Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 17. 21. juni 1921 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Der forekommer og
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
No. 17, 1921
fryser nemlig ved 67 0 C., og lynavlederen
virker da nærmest som en stor motstand. Til beskyt
telse mot kulden bruker man derfor mange steder at
sætte selve aluminiumcellerne i hus og anbringer kun
horngapene i det fri, men det vilde falde temmelig
kostbart for saa høie spændinger som ved Sunnyside.
Forøvrig spiller det jo liten rolle om lynavlederen
ikke funktionerer naar det er rigtig koldt, for da har
man jo ikke tordenveir.
ført gjennem en dobbelt 130000 volt linje. Desuten
var der en utgaaende linje for samme spænding. Paa
130000 volt siden yar der kun arrangert et sæt
samleskinner ophængt mellem strækisolatorer (se fig. 2).
I sne- og regnveir maa man indstille noget større
avstand for horngapet end ellers. Omtrent hvert
andet aar skifter man elektrolyt og ser over alle celler.
Disse lynavledere ansees som en meget vigtig
del av et høispændingsanlæg overalt i Amerika med
undtagelse av vestkysten. Derute hadde man nemlig
sjelden tordenveir efter hvad der blev mig for-*
talt og det forekoramer derfor ofte nu at man
helt sløifer lynavledere ved anlæggene der.
Oljebryterne (fig. 4)
adskiller sig i konstrukti
onen fra brytere for inden
dørs bruk kun derved at
bevægelsesmekanismen
er beskyttet ved et vand
tæt dæksel.
De indkommende linjer passerte først en oljebryter
og kunde derefter enten sættes i forbindelse med
samleskinnerne ved hjælp av en oljebryter eller føres
direkte til en transformatorgruppe gjennem en horn
gapbryter. Der var forøvrig reservert plads til olje
brytere istedenfor horngapbryterne.
.’2 stk. 7500 kVA synkronkondensatorer med til
hørende autostartere og apparatanlæg, samt kontrolrum
og lagerrum, var anordnet i et fælles hus. Maskinsalen
tjente samtidig som reparationsverksted.
For at undgaa at ol
jen stivner i sterk kulde
og derved gjør bryteren
übrukelig, benytter man
en egen sort olje saa
kaldt »non freezing oiU
som holder sig tilstræk
kelig letflytende ved tem
peraturer helt ned til
under - 40° C.
Forøvrig var ? anlægget i sin helhet bygget utan
dørs.
varmeelementer i bunden Fig. 4
av bryternes oljebehol-
dere. Men i almindelighet klarer man sig med at
bruke den nævnte oljesort.
Alle apparater som indeholder olje var saaledes
anordnet at oljen kunde skiftes uten at man behøvet at
flytte apparaterne. De større ting stod i fast forbin
delse med tankene for brukt og for renset olje ved
hjælp av et rørsystem, men for de mindre ting som
brytere og maaletransforrnatorer i fordelingsanlægget
var der kun anordnet rørstusser med passende mel
lemrum, saa forbindelse til rørsystemet let kunde istand
bringes ved hjælp av slanger.
De elektrolytiske lynavledere (fig. 3) var anordnet
i grupper paa 4 hvorav de 3 stod forbundet til fjern
ledningernes enkelte faser og var jordet gjennem den
4de. Foran lynavlederne var der en transportgang
som blev benyttet ved montage eller ved eventuel
utbytning. Filers foretok man vanlige reparationer
og vedlikeholdsarbeider paa stedet. Hvis man ønsket at efterse kontakterne paa olje
bryterne eller reparere dem, gjorde man det paa stedet,
idet man først tappet ut oljen og derefter fjernet
laaket over mekanismen. Oljebeholderen for en slik
høispændt bryter er saa stor at en mand da kan
krype ned i den og foreta arbeidet. Hvis reparationen
maatte utføres i stygveir, bygget man et telt over
bryteren.
Som bekjendt maa disse lynavledere lades for at
holde belægget paa aluminiumscellerne vedlike. Lad
ningen sker ved at kortslutte horngapet 4 å 5 sekunder.
Ved denne station blev ladningerne foretat en gang i
døgnet, men mange steder bruker man at lade en
gang i hvert vaktskift. Derved opnaar man at alle
vaktmandskaperne blir kjendt med apparatet. Hyppig
ladning har ogsaa den fordel at cellebelægget holdes
bedre vedlike hvis veiret er rigtig varmt og at elek
trolyten opvarmes en smule i koldt veir. Elektrolyten
Mindre brytere bygges bestandig med ned
firbare tanker. Ved en transformatorstation i
Måss. saa jeg forresten at man holdt paa at
saa anlæg hvor man har
indebygget elektriske
Fig. 2.
Fig- 3-
137
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
