Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 4. 6. februar 1922 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
(Fortsættes)
ELEKT ROTEKNI SK TID SS KR I FT 1922, No. 4
de ledninger som vi vil ha bruk for. Saa vil vi bygge
understationer med en avstand av ca. 50 km. mellem
hverandre under forutsætning av ca. 3000 volt linje
spænding. Vi vil til at begynde med ha en under
station paa et passende sted nær begge endepunkter
jernbanen kræver en meget ujevn energitilførsel med
belastningstoppene forholdsvis dobbelt saa høie som
elektricitetsverkernes almindelige belastningstopper. Ved
likestrømsdrift opnaar man sedvanligvis let en 3 gange
saa god belastningsfaktor som for vekselstrøm. Og
som vi senere vil se, kan en funktionær fra et kon
trolkontor begrænse topbelastningen for hele vor bane
strækning paa en meget letvindt maate ved indstilling
av nogen enkelte reguleringsapparater.
Denne samme mand kan imidlertid gjøre meget
mere. Han kan faa hele systemet til automatisk at
regulere sig efter sine indstillinger og desuten beskyt
ter systemet banen paa en overmaate pen maate mot
lokale overbelastninger. Men la os fortsætte med vore
synkrone motorgeneratorer. Vi lar dem foreløbig være
for 6600 volt vekselstrøm. Direktør Lund har tænkt
sig dem paa godt og vel 1200 kVA og en saadan
størrelse kan vi godt vælge. Vi lar denne motor
kobles direkte til to 1500 volts likestrømgeneratorer,
hver paa 500 kW kompoundviklet for konstant spæn
ding mellem tomgang og 50 % overbelastning. Disse
to generatorer er koblet elektrisk i serie, hvorved vi
faar vor 3000 volts driftsspænding. Vi anvender to
generatorer i. serie istedenfor en eneste for 3000 volt,
fordi vi derved faar et sikrere arrangement, saavel
med hensyn til betjening som drift. Paa samme aksel
som disse maskiner monterer vi videre to smaa like
strømdynamoer: En paa ca. 15 kW for magnetisering
av motoren og en paa ca. 6 kW for magnetisering
av de to likestrøms-generatorer.
av vor linjestrækning og saa deler vi vor strækning
op. Det er mulig, at vi kan faa understationer nær
hver av følgende steder: Bergen, Vaksdal, Voss,
Myrdal, Finse, Gjeilo, Gol og kanske vi ogsaa tar
med Gulsvik og Hønefos.
Kanhænde vi ved nærmere overveielse finder det
heldig at ta banen under ett helt frem til Kristiania,
men det er mulig, at den østre del vil kunne bli
billigst forsynt med kraft fra Nore eller Østlandske
Vi vil ikke iaften forsøke at gaa nær
mere ind paa spørsmaalet om hvor meget bør elek
trificeres med vestlandsk og østlandsk energi. Det
spørsmaal vil kanske løse sig seiv, idet vi med tiden
gjerne vil faa større kraftanlæg knyttet til vor høi
spændingslinje paa flere steder. Vor fjernledning
kommer sandsynligvis til at ha en spændmg av om
kring 100 000 volt. Ved stationerne nedtransformeres
til en passende spænding for synkronmotor generator
sett som vi maa ha til at producere den høispændte
likestrøm.
Magnetiseringsmaskinen for synkronmotoren har en
kompoundvikling, hvorigjennem linjestrømmen gaar.
Derved opnaaes en økonomi-k magnetisering for meget
varierende belastninger. Eksempelvis kan man regu
lere slik, at motoren kan gaa med induktiv cos cp ved
smaa belastninger, men med kapacitiv cos cp ved større
belastninger.
Paa den maate vil man ved hjælp av jernbanens
drift kunne opveie de spændingsvariationer’som driften
seiv foraarsaker i vekselstrømsnettet. Herr direktør
Lund vil ha en noget anden regulering, som jeg for
staar saadan, at vore synkronmotorer skal reguleres
ikke bare for jernbanens drift, men ogsaa saadan, at
den cos (p som det almindelige forbruk foraarsaker paa
vekselstrømsnettet til enhver tid, blir mest mulig for
bedret. Vi kan faa en saadan regulering istand for
saavidt visse passende beliggende punkter paa fjern
ledningen angaar. Om dette enkelte steder viser sig
vanskelig gjennemførlig i praksis, saa vil den allerede
nævnte variation mellem en induktiv cos (p og en ka
pasitiv cos 9? alleiede hjælpe meget paa en forbedring
av nettet. Det er mulig, at cos cp helt konstant = 1
for jernbanen, i mange tilfælder kan bli saa bra, at
det som rnaatte staa igjen at forbedre ved driften av
fjernledningen og kraftanlæggene ikke vilde være nogen
større umake værdt.
Ved den amerikanske bane er 2300 volt, benyttet
for synkronmotorerne men det er meget sandsynlig,
at vi om mulig vil vælge en spænding som blir al
mindeligere her i landet for de, høispændte bygdenet.
For at ha et tal at holde os til kan vi anta 6600
volt. Den høispændte fjernledning og transformator
anlæggene ned til 6600 volt kan for det system vi
idag befatter os med, meget godt utføres for al slags
forbruk inklussive hjemmenes behov, industrier og jern
banen. Muligens kan man ogsaa arrangere sig paa
en noget lignende maate for de andre systemer for
jernbaneelekirificenng. Det er imidlertid paafaldende,
hvordan man for saadanne anlæg har undgaat sam
drift. Uten tvil har der været gode grunde herfor.
En av hovedgrundene har vel f, eks. været, at enfase-
Fig. 3-
26
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
