Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 9. 25. mars 1922 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ELEK T R O T KKN1SK TIDSSKR1 F t
No. 9, 1922
samarbeide mellem elektriske anlæg.
Utkast til lov om
(Slutn.)
TU § S- at indvirke paa vandføringen. Et krav om at oven
forliggende anlæg skulde døgnregulere, vikle derfor
kunne indebære nødvendigheten av maaske betydelige
og vanskelige ombygningsarbeider.
Vor lovgivning savner nu brukbare bestemmelser
om døgnregulering. Den maa antas at være en regu
lering hvorved industrielle forraaal fiemmes, regulerings
loven av 14. december 1917 § 2 jfr. § 1. Vistnok
har denne lov i hele sin opbygning tat sigte paa de
vandføringsreguleringer der gaar ut paa vandførings
utjevning. Men definitionen omfatter ogsaa andre
reguleringer. For sæsonreguleringer (regulering med
mindre sommeravløp end vinteravlep) er der ingen
grund til at opstille andre regler end for utjevnings
reguleringer. Man maa derfor gaa ut fra at døgn
regulering indgaar under reguleringslovens regler, hvorav
følger at vasdragslovens § 25 ikke længer er anven
delig.
Ligger flere elektricitetsverker efter hinanden uten
for stor avstand, vil de alle ha fordel av døgnregule
ringen. De bør da alle delta i de specielle døgn
reguleringsutgifter. Der bør ikke knytte sig en interesse
til at undgaa initiativet. Regelen om deltagelse i ut
gifter hentet fra vasdragslovens § 26.
Mens avgivelsen av skjøn m. v. er henlagt til en
sakkyndig skjønskommission, skal vandslipningsregle
mentet fastsættes av Kongen. Her kommer der til
hensyn til færdsel, fløtning og andre almene interesser
som ikke egner sig for judiciel behandling.
Der er ovenfor kun talt om døgnregulering. Under
samme synspunkt maa imidlertid sees nyttiggjorelse i
ukens virkedage av det vand, som kan spares under
den lavere belastning paa helligdage. Utkastet side
stiller derfor døgn og ukeregulering.
Skal man altsaa gjennemføre en døgnregulering
ved hjælp av ekspropriation, maa der søkes regulerings
tilladelse med alle derav følgende koncessionsvilkaar,
hvis praktiske gjennemførelse i flere tilfælde er helt
umulig. Denne utvei er ikke praktisk brukbar. Strengt
tat skulde man oftest heller ikke ha den utvei at kjøpe
sig frem. Hvis et kraftanlæg gjennem døgnregulering
øker sin salgsevne med 500 naturhk. eller mere, skulde
det trænge koncession, reguleringslovens § 3 litr. d.
At der sker en økning av kraften ved døgnregulering
er vistnok en fiktion, men akkurat den samme fiktion
gjælder lovens øvrige tilfælde. Praksis har dog ikke
trukket denne konsekvens. Der er ingen koncession
meddelt til døgnregulering, og administrationen har i
intet tilfælde hævdet nødvendigheten av en saadan.
Til § 6.
De i de foregaaende paragrafer omhandlede for
føininger kan hver enkelt iverksættes uten at der fmder
sted samkjøring o: sammenkobling av kraftstationer.
Men ofte vil fuld nytte av forløiningen først vindes
ved at samkjøring samtidig etableres. Dette maa i
saafald særskilt avgjøres. Specielle tekniske hensyn
kommer her til. Ønskes samkjøring, maa der altsaa
specielt søkes herom. Betingelsen er at det ikke vil
paaføre nogen av kraftanlæggene væsentlig ulempe.
Samkjøringen kan etableres ved at en kraftmot
tager sammenblander kraft fra flere stationer, §§ 1 —3,
eller ved at en kraftstation tilkobler sig ledning fra
anden station, § 4, eller selve denne station, § 5.
Det synes litet rimelig at undergi døgnreguleringen
en koncessionstvang. Magasinbehovet er her litet og
de skadegjørende virkninger derfor i almindelighet
forsvindende. Det er væsentlig de alraindelige elektri
citetsverker som behøver døgnregulering i større anlæg.
Storindustrien tiænger oftest sin kraft hele døgnet.
Døgnreguleringen bør derfor løses fra sin forbindelse
med reguleringsloven. Reglerne i vasdragslovens §25
bør likesom ved smaareguleringer kunne anvendes.
De er tilstrækkelfg elastiske til at kunne sikre de al
mene interesser som maatte berøres.
Samarbeidet faar vistnok et selvstændig retsgrund
lag i tilladelsen, men dennes særkjende er at den er
sekundær. For ordningens detaljer blir hovedforholdet
bestemmende utenfor den tekniske gjennemførelse. Til
denne indskrænker sig de specielle vanskeligheter ved
samkjøringen i dette tilfælde.
Til § 7.
En almindelig ekspropriationsadgang er ikke helt
tilfredsstillende. Den gir némlig kun anvisning paa
et botemiddel mot ulempe — erstatning i penge. Den
væsentlige ulempe kan imidlertid avhjælpes ved leve
ring av kraft. Dette er da at foretrække. Under
pengeerstatning blir al ulempe søkt forstørret, og der
maa takseres for at være paa den sikre side mot tap
for ekspropriatus. Erstatning av kraft med kraft er
derimot en oversigtlig ting, som ikke vanskeliggjør
foretagendet mere end nødvendig.
Denne besteramelse omhandler den egentlige sam
kjøring mellem stationer, som ikke iøvrig staar i nogen
forbindelse med hverandre. Her er samkjøringen ikke
en sekundær side ved et paa anden maate og i anden
hensigt oprettet kraftleveringsforhold. Det gjælder her
to eller flere kraftstationers aktive samvirke for at
opnaa en større samlet leveringsdygtighet eller større
driftssikkerhet. Den normale om end ikke nødvendige
form er parallelkjøring av synkronmaskineri. Det hel
dige resultat av et saadant samarbeide er i høi grad
avhængig av god vilje fra begge sider. Man har der
for optat som ufravikelig. betingelse for en tvangs
mæssig ordning at den er til fordel for begge parter.
Formaalet med bestemmelsen er ikke at tvinge til
samkjøring, men at rydde tilside vanskeligheter som
ellers kunde bevirke at samarbeide ad frivillig vei
ikke kom istand eller at det ikke blev fuldstændig nok,
Utkastet gir et anlæg adgang til at forandre vand
føringen med virkning for nedenforliggende anlæg,
men gir ikke anlægget adgang til at tvinge et oven for
liggende til at slippe ujevnt. De vandforingsvarationer
det her gjælder er ikke større end at ethvert anlæg
vil kunne slippe den større vandføring forbi, da det
er flomraene som bestemmer anlæggenes dimensioner.
Derimot behøver ikke et anlæg at være indrettet til
65
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
