Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 9. 25. mars 1922 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ad. § 1.
1922, No. 9
ELEK TRO T E KNISK T 1DSS KR1 F T
mulig at behandle nærværende lovutkast uten at se
det i forbindelse med den foreslaatte organisationslov. Elektrisk energi har ikke tidligere været gjenstand
for ekspropriation. Den er ikke i almindelig forstand
en vare og kan ikke transporteres og omsættes efter
regler som gjælder for en saadan. Man maa nærmest
forestille sig en for et bestemt tidsrum løpende leve*
rancekontrakt om en kontinuerlig fabrikation av en
vare, hvis værdi er avhængig ikke bare av anlæggenes
mere eller mindre godhet men ogsaa av hvordan de
blir drevet. Ved en ekspropriation av en almindelig
formuesgjenstand föreligger denne til bedømmelse for
skjønsretten, likesom eksproprianten ikke paalægges
nogen positiv handling men kun maa finde sig i at
formuesgjenstanden utgaar av hans eie.
Nærværende indstilling maa saaledes kun betragtes
som foreløbig, idet den endelige først vil kunne fore
ligge efterat komiteen har faat anledning til at be
handle organisationsloven.
Man har imidlertid trod at burde imøtekomme
Elektricitetsforsyningskommissionens ærede anmodning
om en uttalelse saa hurtig som mulig, hvorfor denne
foreløbige indstilling fremlægges til behandling paa et
fællesmøte av Norske Elektricitetsverkers Förening og
Elektroteknisk Förening.
Man staar nu paa skilleveien for principperne for
landets elektricitetsforsyning og der maa vælges rael
lem statsförvaltningen og en fri demokratisk utvikling
med selvbestenjmelsesret for distrikterne. Vælges den
første linje har det liten betydning, hvordan denne
lov blir. Denne linje vil saa allikevel mere eller
mindre hurtig føre til en hensygnen av alle bestaa
ende organisationer for elektricitetsforsyningen og det
blir kun et tidsspørsmaal naar disse vil se sig nødt
til at overgaa i statsförvaltningen.
Ved ekspropriation av elektrisk energi er forholdet
et helt andet. Her föreligger ikke varen til bedøm
melse, men skjønnet maa paa forhaand gaa ut fra
visse forutsætninger for produktionen og leveringen,
samtidig som eksproprianten paalægges produktions
og leverancepligt, kanske for et længere tidsrum frem
over.
Vi er her inde paa et helt nyt felt for anvendel
sen av ekspropriation hvis konsekvenser det er van
skelig at overskue.
’Tilstræbes derimot den frie utvikling paa grundlag
av de hittil anvendte organisationsformer under nyttig
gjørelsen av den erfaring som er indvundet, vil sam
kjør! ngslovens utformning kunne faa vidtrækkende følger.
Denne § tar ensidig sigte paa ekspropriation av
kraft fra en kommune. Staten, fylket og bykommunen
faar ret til at ekspropriere men ikke bare Staten men
ogsaa fylket staar i den særstilling at være fritat for
ekspropriation. Private er sat helt ut av betragtnipg.
I lovutkastet er Kongen (Staten) tillagt en række
funktioner, saaledes avgjørelsen om loven skal tillätes
anvendt og i hvilken utstrækning samt opnævnelsen
av medlemmerne av den skjønsret, der skal træfife alle
de øvrige avgjørelser. Dermed har Staten efter lov
utkastet al magt i sin haand.
Denne ensidighet synes lite skikket til at fremme
den ideelle utnyttelse av den forhaandenværende kraft
som tilstræbes.
Det vil være av betydning at vite om og i hvilken
utstrækning Staten seiv agter at delta i produktionen
og fordelingen av elektrisk energi. Det maa dog være
klart at skal Staten ikke bare indskrænke sig til sin
kontrollerende virksomhet men ogsaa optræde som
producent og forhandler vil loven som utformet i
utkastet og forsaavidt Staten er den ene part bli bare
spildfægteri.
Den egentlige ekspropriationsforutsætning er noget
uklar. Uttrykket »midlertidig kraft ledig« forutsættes
at være en skrivefeil for; »kraft midlertidig ledig«.
Allikevel er basteramelsen ikke koncis, idet der
ikke er anført hvorvidt kraften kun skal være ledig i
det øreblik den eksproprieres eller om den skal være
ledig den hele tid leveringen paagaar. Lægger man
den første forutsætning til grund er ctet en tilsnikelse
at betegne kraften som ledig. Betegnelsen maatte da
være »fortiden ledig« eller lignende.
I præmisserne indrommes at Statens etater i foran
nævnte tilfælde er inhabile som dominere. Men kon
sekvensen herav maa ogsaa være at de heller ikke
alene kan opnævne skjønsretten. Den anden part vil
da med rette kunne hævde at skjønsretten er inhabil.
I præmisserne er benyttet uttrykket »spildkraft*
uten at dette uttryk er nærmere definert. I denne
forbindelse vil komiteen anføre at efter dens mening
er »spildkraft« rigtig definert med »kraft som til enhver
tid er ledig«.
Det kan tænkes at Statens interesser endog gjor
sig saa sterkt gjældende at en skjønsret alene opnævnt
av Staten er inhabil i at dømme raellem 2 andre
parter. Staten vil nemlig let kunne bruke et fylke
eller en kommune for at fremme sine unsker og der
med er Statens foreslaatte stilling uholdbar saafremt
man forutsætter en upartisk avgjørelse.
I præmisserne er videre an ført »at avstaaelse ikke
bør ske for længere tid end eieren uten væsentlig
ulemde kan undvære kraften «. Hvordan kan skjønnet
paa forhaand fastslaa dette?
Nu har jo alle elektricitetsverker den allermeste
tid kraft tilovers for at kunne mote de krav som til
enhver tid melder sig. Det vilde i allerhøieste grad
være urimelig om andre skulde faa ret til at ekspro
priere en kraftmængde som en kommune har sikret
sig for at kunne møte de krav almenheten stiller, saa
fremt kommunen seiv mener at ha eller faa bruk for
Opgir Staten derimot sin hensigt at optraéde som
elektricitetsverkseier og overlater dette til andre orga
nisationer blir Statens forhold helt ændret og foran
staaende indvendinger vil i det væsentlige bortfalde.
Angaaende de enkelte §§ i lovutkastet skal komi
teen tillate sig at an føre følgende:
68
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
