Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 35. 15. december 1922 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Telefonkabel mellem England og Holland.
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT 1922, No. 35
strømretningen i alle stavene er like. Venderen u
besørger omkobling fra vekselstrøm til likestrøm. Ved
prøven blir bare den øverste stav utvekslet, mens de
to underste staver 1 og 2 blir liggende.
Firmaet Emile Haefely & Co. utfører for det meste
kun omvikling av maskiner ikke nybygning. Sit vir
keomraade har det ikke bare hat i Schweiz, men og
saa i Frankrike, Italien og før krigen ogsaa i Tyskland
og Østerrike-Ungarn. Var det en maskine som viste sig
syk paa isolationen og ingen andre kunde hjælpe, saa
var Emile Haefely & Co. sidste utvei.
Paa denne maate har firmaet aldrig direkte hat ind
flydelse paa valg av maskinspændinger. Den var jo ved
en omvikling fastlagt paa forhaand. Firmaet raener dog
ikke at se nogen vanskelighet fra teknisk standpunkt
at kunne utføre maskinviklinger for indtil 30 000 volt.
Saadanne spoler har de i virkeligheten allerede frem
stillet for et italiensk kraftanlæg. En anden sak er
om det er økenomisk at utføre generatorer med denne
høie spænding. Chefen for avdelingen for vikling
av generatorer og transformatorer direktør dr. Hess
mente dog at en generatorspænding paa 2000 volt
maatte være det maksimale.
Tysk erfaring er blit staaende ved en maskinspæn
ding paa 6000 volt for turbogeneratorer samt 10000
volt for mindre maskiner og langsomløpere. For de
20 000 kVA vandturbindrevne generatorer til Bayern
werk er der dog valgt en maskinspænding paa 6000
volt, idet man ved større ydelser heller ser denne
spænding anvendt end 10000 volt grundet kortslutnings
kræfter og opvarmning.
Ved kobling (fig. 22) danner de to underste staver
sammen med bliklegemet saa at si den varig instal
lerte maaleindretning, i hvilken de for sammenligning
indlagte staver 3 efter hverandre blir indlagt. Den
øverste stav blir i det hele tat ikke tilsluttet strøm
kilden, og der blir bare maalt de i stav 3 inducerte
strømme eller de ved samme frembragte temperaturer.
Den omtalte metallisering av hylserne anbefaler
prof. dr. ing. W. Petersen anvendt fra 6000 volt av.
En liten fortykkelse av spolen ved utgangen av nuten
med tilsvarende utvidelse av metalliseringen utsætter
glimmutladningen. Der findes dog mange maskiner med
spændinger optil 16000 volt, som gaar godt uten me
talliserte hylser. Ødelæggelsen av hylserne ved glimm
utladninger tar lang tid grundet den i hylserne ind
lagte glimmer. Glimmer er jo ogsaa valgt som iso
lationsstof siden det er saa motstandsdygtig mot
kemisk paavirkning.
1 Schweiz prøves lalmindelighet de færdige viklin
ger med den dobbelte normalspænding under tre mi
nuter. Før indbygningen blir de enkelte spoler prø
vet med 2^2 —3 gange spændingen i 3 mimitter.
Disse betingelser har git gode resultater.
Stor omhu vies lödningen av spolerne ved store
generatorer av hensyn til de store kortslutningsstrømme.
Et godt loddemidel er sølv i vanskelige tilfælder.
Anvendelsen av denne revolverte stav betyr ingen
væsentlig fordyrelse av maskinen, da den kan frem
stilles ved massefabrikation. Benyttelsen av flate le
dere av en og samme tykkelse byr den fordel, at
bare ganske faa kobbersorter behøver at holdes paa
lager.
Emilie Haefely blev i vaares paa grund av sine
fortjenester paa isolationsteknikens omraade og da især
for sit arbeide for forbedring av isolationen av elek
triske maskiner æresdoktor ved høiskolen i Darmstadt.
selve fabrikationen av kabelen var endog paabegyndt,
likesom landlinjerne paa begge sider av kanalen var
delvis færdige. Men saa kom krigen og umuliggjorde
nedlægningsarbeide av kabelen, av hvilken grund sa
ken foreløbig blev henlagt.
Det har i mange aar været følt som et stadig
større savn i landene paa begge sider av kanalen,
at der ikke fandtes nogen telefonkabel mellem Eng
land og Holland. Der var dog allerede før krigen
blit utarbeidet færdige planer av disse to ländes tele
grafstyrelse om at nedlægge en saadan kabel, og
Først i 1921 blev saken tat op igjen mellem den
engelske og hollandske telegrafstyrelse, og det blev
da besluttet at benytte en anden type kabel end den
Fig. 21.
Fig. 22.
282
W/M mM
—. y£>———
<y ’
fT
-m—!! !||! -Ili— I; T^3
l-ii uh
r<2h
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
