Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 8. 15. mars 1922 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
E LE K TR O T EKNJSK T1DSSKR 1 FT /
No. 8, 1922
mellem elektriske anlæg.
samarbeide
Utkast til lov om
(Forts.’)
Til de enkelte paragrafer bemerkes: ning til paa en billigere maate at komme i forbindelse
med det anlæg der fordelagtigst kan skaffe kraften.
Solør har saaledes fordel av ordningen, likeledes Raan
aasfoss, der faar sit kraftsalg lettet og sit avsætnings
omraade utvidet. Ogsaa for Hamar kan ordningen
byde fordele, nemlig hvis distriktet seiv ønsker mere
kraft fra Raanaasfoss. For det ældre kraftanlæg vil
saken være av mindre betydning. Økonomisk blir
dette stillet som før. Det kan være at det ændrede
leveringssted bevirker, at dele av dets anlæg blir sat
ut av bruk, men da anlægget fortsætter at opbebære
kraftleie som om vedkommende anlægsdel fremdeles
blev benyttet, lider det intet tap ved dog at maatte
holde denne vedlike og til disposition. Den kan ikke
sløifes uten samtykke av den oprindelige medkontrahent.
Til § 1.
Bestemmelsen sigter baade paa egen og leiet kraft.
Under synspunktet avstaaelse av spildkraft har man
alene fundet at burde behandle kommuner tilhørende
kraft. Industriens kraftbehov svinger sterkt med kon
junklurerne. En kraftavstaaelse paa et par aars varighet
eller mere kan her volde betydelig forstyrrelse.
Herredskommuner har ikke bruk for denne bestem
melse, da de ifølge organisationslovens § 14 skal leie
kraft av fylket.
Det er forutsætningen at avstaaelse ikke bør ske
for længere tid end leieren uten væsentlig ulempe
kan undvære kraften. Av hensyn til mottageren som
f. eks. venter paa fuldførelsen av eget anlæg maa der
fastsættes en bestemt varighet for leien. Man har
derfor ikke fundet at kunne opstille anden begræns
ning end at avstaaelsen ikke maa strækkes utover 5
aar. Hvis der, naar tiden er ute, er behov for for
længelse, kan naturligvis ny tilladelse gives, om kraften
fremdeles uten ulempe kan undværes.
Overflytningen maa ikke volde parterne væsentlig
ulempe. Der sigtes her særlig til driftsforstyrrelser men
ogsaa anden ulempe kan tænkes. En leier maa ikke
overføres til et teknisk væsentlig ringere anlæg, og et
kraftanlæg ikke paatvinges en kunde, hvis net ved sin
forfatning medfører usedvanlig driftsrisiko.
I tilfælde av misligholdelse fra en av siderne er
stillingen følgende:
Erstatningen vil bli at fastsætte av den i § 11
omhandlede skjønsret. Det forutsættes at der tages
hensyn til at kraften er ledig og kun disponeres for
en kortere tid.
Undlater en leier at betale i rette tid, mister han
sin ret til kraften, men det kraftanlæg som skulde ha
pengene leverer kraften til en anden. En avstængning
av strømmen maa ske hos denne som saa maa betale
for at uudgaa avstængning. Ved at undlate at betale
efter sin egen kontrakt vil den, der har betalt, bringe
følgen over paa den part, der skal bære den. Utka
stet regulerer dette forhold med frister saa der blir
tid til at avverge en avstængning ved betaling mot
regres til skyldneren. For regreskravet er der git den
som har betalt sikkerhet gjennem ret til avstængning
til den skyldige.
Til § 2.
Særlig ved ordninger med provisorisk kraftleie vil
<ler kunne være behov for at ændre et anlægs avsæt
ningsomraade for kortere eller længere tid. For Hede
markens kraftforsyning vil det f. eks. kunne være av
interesse, at Raanaasfos forsyner distrikterne om Hamar,
som nu faar kraft bl. a. fra Elverum, og at Elverum
istedet forsyner Solør. Skulde Mørkfoss sælge kraft i
Telemark, maatte det ske ved at f. eks. Kristiania
mottok Mørkfosskraft istedetfor Rjukankraft. Saadanne
omflytninger av kraften er for komplicerte til let at
kunne ordnes ved forhandling.
Misligholder det kraftanlæg, hvis leverance er flyttet
(Elverum) sin leveringspligt, gaar dette ut over den
nye kunde (Solør), som ved at stoppe betalingen til
sin egentlige medkontrahent (Raanaasfoss) og dermed
kraftleveringen til den anden leier (Hamar) maa for
maa denne til at gjøre sin ret gjældende og hæve
misligholdelsen. Misligholder det andet kraftanlæg
(Raanaasfoss), bortfalder forutsætningen for flytningen,
og de gamle forhold reetableres hvis den nye leier
ikke kan faa ordnet saken. Risikoen er i begge til
fælde paa den nye leiers side, i hvis interesse oraflyt
ningen og dermed faren for vanskeligheter er etableret.
Utkastet hviler paa den tanke at der skal røres
mindst mulig ved den forretningsmæssige ordning.
De gamle kontrakter bestaar, men opfyldes ved hjælp
av et andet teknisk middel end forutsat. Bestemmel
sen er derfor rettet paa den ene side mot kraft-leieren
(Hamar), hvem det paalægges at finde sig i substi
tution av kraftstationer, og paa den anden side mot
kraftstationens eier (Elverum) som maa levere paa et
nyt sted og til en anden leier. Hvorledes den nød
vendige nye kraft skal tilveiebringes (i eksemplet kraften
fra Raanaasfoss) omhandles derimot ikke i denne para
graf. Det kan tænkes at Solør slutter en leiekontrakt
med Raanaasfoss og at disse i fællesskap søker til
ladelse efter § 2, eller at Solør samtidig søker tilla
delse efter § 1 og § 2.
For almindelige driftsuheld bemerkes at det for
utsættes at ingen blir paatvunget et nævneværdig min
dre driftsikkert anlæg end før. De forstyrrelser han
faar vil da nogenlunde opveies ved dem han spares
for fra sit gamle anlæg. Paa samme maate maa en
længere hændelig driftsstans betragtes.
Den ene station vil ved overføringen faa kraft
frigjort. Denne skal han ikke for nogen del kunne
disponere til egen fordel. Han faar jo fremdeles sin
betaling for den. Kraften fordeles paa den maate
Kongen bestemmer. Som ledigblit kraft ansees ogsaa
indsparet krafttap.
Solør skal betale sin leie til Raanaasfoss og Hamar
til Elverum som før avtalt. Hamar kan jo ikke be
røves den billige kontrakt til fordel for et aridet
distrikt. Det er rimelig at dette maa betale, hvad ny
kraft for tiden koster. Bestemmelsen gir Solør anled-
61
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
