Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 35. 15. december 1919 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Dg- 3-
Indbygning av skinnebremser for Stuttgarter Strassenbahn.
en række alvorlige ’uheld kanske derved fremtidig
kan undgaas.
Hvad skinnebremsernes konstruktion og virkemaate
angaar skal tilføies en kort beskrivelse av samme:
Skinnebremserne bestaar i princippet av en fl
formet magnet hvorover er viklet en eller to spoler.
Hvert av magnetens ben ender i en fastskruet skinne
sko. Begge sko er parallelt løpende og hele bremsen
holdes under fart oppe ved spiralfjærer i en avstand
av høist io mm. over skinnegangen. Se fig. 3. Saa
snart en strøm flyter gjennem spolen tiltrækkes brem
sen og der opstaar en kraftig friktion mellem skinne
bremse og skinne, hvorved opnaaes en sterk brems
ning.
For bremsernes opmagnetisering kan anvendes en
række koblinger. Den mest almindélige er at lægge
bremsespolerne ind i motorernes kortslutningsstrøm
kreds (bremsestrømkreds). For dette øiemed maa
spolerne være forsynt med faa vindinger av tyk traad
og helst mindst mulig motstand. Anvendes friskstrøm
spole, saa arbeider denne parallelt med og naturligvis
i samme retning som kortslutningsspolen. Friskstrøm
spolen er spundet som en spændingsspole og kan
flere av disse spoler i tilfælde seriekobles. Se fig. 1.
Langs friskstrømspolerne m x til m\ er anordnet pa
rallelmotstande wx til w\ der skal tjene til at avsvække
lysbuedannelsen naar strømmen brytes.
O
I1 J
Koblingen vil forøvrig fremgaa av fig. 1 og fig. 2.
Den av Oerlikon patenterte metode, fig. 2, synes
at ha mange fordeler, idet enten det er bremsestrøm
eller friskstrøm, passerer strømmen her altid bremse
spolerne m\ til m± i samme retning og har man paa denne
maate undgaat egen friskstrømspole, som med sin
tynde traad under de sterke og undertiden langvarige
paakjendinger selvfølgelig vil være mest utsat for at
bli defekt. Det er ogsaa en unødig komplikation at
man ved 2 spoler maa ha 4 kabelförbindelser til hver
bremsemagnet. Flere av de baner i Schweiz som før
benyttede sig av 2 spoler, har senere av hensyn til
det besværlige vedlikehold gaat over til Oerlikons
system.
Ved Westinghouse’s system anvendes ogsaa to
spoler pr. magnetbremse, hvorav en for friskstrøm.
Systemet er i det væsentligste det samme som »Mag
netbremsen Gesellschaft Berlin-Tempelhof«s system.
Viklingen for kortslutningsstrøm brukes som bruks
bremse, mens viklingen for friskstrøm kun brukes i
faretilfælde. Sidstnævnte vikling kan faa sin strøm
gjennem kontrollerens sidste bremsekontakt eller gjen
nem en række nødstrømbrytere, som kan anordnes
inde i vognen, ved konduktørens plads eller ellers
hvor beleilig.
I E. K. B. 1913, side 59—65 findes en beskri
velse av skinnebremsers anvendelse ved østerrikske
baner. Disse baner maa nærmest karakteriseres som
en art bjergbaner, idet de opviser maksimalstigninger
fra 55 °/oo til 104 °/oo- Ved sammenlignende bremse
forsøk er i Østerrike konstatert følgende: En 13
tons vogn naadde i fald 80 °/oo ved 30 km. fart og
anvendelse av kortslutnings- og lufttrykbremse paa
oljet skinnegang en bremsevei paa 100 til 112 m.
Under samtidig benyttelee av skinnebremser opnaadde
man under samme forhold at stoppe paa en bremse
længde av 42 til 50 m. Iet andet tilfælde er ved
en 9 tons vogn som under 1,65 km. pr time blev av
bremset paa tørre skinner i 76,5 °/oo fald opnaadd
at stoppe paa 8 m. længde eller 1,65 m. pr. sek.
Hertil var anvendt haandbremse og skinnebremse,
sidstnævnte med ep vertikal bremsekraft av 2 X 3 °°°
= 6 000 kg,
( R MA MF AU Mb
.
JVWVV- I
_nnn
R, Fig. 2.
Elektromagnetisk skinnebremse med en vikling
284 ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT 1919, No. 35
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
