Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 9. 25. mars 1922 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Forsaavidt kan ogsaa §’en ansees overflødig.
§ i skulde da lyde:
Ad. § j.
Ad. § 2.
Ad. § 4-
Det er an ført at overflytningen ikke maa volde
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
No. 9, 1922
denne kraftmængde. Eksproprieres en kommunes ledige
kraft for fast levering omend i kortere tid, kan kom
munen dermed gaa glip av en fordelagtig abonnent.
Her kan derfor ikke godkjendes skjønnets avgjørelse
men det maa være kommunens eget syn paa saken
som maa være avgjørende. Men dermed er man over
i den anden forutsætning, at kraften skal være ledig
den hele tid tor at kunne gjøres til gjenstand for
ekspropriation.
parterne nogen væsentlig ulempe og heller ikke tap
av nogen art.
Disse betingelser er saa strænge at komiteen kan
ikke tænke sig noget tilfælde hvor de skulde kunne
opfyldes.
Utkastet forutsætter at der ingen godtgjørelse skal
erlægges for overflytningen.
Har dette standpunkt været hævdet under forhand
linger om disse saker er det selvsagt at man ikke
har opnaaet noget.
Den kraft som en kommune til enhver tid har
ledig og som hensigtsmæssig kan anvendes til forsy
ning av andet distrikt, kan Kongen gi Staten, et fylke
eller en bykommune tilladelse til at kræve avstaat
0. s. v.
Hvorfor skulde egentlig en komune som har
været driftig og fremsynt og skaffet sig sin elek
tricitetsforsyning finde sig i ombytte, risiko og ube
hageligheter for at hjælpe en anden kommune til en
billigere ordning uten at faa en liten godtgjørelse ? Er
der ikke saa store interesser knyttet til et ombytte at
man kan avse en rimelig godtgjørelse til de komuner
som stiller sine anlæg til disposition bør ikke om
flytningen finde sted.
Denne bestemmelse skal saaledes ikke forhindre
eieren i at disponere ogsaa sin fraeksproprierte spild
kraft frit til vanligt salg eller økning av sit konsum,
kun maa han efter ekspropriationen ikke indgaa nogen
avtale om salg av spildkraft utenfor sin kommunes
grænser som kan komme leveringen til ekspropriatus
til skade. Salg indenfor kommunens egne grænser maa
tillätes for ikke at hemme denne i sin utvikling.
Komiteen finder at en saadan omflytning som
omhandlet i denne § kun kan løses ved forhandling
mellem parterne, hvorfor spørsmaalet maa undergis
tvungen mægling hvis disse ikke sig imellem blir
enige. ’ Hvis motionæren misligholder sine forpligtel
ser maa han ikke alene være ansvarlig likeoverfor sin
medkontrahent, men ogsaa likeoverfor tap og ulempe
som derved paaføres de andre deltagende parter.
Paa den anden side maa det da indrømmes, at
denne § hermed har mistet sin væsentligste betydning,
idet det er høist usandsynlig at nogen kommune ikke
skulde være villig til at sælge for en rimelig pris den
kraft som til enhver tid has tilovers. I almindelighet
vil man strække sig meget langt for at kunne faa
avsat sin spildkraft. Saavidt komiteen bekjendt har
der ikke eksistert noget tilfælde av betydning hvor
en ordning ikke er opnaad.
Komiteen antar, at det at gaa tilbage til det op
rindelige forhold før den fastsatte tid kan være for
bundet med store vanskeligheter.
Ved værdsættelsen av spildkraften maa skjønnet
ta hensyn til hvilken værdi den har for ekspropriatus.
Har eksproprianten utbygget et anlæg som ikke kan
tænkes at bli fuldbelastet paa mange aar og saaledes
har ledig kraft vil ekspropriatus ha samme nytte av
denne spildkraft som om han hadde gjort en kontrakt
om almindelig levering og prisen maa da bli derefter.
Man tinder ogsaa at eksproprianten maa ha kontrolret
over ledningen og ekspropriatus’ anlæg som enhver
anden abonnent.
Forutsætningen med denne §’s berettigelse er at
fylket overtar al forsyning av landkommunerne i
fylket.
Dette principspørsmaal vil vi opta til behandling
under organisationsloven.
Forutsætningen for denne §’s anvendelse maa
selvsagt være at vedkommende kommune fra hvem
ledningen eksproprieres ikke kommer i nogen ugun
stigere stilling m. h. t. kraftforsyning, kraftpris etc.
end før.
Likeledes maa ekspropriationen kun utøves over
kommuner der helt er tilknyttet fylkesverket og ikke
saadanne der midlertidig eller delvis er leiere. Ord
lyden burde derfor være: tilhørende nogen av de i
fylkesverket deltagende kommuner, som har kraft
utelukkende fra fylket«.
Den i denne § omhandlede omflytning av kraft
indrømmes at være saa komplicert at den ikke let
kan ordnes ved forhandling.
Det synes at være en noget optimistisk anskuelse
da at forutsætte at en tvangsmæssig indgripen kan
føre til et heldig resultat. Der fins saa uhyre rik
anledning for de parter som er imot ordningen til at
umuliggjøre et rimeligt resultat, at man kommer ikke
forbi parternes gode vilje. Er imidlertid ikke selve
lovens anvendelse et bevis paa at parternes gode vilje
ikke er tilstede? Seiv med parternes bedste vilje til for
staaelse vil de uhyre komplicerte og vanskelige forhold
opvise en mængde punkter hvor uoverensstemrnelser
vil opstaa. Disse kan løses ved forhandling, ved at
tinde utveie utenom vanskeligheterne og ved kompen
sationer.
Denne § forutsætter ekspropriation av bruksret til
3. mands kraftledning.
Den enkleste form for denne §’s anvendelse er
at kraften for begge parter uttas paa samme sted og
maales underet. Der maa da være samme kontrakt
bestemmelser, priser og maaleregler. Fordelingen av
kraftpris og overføringsomkostninger kan da ske paa
grundlag av hver av parternes forbruk.
Imidlertid maa man pricipmæssig fastholde at
ekspropriatus til enhver tid skal bære det ved over-
69
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
