Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 30. 25. oktober 1921 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1921, No. 30
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
til glasrøret paa den anden side av oceanet? Men
dette er heller ikke tilfælde.
Det spørsmaal blir ofte gjort, om de ulike systemer
kan samarbeide med hverandre. Svaret herpaa er, at
i hovedsaken findes der bare to systemer. Gnistsyste
met, som almindelig anvendes paa fartøier, og det
kontinuerlige bølgesystem. Sidstnævnte er det eneste,
som anvendes paa lange distancer. Naar ulike syste
mer av kontinuerlige bølger omtales, saa henfører
dette sig til de apparater og den slags antenne, som
anvendes for fremstillingen av disse bølger, men bøl
gene seiv er, eller bør iallefald være, av samme
karakter.
Hvis jeg vidste, hvordan forløpet virkelig er, og
jeg skulde forsøke at forklare det, saa vilde sikkerlig
nogen før eller senere bevise, at förklaringen var al
deles urigtig. Jeg skal derfor kun forsøke at beskrive,
hvordan jeg forestiller mig det, i haap om at det
billede, som jeg ser, kan opfattes av nogen andre.
Paa skolen lærte vi, at verdensrummet er fyldt av
eter, og at tys og varme som straaler fra solen er en
bølgebevægelse i eteren. Nu paastaar fysikerne, at
der ikke findes nogen eter, men at lyset allikevel er
en bølgebevægelse. Hvordan nu end den rigtige
forklaring er, saa kan forløpet av en radiooverføring
bedst anskueliggjøres ved at holde fast ved den gamle
forestilling om eteren. Vi kjender til andre former
av bølgebevægelse, saasom de luftbølger, som forplan
ter lyden, og havets bølger. Paa samme vis bør den
straalende elektriske energi sammenlignes med en
bølgebevægelse i et kontinuerlig medium, hvor hver
liten del av dette medium oscillerer omkring en sta
tionær basislinje, mens bølgen ruller fremover.
Det system, som anvendes av Radio Corporation
of America, var en naturlig utvikling av vekselstrøms
tekniken ved General Electric Company. De ingeni
ører, som var specialister i vekselstrømsteknik, hadde
de naturlige forutsætninger for at undersøke problemer
og konstruere generatorer og transformatorer for radio
tekniken. Disse adskiller sig hovedsakelig derved fra
dem, som anvendes for elektrisk kraftoverføring, at
frekvensen er omtrent 1000 ganger saa høi. Dette
medførte mange nye problemer, men det merkværdigste
faktum, som kan konstateres, er, at de almindelig
fastslaatte principer for vekselstrømtekniken kunde
anvendes saagodtsom uten forandring. Dette betød
at jernets magnetiske egenskaper, som var blit endelig
fastslaat av Steinmetz for 30 aar siden, maatte stude
res igjen ved høifrekvens, men det blev fundet, at
Steinmetz’ love for hysterese og hvirvelstrømme var
like anvendelige ved 200000 perioder, som ved 50
perioder. Resultaterne av disse arbeider paa den
høifrekvente vekselstrømtekniks omraade blev den sta
tionstype, som her er omtalt. Imens var en anden
videnskabelig tankegang begyndt at sysselsætte sig med
radioproblemer, og gav nye impulser til denne utvik
ling. Fysikere meddeler os nu, at elektriciteten ikke
er den sammenhængende strøm, som vi kanske har
tænkt os, men en serie av elektroner, som kan sam
menlignes med planeter eller korneter i miniatur, av
bekjendt masse og elektrisk ladning, hvis de slippes
løs i et miniatur-univers indenfor et lufttomt glaskar,
hvor de beskriver baner, beregnes likesaa
nøiagtig som stjernernes baner. For at forstaa for
løpet av signalernes avsendelse og mottagelse, maa
man ta i betragtning, at den moderne radioteknik har
hat sin oprindelse i vidt adskilte kundskapsomraader.
De væsentlige dele av et saadant system er paa den
ene side en elektrisk kraftstation for høifrekvensstrøm
mer, et netverk av traader et par kilometer i utstræk
ning paa høie master, og tilslut paa den anden side
av oceanet et glaskar fuldt av elektriske stjerneskud.
Disse dele forekommer saa ulike i sin natur, at man
gjerne spør sig seiv: Hvad foregaar i virkeligheten
naar et signal avsendes?
Den avstand, som en bølge kan forplante sig paa
i et absorberende medium uten at bli forsvindende
svak, sammenlignet med sin oprindelige styrke, er
proportional med bølgelængden. Havets lange døn
ninger ruller frem hundrevis av kilometer, mens krus
ningerne paa vandet ikke naar langt fra de steder
som berøres av vinden.
1 radiotrafikken er det fundet, at den avstand
over hvilken forstaaelse kan opretholdes er omtrent
femhundre gange bølgelængden. Undtagelser fra denne
regel er vel kjendte. Paa samme maate som stemmer
kan høres lange avstande om aftenen over en stille
sjø, saa kan svake radiosignaler med korte bølger i
rolige nætter høres utrolige distancer. Regelen om
femhundre gange bølgelængden gjælder derfor kun for
regulær, trafik under normale forhold.
Avsender-stationen skal generere bølger i eteren og
regulere dem saaledes, at de repræsenterer telegrafisk
code eller artikulert sprog. Hvis man vil sende et
signal over en lang avstand, saa maa man anvende
en stor bølgelængde. Avstanden mellem Europa og
Amerika er 5000 km. Den nødvendige bølgelængde
for denne avstand er 10 km., eller som det vanlig
uttrykkes, en bølgelængde paa 10 000 meter. De
bølgelængder, som anvendes i transatlantisk trafik, er
i virkeligheten 10 000 m. eller mere. At generere
bølger kræver energi, men desuten maa denne energi
paavirke eteren ved et organ, som har tilstrækkelige
dimensioner. Antennen, som er dette organ, maa ha
dimensioner i forhold til den bølgelængde, som skal
genereres, men ogsaa i forhold til den amplitude, eller
straalningsintensitet, som behøves. I bestemrÄelsen om
disse dimensioner indgaar baade længde, bredde og
høide. Det er saaledes et økonomisk problem i byg
ningskunst at bestemme høiden og antallet av master
paa en saadan maate, at man faar størst effektivitet
ved mindste omkostninger. En anden faktor som
indgaar i disse økonomiske beregninger er energifor
bruket. I ældre stationskonstruktioner har hensyn til
energiforbruket ledet til master av stor høide. I nyere
Strømmer elektriciteten som genereres av vor kraft
station ut fra antennen i en bølgende strøm gjennem
luften, eller gjennem vandet, eller gjennem begge to?
Om man søker efter den i et aeroplan, saa finder man
den. Om man søker i en undervandsbaat, finder man
den ogsaa, og allikevel sier videnskapen, at den for
klaring ikke er korrekt. Eller kan man tænke sig at
hver elektron som et stjerneskud flyver ut fra det
ophøiede traadnet og i en bølgebane finder sig vei
242
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
