Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 1. 7. januar 1920 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT 1920, No. 1
Jeg forutsætter (likesom for den elektriske op
varmning) at der trænges 19 varmeanlæg med brænd
selsfyring og at disse anlæg i gjennemsnit kommer
til at koste kr. 51 000 pr. anlæg. 1)
For det hele brandstrøk faar man
19X51 000 = kr. 969 000
Videre er beregnet:
Forventning
5,5 % av kr. 969 000 kr. 53295
Amortisation
7% av kr. 969 000 » 67 830
VeiHikehold » 3 5°°°
Administrations- og driftsutgifter » 751 5 5
Tilsammen kr. 231 280
De her paaregnede omkostninger og utgifter vil
variere noget for de forskjellige arter brændsel. Den
utregnede sum kr. 231 280 skulde nærmere være for
lav end for hoi.
For at brændsel i henhold til ovenstaaende resul
tater skal kunne konkurrere rent prismæssig set med
den paaregnede minimumspris for elektrisk opvarmning
maa de aarlige utlæg for brændsel bli:
kr. 368 750 — 231 280 = kr. 137 470
De hertil svarende brændselspriser vil bli 2 %
slorre end angit i tabellen paa side 136 i Elektro
teknisk Tidsskrift.
III. Topdriftbelastning versus utnyttelse av ledig
anlægskapacitet,
Paa spørsmaalet fra hr. Mjøen og fra hr. I. C. Holst
om den halve million i regulering kunde utnyttes be
dre ved at ulbygge videre for topdrift i Samnanger
og derved producere mere vældifuld strøm, kan føl
gcnde bemerkes ;
F’or utnyttelse av den samme energimængde maa
den halve million fremdeles paaregnes nedlagt i re
gulering og belästes topdriften. Denne sum vil dog
spille mindre rolle i sammenligning med 2 ä 3 mill.
kroner som den for driften nødvendige utbygning av
kraftoverføringsanlæggene vilde koste.
Et saadant anlæg vikle bli av akkurat samme art
soai Bergens elektricitetsverks nuværende kraftover
føring.
Man trænger for tiden flere anlæg av den art i
Bergen og det haster svært meget med at faa dem
utført.
Men man trænger ogsaa elektrisk opvarmning* i
den prægtige nye bydel som nu med stor omhu blir
planlagt for det avbrændte strøk i Bergen. En ka
pitalanvendelse herfor vil sikkerlig bli likesaa heldig
som for de Heste arter av offentlige anlæg.
*) I tilfælde en representant for brændselsanlæg skulde
erklære sig villig til at utføre anlæg for ovennævnte pris vilde
det være av stor interesse for opvarrnningsspørsmaalet al ved
kommende fik sig overdraget i det mindsle et komplet anlæg
som saa kunde underkastes en omhyggelig prøve i likhet med
hvad der bør gjøres ved de paatænkte elektriske anlæg.
Jeg er derfor av den mening at Bergen (sammen
med kommunerne paa Bergenshalvøen) snarest mulig
bør utbygge et stort nyt kraftanlæg, som kan anvendes
for al slags drift indtil man engang (noksaa langt inde
i fremtiden) kan faa betræffende anlægs gunstigste an
vendelse endelig bestemt i forhold til andre sam
arbeidende anlæg.
Men jeg mener at Bergens by ogsaa bør paaskynde
den videre undersøkelse av de elektriske opvarmnings
anlæg. Disse opvarmningsanlæg tør bli saa fordel
agtige for byen at jeg synes den ikke har raad til at
undlate at utføre et prøveanlæg for en saadan utnyt
telse av en del av de uhyre energimængder som er
til disposition.
Sporsmaalet om utnyltelse av ledig maskinkapacitet
er imidlertid for omfangsrigt til at behandles inden de
snevre grænser som motsvarer brandstrøkets opvarm
ning. 1 det følgende er derfor isteden paa en generel
maate behandlét spørsmaalet: Topdriftbelastning versus
utnyttelse av ledig anlægskapacitet.
87&Ch tOO°/cr\ rsrrs.- 1
Sooo- eo . \ Lret/ge
[\ c/fe/eH
?ooo- 60 - \ | i
fc \ ;
.tw x070 ’ l
x i>y- i
.60- |
••.svev- - 1
< i,so- \ i
~\9ooo- > 1 V’i i
A X -vfa /-/asis - \ 1
loooo- \ es/rfen \
i \ :
20- L V; ;
/ooo -io. \ I
O 1 o T T , , , , r—N
/O 20 30 9-0 SO 60 70 80 90 ’00 %
JT//ons/rapaci’/ff / °/0
Fig. i.
Kurven i fig. i viser for et fremtidig aar hvor
stor procent anvendelse av aarets timer der paaregnes
av hver io % av anlæggets kapacitet. De to øverstc
io °/o representerer elektricitetsverkets øverstc topdrift.
Det vil sees at utnyttelsen av øverste tiendedel av
anlæggets kapacitet motsvarer ca 3,8 % av aarets timer
med fuld belastning. Den næst øverste tiendedel ut
nyttes kun i ca 22 % av aarets timer.
For tiden er utnyttelsesprocenterne endda meget
daarligere.
De kapitaler som er nedlagt i hver eneste av de
forskjellige tiendedele av anlægskapaciteten maa for
rentes og amortiseres for 100% av hvert aar.
Det sees herav at topdriftenergi maa bli meget
fordyret paa grund av forrentningsutgifterne.
Det er netop de nævnte aller øverste tiendedele,
av kapaciteten som paa den mest indbringende maate
ogsaa kan nyttiggjøres for den planlagte magasin
opvarmning.
Her reiser sig følgende meget vigtige og interes
sante spørsmaal;
6
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
