Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 10. 5. april 1921 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
i
i— a ]/’ f• e 1
En meget vigtig egenskap ved elektrone
emissionen er den, at den hastighet med
1. Elektroneemissionen og
2. Rumladningseffekten.
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
No. 10, 1921
i vedkommende metal, b avhænger av den energi som
er nødvendig for at bringe et elektron ut av metallet.
Kurven for den Richardsonske ligning er tegnet i
fig. 6 for en bestemt substans.
gjennemløpne potentialdifference og saa støter an
mot et nøitralt gasmolekyl, vil dette spaltes, idet det
avgif et eller flere elektroner og blir dérved seiv et
positivt ion der optrær støtionisation. Det positive
A A / A, h vilken elektronerne blir slynget ut av
f \f\y\ , /\ I I ! ’ \A /\ metallets overflate er helt forskjellig for
M/\JV/ 07 \J l I \j V de forskjellige elektroner. Man har fundet,
I v at de emitterte elektroners midlere kine-
J v v 1/ tiske energi er den samme som gasmole-
kylernes i en gas med samme temperatur
som kathoden og helt uavhængig av ved
kommende metals egenskaper. De eeikelte
elektroners hastighet er forskjellig og
grupperer sig om denne midlere hastighet
i overensstemmelse med en av Maxwell
opstillet lov. Da den hastighet et
elektron besitter i et punkt i et elektrisk
felt kun avhænger av den potentialdiffe
rance det har gjennemløpet, pleier man ofte
at maale et elektrons hastighet i det antal
iion vil bli tiltrukket av den negative kathode og re
præsenterer herved en forøkelse av strømstyrken. Des
uten vil de positive ioner helt eller delvis ophæve
virkningen av rumladningen, da der i hver cm. 3 f.eks.
foruten de negative elektroner ogsaa vil befinde sig
et antal positive ioner, saa at elektronernes virkning
utad formindskes eller ophæves. Visse gasarter f. eks.
kvælstof kan ogsaa forandre kathodens emissionsevne.
Idet nemlig det positive kvælstofion præller av mot
anoden, vil det i dennes overflate fremkalde kompli
certe, hittil litet kjendte, kemiske processer, der for
andrer overflatens sammensætning og derved nedsætter
elektronemissionen.
volt det kan løpe imot, før det blir bremset til stil
stand. (Strengt rigtig er det kun saa længe elektro
nets hastighet ikke nærmer sig lyshastigheten). For
at faa et indtryk av denne hastighetsfordeling skal
anføres et eksempel. Av de elektroner et glødende
metal utsender ved en temperatur av 2400 0 Kelvin
(uanset hvilket metal), vil go % kunne overvinde
0,022 volt, 75% kan overvinde 0,059 volt, 50%
0,143 volt, 2 5 % 0,2 g volt, 10 °/o 0,48 volt, 1 %
0,75 volt, 1 °/oo 1,42 volt. En millionstel kan over
vinde 2,85 volt og en billionstel 4,27 volt.
Vi skal nu nærmere betragte karakteristiken for el
vakuumrør med to elektroder av santme art som
Flemings detektor, dog vil vi forhtsætte, at røret er
praktisk talt lufttomt. Den strøm-spændingskarakteristik
som et saadant rør besidder er betinget av to funda
mentale egenskaper, som vi gjenfinder i alle vakuum
rør, nemlig;
Elektroneemissionen av glødende legemer i vakuum
er undersøkt indgaaende av Richardson i sin almin
delighet og av I. Langmuir specielt i forbindelse med
vakuumrør. I det hele tat maa Langmuirs forsøk paa
dette omraade ansees for klassiske.
Richardson og Langmuir fandt, at det antal elek
troner som utsendes av et glødende metal i vakuum
ved en bestemt temperatur er en egenskap, der er
karakteristisk for vedkommende rene metal. Gaaende
ut fra teoretiske betragtninger har Richardson opstillet
ligningen for elektroneemissionen. Han fandt: Man kunde i første øieblik være tilbøielig til at
tro, at en hvilkensomhelst spænding anbragt mellem
anode og kathode anodespænding vilde være
istand til at føre elektronerne fra kathoden til anoden.
Dette er imidlertid ikke saa. Betragter man nemlig
rummet mellem kathoden og anoden, saa vil dette,
saafremt der flyter en strøm i anodestrømkredsen, være
fyldt av en elektronestrøm. Der befinder sig altsaa
hvor i er den emitterte strømstyrke pr. cm.- av ka
thoden og T kathodens absolute temperatur, a og b
er konstanter, karakteriske for vedkommende meta!.
a avhænger saaledes av antal frie elektroner pr. cm. s
Fig- 5-
Fig. 6.
79
rrw^bb-^—
v
z
i sn cl- /i y c/jj-
s j
f- I
9 /
£ /
/ /
/ r-
.Svo ZSoo
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
