Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 14. 15. mai 1922 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
slutningssikre.
b. Koble ut vedkommende del av anlægget. Bortset
Præmisser.
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT 1922, No. 14
a. Begrænse overbelastningsstrømmene ved at ind- ningsgrupper uten at forstyrre de andre, deriblandt
Chicago-Milwaukee St. Paul Ry., elektrolytiske verker
etc. hadde de vist sig at skaffe de sikrest mulige
driftsforhold.
skyte saa høi reaktance i kredsen som mulig av
hensyn til en god drift, idet man samtidig byg
ger maskiner, transformatorer og apparater kort-
Under behandlingen av ojebrytere for spændinger
over x00 000 volt fremkom mange interessante oplys
ninger om disses konstruktion. Men da det vilde
føre for langt at gaa ind paa dette tema, maa jeg
nøie mig med at bemerke at der ikke fremkom no
get særlig, nyt utover hvad der allerede er kjendt fra
fagpressen, og at kongressen paa dette omraade heller
ikke fandt at trække nogen konklusion av diskussionen.
fra selve bryterkonstruktionernc spiller da relæerne
Disse veie er vel kjendt av elektroteknikere og
noget principiell nyt av betydning fremkom ikke paa
dette omraade. Et av de spørsmaal som syntes at
omfattes med den største interesse, var hvorvidt
selektive relæer hadde vist gode driftsresultater. Der
blev angit forskjellige konstruktioner for disse. Be
tænkeligheterne mot disse relæer gjaldt særlig den
paakjending stationerne kunde bli utsat for.
Anvendelse av reaktansspokr viste sig at være
meget omstridt, og der blev trukket den konklusion
av diskussionen at disse spoler kun bør anvendes til
beskyttelse av transformatorer, hvor disses konstruk
tion nødvendiggjør dette.
Der fremkom imidlertid — særlig fra amerikansk
hold — bestemte uttalelser om at man ansaa disse
relæer for meget gode. Praksis hadde vist at tids
intervallet mellem 2 paa hinanden følgende relæer
maatte sættes til minimum 0,4 — 0,5 sek. Ved
5 —6 paa hinanden følgende relæer vilde kraft- resp.
transformatorstationen da kunne bli utsat for virknin
gerne av en kortslutning i indtil 3 min.; men dette
maa maskineriet, transformatorer og apparater kunne
utholde uten fare for beskadigelse.
Angaaende sporsmaalet om friluftsapparatanlæg
resp. transformatorstationer korn man til det resultat
at disse var økonomisk fordelagtige fra en spænding
paa 100 000 volt og opover. Av driftstekniske hen
syn vikle indendørs anlæg være at foretrække for
spændinger under 70 000 volt og sogar hoiere. For
spændinger over 120000 volt viste det sig imidlertid
at ogsaa driftstekniske hensyn talte for utendørs
arrangement.
Ved Montane Power Co. var disse selektive relæer
normalt anvendt i de sidste 2 aar. Her hvor det
paa grund av de mangeartede og særdeles vigtige
konsum var nødvendig at skille ut de defekte led-
Hvad der her blev sagt gjaldt naturligvis for
permanente anlæg, og det ligger jo i sakens natur at
disse spændingsgrænser forskyves ved provisoriske
Utkast til lov om den almindelige elektricitetsforsyning.
Til en velordnet kraftforsyning kræves sorn ut
gangspunkt en plan og til at folge og videre utvikle
denne en organisation.
strakte fordelingsnet. Det blev økonomisk mulig ’at
føre elektriciteten omkring ogsaa paa landsbygden.
De nærmest liggende smaa kraftkilder blev efterhaan
den optat, og opgavernes størrelse vokset. Først
gjorde denne utvikling sig gjældende paa Østlandet,
og her blev da stedet for de første større statsanlæg,
idet Nore kraftanlæg blev besluttet og paabegyndt i
1917 efter at være forberedt ved beslutningen om
bygning av Tunhøvd reguleringsanlæg i 1913. I 1917
bcsluttedes ogsaa statens deltagelse med Kristiania
kommune i utbygningen nv Mørkfoss-Solbergfoss.
Samtidig var utbygning for statens regning av Tafjord
vasdraget under overveielse, men da distriktet seiv
ønsket at overta dette anlæg, blev vandfaldene solgt
til et kommunalt selskap der utbygger det nederste
fald. Ogsaa enkelte andre statsvandfald er i de sidste
aar solgt eller bortleiet til kommunal utbygning nem
lig Kamfoss i Vinstra, Bardufoss i Troms og Halli
foss i Hallingdal, de sidste til vedkommende fylker.
Enkelte grene av industrien anvender betydelige
kraftmængder i store bedrifter. Disse er tilstrækkelig
sterke til i almindelighet seiv at kunne sørge for sin
kraftforsyning ved utbygning av egne anlæg eller ved
leie paa langsigtige kontrakten For disse anlæg spiller
kraftprisen en væsentlig rolle, de kræver et stort og
fordelagtig, i nærheten av fabriken liggende kraftan-
Fremstilling og fordeling av elektrisk kraft be
gyndte i Norge som andetsteds ved privat initiativ.
Det ældste anlæg blev saavidt vites bygget i Skien i
1885. Allerede omkring 1890 grundlagdes dog de
første kommunale elektricitetsverker (Hammerfest, Kri
stiania). Disse fulgtes snart av flerc, saaledes at for
deling av elektricitet nu længe har været anseet som
en normal kommuneopgave. Samtidig byggedes ogsaa
en del private fordelingsanlæg. De større av disse er
senere paa ett nær gaat over i kommunalt eie.
Staten har hittil ikke tat frerntrædende del i elek
tricitetsforsyningen. De ældste kraftverker var damp
anlæg for en enkelt by. Kraftbehovet var til en be
gyndelse litet, og kunde tilfredsstilles ved hjælp av
smaa anlæg beliggende nær forbruksstedet. Da vand
kraft blev tat i bruk fandtes i ahnindelighet passende
smaa vandfald i nærheten. Opgaverne var derfor
længe ikke større end at kommunerne magtet dem.
Saalænge forbruket var litet var det væsentlig byerne
som kom i betragtning. For statsutbygning var der
derfor ikke behov. Eftersom elektriciteten fik stedse
større anvendelse inden industrien og senere i hjem
mene, blev der bruk for større anlæg og mere vidt-
anlæg. (Sluttes)
den avgjørende rolle.
116
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
