et vogntog først kommer
i drift og naar en fart av over 20 km. i timen, skal
det ved glatte skinner i ugunstige tilfælder liten kraft
anstrengelse til fra vognførerens side, forinden hjulene
kan bli fastbremset og vognen derved kommer i glid
ning. Da glidningsmotstanden kun er V3 til av
den rullende motstand ved samme hastighet, vil en
glidende vogn sammenlignet med en rullende vogn
først kunne stoppes paa den 3 ä 4-dobbelte længde
paa grund av at den utnytbare bremsekraft ved en
adhæsionsbremse altid avtar i samme forhold som
skinnemotstanden.
Ti den totale størrelse av den bremsekraft som
virker paa hjulene maa nemlig altid være noget mindre
end produktet av adhæsionsvegten og den rullende
motstand (eventuelt glidende motstand).
Som bekjendt er den rullende motstand en efter
forholdene særdeles variabel størrelse. Tørre skinner
og lav hastighet gir høi motstand, mens vaate eller
især sølete skinner gir liten motstand. Sættes farten
op paa en sølet skinnegang, saa kan motstanden naa
meget smaa værdier. De praktiske grænser for den
rullende motstand, ogsaa kaldet adhæsionskoefficienten,
ansees ved sporveier at ligge mellem f— 0,33 til 0,08.
Forsaavidt rullende motstand mellem hjul og
bremseklods naar de samme værdier, maatte ved f.
eks. en 12 tons vogn den utnytbare bremsekraft ikke
være over 0,33 • 12 000 til 0,08 • 12 000 eller den
vilde ligge mellem grænserne 3 960 kg. og 960 kg.,
hvilket omtrent tilsvarer forholdet 4:1. Følgelig vil
bremselængderne bli omtrent som forholdet 1 : 4 eller
f. eks. 10 m. og 40 m.
Det er herav klart at der i særdeleshet under
fart nedover bakker kan opstaa forholde, hvorunder
det er en umulighet at stoppe paa kort distance.
Hvis vognføreren paa sølet skinnegang under fart
nedover bakke tillåter hastigheten at bli for stor, kan
forholdet bli »kritisk«, d. v. s. vognføreren disponerer
ikke paa langt nær den for stansning paa ønskelig
bremselængde nødvendige, i dette tilfælde overordent
lig store, bremsekraft. I saadanne tilfælder og i
andre faretilfælder er det at skinnebremserne kan yde
overordentlig god hjælp eller endog vise sig absolut
paakrævede. Ved en elektromagnetisk skinnebremse
er man nemlig uavhængig av skinnetilstanden, forsaa
vidt som man kan vælge skinnebremserne av den
størrelse og for den bremsekraft som maatte vise sig
paakrævet. Skinnebremserne burde dog i Kristiania an
tagelig kun utstyres og benyttes som en nødbremse, idet,
bortset fra faretilfælde, de nuværende bremser har
vist sig fuldt tilstrækkelige. Endvidere bør man være
opmerksom paa de ingenlunde ubetydelige beskadigel
ser, som kan opstaa paa visse steder paa skinnegan
gen, ifald skinnebremserne skal anvendes som bruks
bremse.
Forøvrig maa rutens maksimalstigning og til en
viss grad stigningens sammenhængende længde være
avgjørende for hvorvidt skinnebremser er at anbefale.
Den grænse hvorunder adhæsionsbremser maa antas
at virke helt tilfredsstillende formodes at ligge ved
stigninger indtil 50 °/oo. Er stigningen mere end
50 °/oo vil skinnebremser rimeligvis være fordelagtige.
I Kristiania forekommer som bekjendt stigninger und
tagelsesvis op til 67 °/oo •
At man ved saadanne og noget mindre stigninger
bør ha skinnebremser synes at være indlysende, idet
-p*r-0
r 1. m cj
/73 É
§ J |~~~
% M4 M/774- qEj
Fig- 1.
Elektromagnetiske skinnebremser med to viklinger
No. 35, 1919 ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT 283

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 20:53:58 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ett/1919/0295.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free