Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 17. 15. juni 1920 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Eksport av elektrisk energi i Schweiz.
Turbininduslrien i Schweiz.
•i
Redaktionen sluttet 12. juni.
1920, No. 17
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
anden reguleringsanordning trækker sig da samtidig
succesivt tilbake, saa tilslut atter den fulde vandstraale
træffer skovlerne. Den ældste metode for saadan bort
ledning av straalen er at svinge mundstykket hvilken an
ordning særlig i Amerika har været meget anvendt. En
anden methode er at forskyve mundstykket, saa vand
straalen fjernes fra turbinskovlerne. En tredje maate er at
svinge en skjerm ind i straalen og saaledes lede denne
helt eller delvis direkte ned i avløpskanalen. Denne
methode er den mest anvendte av europæiske turbin
verksteder.
Da eksport av elektrisk energi fra Norge har været
meget drøftet i Danmark i disse dage, kan det være
av interesse at se, hvad et land som Schweiz ekspor
terer til sine nabolande.
Ved utgangen av 1919 var der i kraft eksporttil
ladelse i Schweiz for ialt 108927 kW. Herav til
Tyskland 29710 kW, Frankrige 32207 kW, Italien
44 5ro kW, Østerrike 2500 kW. Denne kraftmængde
er altsaa bevilget utført, mens den virkelig utførte
beløper sig til 78 000 kW eller 320 millioner kWt.
Av den tillatte kraftmængde var 25 000 kW spild
kraft, 11 000 kW var fra et anlæg, der endnu ikke
er kommen i drift, og 34 000 kW var fra Brusio
anlægget og kan ikke komme til anvendelse i Shweiz.
Nu har imidlertid overingeniør hos turbinfirmaet
Piccard, Pietet & Cie i Geneve, P.Seewer, der vil
være kjendt i Norge i fagkredse, konstruert en ny
anordning, der grunder sig paa et helt andet princip.
For at faa den bedste virkningsgrad av en vand
straale mot skovlerne maa vandstraalen forlate mund
stykket og træffe skovlerne som en klar, kompakt
cylindrisk straale. Jo mere kegleformet og uklar straalen
viser sig, jo større tap opstaar. Dette har ing. Seewer
benyttet ved sin opfindelse, idet han inde i mundstyk
ket anbringer nogle vinger, der i almindelighet ligger
langsefter vandbevægelsen og derfor ingen hindring
byder denne. Men vrides disse vinger eller plater
noget blir vandets bevægelse straks hindret noget og
straalen kommer ut kegleformet og uklar og mere jo
mere vingérne vrides. Reguleringen virker altsaa som
en slags energidræper. Som paa vanlig maate er
reguleringen ogsaa forsynet med almindelig naalregule
ring, der langsomt kommer efter, hvorved vingerne
atter langsomt gjenindtar sin oprindelige stilling.
Det er naturlig, at turbininduslrien staar høit i et land som
Schweiz der ikke alene er et utpræget industriland, men ogsaa
er i besiddelse av rig vandkraft — anslaat til mill. hk. og
som desuten ikke eier kulgruber. Firmaer som Escher Wyss,
Th. Bell, Piccard Pietet har verdensry paa turbinfabrikalionens
omraade, Et enkelt av disse firmaer har utført ca. 6000 turbi
ner med en samlel kraftutvikling av over 3Y2 mill. hk.
Ifølge raeddelelse i Z.f.d. ges. Turb.w. androg værdien av eks
porterte turbiner og pumper fra Schweiz i aaret 1913 til 8,5
mill. frc., i 1917 10,8 mill., i 1918 16,5 mill. og herav gik for
6,8 mill. til Frankrike, for 2,1 mill, til Spanien, for 1,4 til Italien
og for 1,6 til Japan.
Under ledelse av prof. Prasil er der ved høiskolen
i Ztirich gjort indgaaende prøver med, denne nye regu
leringsanordning, arrangeret paa en liten prøvcturbine
— nærmere se Schw. Bauz. nr. 22 og 23 — hvilke prøver
har godtgjort anordningens fulde brukbarhet.
Tafjord Kraftselskap har ved konsulenterne d. Herrer Nis
sen & von Krogh, gjennem Oerlikons norsk Ingeniørkontor be
stilt hos Maschinenfabrik Oerlikon det komplette elektriske ut
styr for anlægget, bestaaende av 2 dreiestrømsgeneratorer hver
paa. 7300 kVA, 7000 volt med 2 tilhørende transformatorer av
samme ydelse for 7000/113500 volt, samt apparatanlæg. Dette
anlæg blir det første høispændingsanlæg over 100 000 volt i
Norge.
Nogen væsentlig fordel fremfor den tidligere skjerm
regulering har vel denne nye regulering neppe. Regu
leringsarbeidet er kanske noget mindre, men som en
ulempe maa til gjengjæld nævnes, at de vridbare vin
ger ligger inde i mundstykket utenfor kontrol. Ingeniør Prebensen Nissens avhandling „Landets
behov for elektrisk kraft“ faaes nu gjennem bok
handelen — ikke i E.T.T.s ekspedition.
Ifølge raeddelelse i Z. f. d. ges. Turb.w. har opfinde
ren av metalsprøiten, ing, Schoop, foreslaaet at belægge
turbinskovler, særlig da for Peltonturbiner, med et
blybelæg, paalagt ved metalsprøite, hvilken methode
vil være de fleste teknikkere bekjendt. Fordelen her
ved skulde være at alle smaa ujevnheder i materialet,
der som oftest er støpestaal, skulde bli utfyldt med
blyet, saaledes at forurensninger i vandct, som sand,
slam etc. ikke faar anledning til at grave sig ind.
Belægget vil som bekjendt ved sprøitemcthoden blive
som hamret fast til materialet. Der er allerede bleven
gjort forsøk hermed ved nogen turbinanlæg og resul
taterne maa imøteses med interesse.
Det resumé av professor W. Petersens foredrag
om moderne kraftoverføringsanlæg, som var utarbei
det av d’hrr. ing. J. C. Holst og Gundersen (Hafslund),
og som har været indtat i vort tidsskrifts sidste numere,
er nu utkommet som særtryk. Bestillinger, ledsaget
av kr. 1.00 (-f- porto 10 øre) pr, eksemplar, indsen
des til ekspeditionen.
Redaktør; Berg-Jæger. Fast medarbeider: J. C. Holst.
Redaktionens adresse: Daas gate no. 18. — Telefon 1605.
Morleu Johansens boktrykkeri.
Professor Petersens foredrag.
Forlængelse av turbinskovlers levetid.
Elektriciteten og* industrien.
148
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
