Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 6. 25. februar 1922 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
TV= tv
w 1r tj/
v —\zv o : W— w
\w
Ved cos<p = 1 er:
, W4- tv / W . -\
1—i] — konstant - — konstant • \w\
]/ ZV \ \ IV I
w = konstant •kVA2 o: kVA = konstant •\ w
W = konstant
Er rj virkningsgraden, blir for cosr/ —= 1
Tap = konstant • /3
V T
TV =tv eller — • —= 1 ,
v t
kV A = konstant •/4
Jernbanernes elektrificering med likestrøm.
Foredrag av ingeniør C. Mohr N.E.F. den 23. januar 1922.
(Slutn.)
Kapitalværdien av de aarlige tap er:
TV -j- tv
For git V, v, F og f blir ifølge ligning (2b):
( TV) . {tv) — konstant
kVA I
YkVA
Tap konstant konstant
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
No. 6, 1922
at M (7’, t, k) blir minimum, kan dette ikke tænkes.
Av fig. 4 sees let at de punkter for hvilke
Betegner / en lineær utstrækning paa transforma
toren, saa blir altsaa:
Da paakjendingerne er fastlagt blir tapet proportionalt
volumet. alle maa ligge paa en sammenhængende linje, og denne
maa da gaa gjennem punkt a. I det tilfælde hvor
løsningen ikke er a, men en av de andre punkter, vil
derfor tåpene ikke kunne være like store. Vi skal se
hvilken indflydelse dette har paa virkningsgraden.
Betegnes effekttapet i blikket med IV og i kob
beret med w, saa blir for en transformator i drift;
Ved økonomisk dimensionering svarer der altsaa
til en bestemt transforraatorstørrelse en bestemt virk
ningsgrad, og denne blir bedre jo større transforma
toren er.
For at finde hvordan virkningsgraden forandres
med belastningen, skal vi bestemme tapenes fordeling
paa blik og kobber.
Her er atter to addender hvis produkt er konstant,
og 1 — i] blir følgelig minimum for:
En transformator vil altsaa ha sin bedste virkningsgrad
ved den balastning, hvor kobbertapene blir lik blik
tapene.
Tåpene er altsaa en sum av to addender, hvis pro
dukt er konstant. Denne sum blir mindst, naar ad
denderne er like store, paa samme maate som et
kvadrat er det rektangel med opgit flateindhold, som
har mindst omkreds.
Har man jevn belastning aaret rundt, vil der til
TV—tv svare W=w, og er derfor i dette tilfælde
transformatoren dimensionert efter løsning a), vil dens
bedste virkningsgrad ligge ved fuldlast, og altsaa hvis
en av de andre løsninger er anvendt, ved en last som
er større eller mindre end denne.
En transformator som er dimensionert efter løsning a)
maa opfylde denne fordring, hvis ikke vilde man
nemlig ved at forandre vindingstallet kunne faa den
opfyldt, og følgelig faa mindre tap og dermed mindre
værdi paa M end før. Da løsning a) er basert paa
Mens f. eks. en vandturbin som er dimensionert
for konstant belastning, altid bor ha sin bedsté virk
ningsgrad ved denne last, saa ser vi altsaa at dette
ikke behøver at være tilfælde for en transformator..
har været i et saadant lokomotiv mens det gik i rute,
og jeg maa faa lov til at citere hans rapport herom:
Med hensyn til driftsresultatet for høispændt like
strømdrift, saa har de været omtalt i en artikel av
hr. direktør Norberg- Schulz i Elektroteknisk "Tidskrift
ifjor, og jeg kan bare bekræfte de mange interessante
meddelelser deri.
»I)e nyeste lokomotiver fra General Electric Co.
er paa omtrent 3500 hk. limeydelse og forsynet med
12 motorer bygget direkte paa hjulakslerne. Der
findes altsaa ikke tandhjulsutveksling eller drivstænger
av nogen art. Jeg fik anledning til at foreta en
længere kjøretur paa et av disse lokomotiver. Det
var forbausende at se, hvor fuldk mimen regenereringen
virket. Nedover en lang helding sat føreren ganske
rolig med armene ikors og røkte eigar, lillrods for,
at han forte et stort passagertog. Han indstillet
simpelthen paa den fart toget skulde ha, og dermed
besørget den regenerative bremsning resten. Paa in
strumenterne kunde man se, at farten var helt kon-
Vi fik i november 191Q en meget kraftig advarsel
i en artikkel i Teknisk Ukeblad av dr. ing. Eilif
Platou. Den artikkel lot desværre til at bli helt
upaaagtet.
I Norges Industri for 1921 forekommer en serie
artikler om »Nyttiggjørelser av vor Vandkraft« av
diplomingeniør Lars Berg. Deri er mecitat endel
interessante meddelelser angaaende jernbanernes elek
trificering.
Videre kan jeg referere til overingeniør Soitebergs
foredrag i denne förening itjor. Overingeniør Sorteberg
43
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
