Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 15. 26. mai 1922 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
No. 15, 1922
tater, mens 25 000 volt var anvendt i større utstræk
ning (f. eks. Øresundsoverføringen).
Med hensyn til nytten av de forskjellige beskyttelsesan
ordninger mot overspændinger saasom drosselspoler, vand
straaleapparater, hornlynavledere, rullelynavledere, kon
densatorer, elektrolytiske lynavledere, jordledningskabel,
jordingsdrosselspoler etc., var meningerne meget delte.
En stor majoritet var imidlertid absolut for helt at
sløife hornlynavledere og specielt naar disse var koblet
i serie med elektrolytiske lynavledere av aluminium
platetypen, mens derimot anvendelse av jordlednings
traad anbragt over ledningerne anerkjendtes som en
god beskyttelse mot atmosfæriske utladninger.
Med enlederkabler hadde man i Frankrike et
100000 volt likestrømssystem, 50000 volt pr. leder
i drift siden 1908 og der befinder sig for tiden un
der utbygning kabelanlæg i Frankrike med op til
70 000 volt og i Italien op til 80 000 volt mellem
faserne (enledeikabler).
Fra England blev der meddelt at man i ganske
nær fremtid vilde bringe trefasekabler for 60 —7O 000
volt og enlederkabler for 100 000 volt paa mar
kedet. Som tidligere nævnt vakte spørsmaalet om jord
ning av det noitrale punkt en meget livlig diskussion.
Resultatet av denne kan sammenfattes derhen at det
fra et driftsteknisk standpunkt ikke var fordelagtig at
foreta denne jordning ved ledningsnet med midlere
høispændinger. Ved ledningsnet med meget høie
spændinger var fordelene derimot meget større end
ulemperne. Överalt var det som her i Norge natur
ligvis hensynet til svakstrømslinjerne som gjør forhol
det betænkelig. Fra England blev det forøvrig med
delt at man der hadde fundet at det var meget
mere forstyrrelser ved svakstrømslinjerne, hvis man
ikke jordet nulpunktet. Alle var enig om at her
maatte et samarbeide med staten finde sted, idet
denne ikke ensidig kunde se paa fordelene fra svak
strømsanlæggets side, men nu ogsaa hadde likesaa
stor interesse av at de store høispændingsnet arbeidet
tilfredsstillende.
Av de mange forhold som blev diskutert skal
kun nævnes den overmaate store betydning der blev
tillagt maalingen av de dieleklriske hysteresis tap i
kablene som et middel til at bedømme høispændings
kablernes godhet. Man fandt dog ikke at kunne
forlate sig paa disse maalinger alene, men at de
burde anvendes i förbindelse med de sedvanlige
spændingsprøver.
Her blev git flere interessante beskrivelser av ut
førte anlæg og de erfaringer man hadde gjort med
disse. Videre blev ogsaa en hel del specielle temaer
som med mere eller mindre ret kunde sies at hen
høre under driften optat til diskussion saasom tarif
spørsmaal, utførelse av maalerarrangements ved høi
spændingslinjer, paralleldrift av centraler, anordning
av spændingsreguleringer, beskyttelsesanordninger
mot overspændinger, jordning av systemets nulpunkt,
telefonförbindelser elc.
Med hensyn til den maate hvorpaa jordningen
skulde utføres, var meningerne imidlertid høist for
skjellige. Nogen holdt absolut paa direkte jordfor
bindelse, andre paa jordforbindelse over en ohmsk
motstand, atter andre paa jordforbindelse over en
induktance.
Enhver elektrotekniker vet hvilket utal av proble
mer der er knyttet bare til de her nævnte saker og
man vil derav forstaa at det ikke vil være mulig paa
kort tid at gi nogen endog tilnærmet oversigt over disse.
Jeg skal derfor kun indskrænke mig til at omtale et
par forhold, idet jeg uttrykkelig maa gjøre opraerk
som paa at jeg maa late andre hkesaa vigtige og
interessante forhold uomtalt.
Sluttelig skal nævnes at der blev meddelt at høi
frelventstelefotii var indført ved flere anlæg og at
driften hadde git gode resultater. Der er derfor sta
dig flere høispændingsfordelingsanlæg som anskaffer
og indfører disse systemer, iøvrig ikke bare for drift
over høispændingslinjerne, men ogsaa for drift over
bestaaende almindelige telefonlinjer, hvorved man
opnaar en dobbelt sikring av telefonförbindelsen.
Naar man skal dirigere samarbeidet medlem fiere
kraftstationer benytter man sig for tiden hovedsakelig
av et av de to systemer periodevariationerne eller
Loaddispatcher. Om endskjønt den førstnævnte har
mange fordele saa synes der dog at herske enighet
om at det sidstnævnte er det system som vil bli an
vendt i freratiden ved de store høispændingsforbin
delsesnet.
Kongressens møter blev avsluttet den 26. novem
ber men resultaterne fra disse møter er siden da
videre bearbeidet av Union des Syndicats de I’Élec
tricité som i nærmeste fremtid vil utgi et verk paa
fransk og engelsk, hvori alle foredrag og indlæg i
diskussionerne er samlet.
For spændingsregulering resp. fasekompensering
blev det bekjendte arrangement med synkronmotorer
resp. med parallelarbeidende tomløpende synkron
generator almindelig anerkjendt som det bedste og
mest effektive. Man mente dog at anvendelsen av
synkronmotorer ikke alene maalte begrænses til kraft
selskaperne, men at ogsaa de store konsumenter
maatte interesseres til at ta en aktiv del i at forbedre
reguleringen av nettet. 1 Frankrike er man forøvrig
gaaet i spidsen hermed, idet man har indført en
tarif der baseres paa saavel den mottagne kW som
kVA ydelse, idet disse avlæses hver for sig paa egne
maalere, en metode som syntes at vække stor opmerk
somhet i Amerika.
Direkte i tilslutning til kongressen var der arran
gert ekscursioner til forskjellige fabriker, kraftstationer
og betydelige nyanlæg. Av disse skal jeg kun nævne
den nye dampkraftcentrale ved Gennevilliers der skal
levere elektrisk energi til Paris og som utbygges for
en ydelse av 200 000 kW med 40 000 kW aggrega
ter samt den store traadløse station ved Sainte-Assise
der er saa kraftig (3000 kW) at man fra den skal
korrespondere direkte med det systera av traadløse
stationer som oprettes i alle franske kolonier hele
jordkloden rundt.
Praktisk talt alt materiel til disse stationer, som
111. Driften av Kraftledningsnettene.
121
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
