Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 6. 25. februar 1922 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Eks. 3. Forskjellig spænding.
P er proportional { “!k^“faktor
blikfyldfaktor
Ter proportional | kets taPfaktor
energiprisen paa stedet
kobberfyldfaktor
maksimal s2
t er proportional .1 et aar
\X JlWSLX
energiprisen paa stedet
Som eksempel paa bruken av fig. 4 skal vi under-
Eks. 1. Variererende materialpriser.
Øker blikprisen vil ogsaa P stige. Av fig. 4 sees
Virkningsgraden.
Eks. 2. Forskjellige belaslningsforhold.
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT 1922. No. 6
mindre svare mindre P
, og da figuren viser
jmax
V
at altid maa avta med t’ , vil altsaa en lystrans
v
formator kræve relativt mindre blik end en kraft
transformator.
folgelig kan tb bestemmes ved at finde den værdi paa
P som gjør kd =p kb , og følgelig er ogsaa Tc den
værdi paa T’ hvorved kd = kc.
Paa grundlag av dette er punkterne a, b, c og d
bestemt. Disse repræsenterer hver sin av de fire løs
ninger, idet de har til koordinater med p og /Minjen
som akser de tllsvarende vædier paa f og t.
Man ser av figuren at i dette tilfælde vil punkt c
gi den rigtige løsning. a gir nemlig baade for stor
T og t, b for stor t, og d kommer bare i betragt
ning, hvis ingen av de andre kan brukes.
Des høiere spænding, des mere isolation og altsaa
lavere kobberfyldfaktor. Tænkes strømtætheten kon
stant, vil t’ synke proportionalt med fyldfaktoren, og
Fordelen ved den grafiske fremgangsmaate bestaar
nu deri, at man her let kan overse hvordan løsningen
vil variere med de givne værdier paa P
, p, J ’ og t’ .
V
hertil svarer som vi har set avtagende . Men nu vil
v
vegten av v minke i samme forhold som fyldfaktoren,
For bedre at kunne dra nytte av dette, opsættes
nedenstaaende skema som nøiere angir hvad de for
skjellige størrelser vi har indført avhænger av. Rig
tigheten gir sig av definitionerne
V
saa hvis — avtar mindre end proportionalt t’ , vil
, , blikvegt .
resultatet bh at -—— stiger. Figur 4 viser at
kobbervegt
V
’s variation med t’ er mindre des større p er i
v
forhold til t’ . Er energiprisen liten sammenlignet med
kobberprisen, vil altsaa en transformator kræve mere
blik jo høiere spænding den er for.
, f kobberpris
p er proportional ] ko5berfyldfaktor
Hele den foregaaende undersøkelse er basert paa
en transformatortype som paa fig. 2. Da en slik ut
førelse aldrig forekommer, vil de fundne resultater
bare være <iv interesse forsaavidt de kan overføres paa
transformatorer av vanlig konstruktion. For en trans
formator som paa fig. 1 vil der til git T, t og —
v
svare en gunstigste størrelse paa forholdet mellem
vindusaapningens høide og bredde. Fastsættes nu at
dette forhold altid skal opsøkes, saa blir summen av
byggeprisen og kapitalværdien av tåpene likesom før
blikvegt
søke hvordan den gunstigste værdi paa ——^
& 0 kobbervegt
vil forholde sig i forskjellige tilfælder.
V
en funktion av bare 7, / og og de heldigste vær
dier paa disse de som gjør summen til minimum.
Løsningen av denne minimumsopgave vil selvfølgelig
falde i fire tilfælder i likhet med før, og vil kunne
fremstilles grafisk ved en figur akkurat make til fig. 4,
bare at kurverne a, b, c og d faar et noget andet
forløp. I sine hovedtræk vilde iraidlertid ikke kunne
avvike fra de tegnede. Gjælder det derfor kun at
bestemme i hvilken retning de gunsligste paakjendin
ger og vegtsforhold varierer, og noget mer kan allike
vel ikke denne regning gi, saa kan man la fig. 4
gjælde for alle transformatortyper.
V
let at delte vil bevirke at man faar mindre og
v
blikvegt
dermed mindre -—— , hvilket punkt end løs
kobbervegt
ningen er.
Dette gjælder ogsaa ved overgang fra det billigere
ulegerte blik til det dyrere legerte, men for punkt b
og r/’s vedkommende under forutsætning selvfølgelig
at T’ er like stor i begge tilfælder, altsaa at man ved
de legerte blik har oket B 2 i samme forhold som
topfaktoren her er mindre.
Da de tre eksempler kun berørte det rent kvali
tative, kan de altsaa utstrækkes til at gjælde generelt.
Ved de to næste eksempler skal gaaes ut fra at
lösningen er en av punkterne c og d, og med de
nuværende material- og energipriser blir det ogsaa
sjelden tale om andre. Dimensioneres paa grundlag av det foregaaende,
saa ser vi at P
, p, T’ og t’ helt vil fasllægge trans
formatorens form samt paakjendingerne i blik og kob
ber. Ydelsen kan derfor ikke gjøre sig gjældende
paa anden maate end ved at bestemme maaleslokken..
Av ligning (2a) sees let at for git T, t og aarlig strøm
fordelingskurve vil Ff være proportional kVA.
(^2)
Ved en lystransformator vil forholdet være
jmax
mindre end for en krafttransformator. Nu vil der til
42
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
