Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 8. 18. mars 1920 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Aar
1905
1907
1909
i 9 11
1912
1920, No. 8
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
timepris ved siden av grundprisen. Begge kan gjerne
sættes saa lavt, at konsumentens samlede avgift blir
mindre end for for allikevel vil baade verket og kun
den tjene paa -affæren. Det eneste ubehagelige er
selvsagt omkostningerne ved maalerne. Rigtignok er
de av ingeniør Haga i dagspressen angivne tal her
for meget overdrevne, idet han angir priser som
ligger 4—5 gange over virkeligheten; men ikke desto
mindre vil man vel ikke spendere maalere paa alle
smaaforbrukere for eks. under 4—500 watt. Med en slik
begrænsning vil ikke maaleromkostningerne overstige
5 °/o av aarsprisen, mens det man vinder i kraftens
utnyttelse vil repræsentere langt større værdier.
staa adskillig konfusion, saa at jo før man faar bragt
en enhet her des bedre.
Det er imidlertid ikke saa let gjort at faa orden
i disse ting. Det bedste vilde være om man straks
kunde indføre to forskjellige samtidighetsfaktorer med
let adskillelige betegnelser, en regnet fra husvæggen
og en regnet fra forbruksapparaterne av.
For korthets skyld skal jeg i det videre kalde
samtidighetsfaktoren regnet fra husvæggen for Ai og
fra forbruksapparaterne S2. For vippeanlæg vil eksem
pelvis Ai være ca. 0.7 og S2 ca. 0.35 saa det sees
let hvilke feilslutninger en forveksling kan gi anled
ning til. Eller om man ser hen til den almindelige
læresætning, at ved elektricitetens stadig økede an
vendelsesmuligheter er samtidighetsfaktoren likelcdes
stadig i tiltagende, saa er dette sandt nok for Ai15
vedkommende mens det omvendte vil være tilfældet
med A2 ; ti jo flere forbruksapparater av forskjellig
art, des færre vil der være i bruk samtidig.
Der tales saa meget om elektricitetens store betyd
ning som kulturfaktor, men man glemmer helt den
muligens endnu større kulturfaktor, som ligger i en
gjennemført sparsomhet.
Det som for en stor del stadig gjør os saa usikre
naar det gjælder bedømmelsen av tarifforhold og virk
ningen av mulige tarifændringer er vort knappe og
ufuldstændige statistiske materiale. Vore verker har
desværre gjennemgaaende liten forstaaelse av stali
stikkens betydning skjønt det ikke har manglet paa
paatryk og henvendelser om at ofre litt for denne
vigtige side av saken. Desuten er jo vore erfaringer
paa maalertariffens omraade herhjemme meget spar
somme saa vi maa ta andre landes erfaringer tilhjælp.
Ingeniør Haga finder da at erfaringerne fra Schweiz
maa passe os bedre end erfaringer fra Sverige tiltrods
for at han samtidig har gjort opmerksom paa hvilken
betydning vor nordlige breddegrad spiller for vore
belastningsforhold. For min del kan vi ta erfaringerne
hvorifra de maatte være tilgjængelige blot de benyttes
med kritik. At Schweiz med sine kulvanskeligheten
skulde være særlig skikket tror jeg neppe. Statistik
kan nu ogsaa benyttes paa mange maater saa at ofte
de samme data kan benyttes baade for og imot en
sak. De av ingeniør Haga refererte oplysninger fra
Schweiz er her et udmerket eksempel. De er av
ham referert for at vise fastpristariffens store utbre
delse sammesteds, idet han kun ser hen til de abso
lute tal. Ser man imidlertid paa tallene procentuelt
vil man finde følgende tabel:
Der er saaledes tilstrækkelig motivering for et
skarpt skille her. Betænkeligheten ligger kun i hvor
hvidt man vil kunne faa virkelige tal at operere med.
Angaaende Ai er at bemerke, at den for fastprisanlæg
er letat nok at faa, mens maalertarifanlæggene sjelden
kjender maksimalbelastningcn ved husvæggen. For
S 2 er det pmvendte tilfælde, at ved de nuværende
maaleranlæg er installationen oftest kjendt, mens ved
fastprisanlæggene denne neppe kan skaffes.
Det som i Elektricitetsverksforeningens statistik er
kaldt for samtidighetsfaktoren er A2, men helt ren er
ikke denne heller, saa den maa anvendes med kritik;
ingeniør Haga har nok ret i at den oftest angis
noget for høi. Men naar alle nuværende motoranlæg
og privathusinstallationer slaaes sammen saa maa jeg
nok fastholde, at mine opgaver paa S 2 = 0.5 er rig
tigere end hans paa A 2 0.35, skjønt at dokumentere
det blir vanskelig.
I nærværende betragtning, fastpris contra maaler
tarif, er absolute tal dog av mindre interesse. Det
det gjælder er hvorvidt verkets maksimalbelastning
blir høiest ved den ene eller anden tarifmaate med
samme samlede indtægt. Om end jeg aldrig har tat
ordet for en ren kilowatt-timetarif har jeg dog lyst
til at anføre et moment for denne som jeg saa i El.
World. Ved maalertarif vil man benytte store energi
mængder i kort tid. Herunder vil varmetapet bli
langt mindre, saa at det samme arbeide vil kræve
langt færre kW-timer end ved et fastprisanlæg, hvor
det strækkes ut over en længere tid. Vedkommende
fandt at tillægge dette saa megen vegt, at han av
den grund seiv for vandkraftanlæg holdt paa kW-time
beregning, samtidig som hans erfaring gik ut paa at
maksimalbelastningcn ikke vilde bli hævet ved en ren
maalertarif.
Aarpriskunderne er saaledes relativt sunket i antal
jevnt og sikkert og maalertariffen har tilsvarende vundet
terræng. Dertil kommer at det synes som om de
angivne fastpriskunder ikke bare omfatter rene fast
prisanlæg, men ogsaa fastpris med kW-timemaalere.
Det vilde være interessant at forfølge denne tabel
videre for at se om den ogsaa opimot vor nuværende
tidsregning har fulgt samme tendens.
Hvad iraidlertid jeg har tat ordet for er ikke en
ren maalertarif, idet jeg er enig med fastprisens for
kjæmpere i at aarspris er den bedste nraate at faa
en rask utvikling paa. Men paa den anden side er
det i vore tider mere end nogensinde blit nødvendig
at ophjælpe sparesansen som er i et sørgelig forfald
og det kan kun opnaaes ved at paalægge en kilowatt-
Kunder med Kunder med
68
fast aarspris maalcr
74% 26 %
75% 25%
67% 33 %
66 % 34%
66% 34%
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
